Hvis I ikke bor
sammen ved fødslen
Hvis I som forældre
ikke bor sammen, når barnet bliver født, sker der en anden tildeling af jeres
orlov end den lige fordeling med 24 uger til hver forælder efter fødslen.
Hvis I flytter fra
hinanden efter fødslen, har det ikke betydning for tildelingen af jeres orlov.
Orloven
for forælderen, som barnet bor hos
Den forælder, som
barnet har folkeregisteradresse hos på fødselstidspunktet, vil automatisk få 13
ugers ekstra orlov oven i de 24 ugers orlov efter fødslen. De 13 ugers orlov
skal som udgangspunkt afholdes, inden barnet fylder 1 år.
Vær opmærksom på, at
barnet ved fødslen automatisk får folkeregisteradresse hos surrogatmoren,
indtil jeres forældreskab bliver anerkendt hos Familieretshuset. Det betyder,
at I senere og med tilbagevirkende kraft kan få de ekstra 13 uger, når
Udbetaling Danmark får nye oplysninger om, hvor barnet boede på
fødselstidspunktet.
Forælderen kan vælge
at overdrage de 13 ugers orlov til den anden forælder, forlænge ugerne eller udskyde
dem frem til barnet fylder 9 år, hvis betingelserne er opfyldt.
Hvis forælderen vil
holde de 13 ekstra uger i forlængelse af den igangværende orlov, skal
forælderen ændre sin sidste fraværsdag på selvbetjeningen ’Min Barsel’ på
borger.dk.
Søg om
barselsdagpenge hurtigst muligt
Vær opmærksom på, at du
skal søge om barselsdagpenge under orloven senest 8 uger efter fødslen eller
senest 8 uger efter første orlovsdag, hvis du starter orloven senere. Ellers
kan du miste barselsdagpenge. Det gælder både for de 24 ugers orlov og de 13
ugers orlov. Der skal kun søges en gang, medmindre orloven afbrydes undervejs.
Hvis orloven afbrydes
undervejs, og noget af orloven derfor holdes på et senere tidspunkt, skal du
søge om barselsdagpenge senest 8 uger efter første orlovsdag i den periode.
Hvis du har fået løn
under noget af orloven og ønsker barselsdagpenge for den resterende del af
orloven, skal du søge om barselsdagpenge senest 8 uger efter din sidste
fraværsdag med løn.
Hvis forælderen også
har eneforældremyndighed
Hvis du som den
forælder, som barnet har folkeregisteradresse hos, også har eller får
eneforældremyndighed over barnet, inden barnet fylder et år, kan du søge om
yderligere 9 ugers orlov, udover de ekstra 13 ugers orlov, som du har ret til,
når barnet har folkeregisteradresse hos dig. Det betyder, at du kan få samlet
46 ugers orlov med barselsdagpenge efter barnets fødsel.
Det er en
forudsætning, at:
-
I ikke boede sammen på fødselstidspunktet,
-
I ikke bor sammen på ansøgningstidspunktet
- og du har eneforældremyndighed på
ansøgningstidspunktet.
De 9 ugers ekstra orlov skal
som udgangspunkt afholdes inden barnet fylder 1 år. Forælderen kan vælge at
overdrage de 9 ugers orlov til den anden forælder, samt forlænge ugerne eller
udskyde dem frem til barnet fylder 9 år, hvis betingelserne er opfyldt.
Søg om de ekstra 9
uger hurtigst muligt
Som soloforælder skal
du hurtigst muligt, og inden dit barn fylder 1 år, søge om de ekstra 9 ugers
orlov via selvbetjeningen 'Min Barsel'. Du kan tidligst søge om de ekstra 9
ugers orlov 5 uger efter barnets fødsel.
Du kan vælge at
afholde alle eller dele af de 9 ugers orlov på tre forskellige måder:
-
I forlængelse af din igangværende orlov,
- senere inden for dit barns første år
- eller som udskudt orlov efter dit barns
første år.
Hvis du vil holde den
ekstra orlov i forlængelse af din igangværende orlov
Ønsker du at holde de
ekstra 9 uger i forlængelse af din igangværende orlov, skal du søge om ugerne
og derefter gå ind på ’Min Barsel’ og ændre din sidste orlovsdag.
Modtager du i
forvejen barselsdagpenge, vil udbetalingen fortsætte i de 9 uger. Hvis du
derimod får løn under din orlov, og din løn på et tidspunkt stopper, skal du
huske at søge om barselsdagpenge senest 8 uger efter sidste dag med løn.
Hvis du vil holde den
ekstra orlov senere inden for dit barns første år
Hvis du vælger at
dele din barsel op, så du fx holder alle eller dele af dine 9 ugers ekstra
orlov senere inden for dit barns første år, skal du søge om barselsdagpenge
senest 8 uger efter første dag på orlov i den nye barselsperiode.
Hvis du vil udskyde
den ekstra orlov til efter dit barns første år
Det er vigtigt, at du
søger om de ekstra 9 ugers orlov, inden dit barn fylder 1 år. Også selvom du på
forhånd ved, at du vil udskyde ugerne til afholdelse efter dit barns første år.
Har du ikke søgt om de
ekstra uger, inden dit barn fylder 1 år, mister du retten til at få de ekstra 9
uger.
Når du senere vil
afholde din udskudte orlov, skal du søge om barselsdagpenge på ny senest 8 uger
efter første dag på orlov i din nye orlovsperiode eller senest 8 uger efter
sidste dag med løn.
Orloven
for forælderen, som barnet ikke bor hos
Den forælder, som
barnet ikke har folkeregisteradresse hos på fødselstidspunktet, har ret til
mindre orlov. Hvis du ikke har barnet boende på fødselstidspunktet, har du
udover de 6 ugers orlov ved fødslen, ret til 9 ugers orlov.