Guide: Når du flytter til udlandet

  1. Svar på spørgsmål
  2. Få vist din personlige guide

Hvor længe skal du være væk?

Ved du ikke, hvor længe du skal være væk, så giv dit bedste bud. Du kan altid rette dine svar.

Hvor flytter du hen?

Flytter du til Storbritannien, kan du desværre ikke bruge guiden.

Hvad er din situation?

Vælg den beskrivelse, der kommer tættest på din situation. Du kan altid rette dine svar.

Hvad er din situation?

Vælg den beskrivelse, der kommer tættest på din situation. Du kan altid rette dine svar.

Hvad er din situation?

Vælg den beskrivelse, der kommer tættest på din situation. Du kan altid rette dine svar.

Hvor flytter du hen?

Flytter du til Storbritannien, kan du desværre ikke bruge guiden.

Hvad er din situation?

Vælg den beskrivelse, der kommer tættest på din situation. Du kan altid rette dine svar.

Hvad er din situation?

Vælg den beskrivelse, der kommer tættest på din situation. Du kan altid rette dine svar.

Hvad er din situation?

Vælg den beskrivelse, der kommer tættest på din situation. Du kan altid rette dine svar.

Har du børn under 18 år, der flytter med?

Information
Vær opmærksom på, at vi ikke gemmer eller sender dine svar videre.

Det, du altid skal huske

Når du flytter i mere end 6 måneder

Hvad skal jeg gøre?

Giv besked til kommunen i selvbetjeningen “Anmeld flytning til udlandet”.

Du behøver ikke at kende din nye adresse. Du kan altid gå tilbage til selvbetjeningen eller kontakte kommunen og oplyse den. Det er en god idé at oplyse adressen, så de danske myndigheder kan kontakte dig. Husk også at tjekke Digital Post.

Styr på skat

Undersøg, hvad der gælder for dig på skat.dk eller kontakt Skattestyrelsen på 72 22 28 92 og få hjælp til dine skatteforhold.

Særligt for Grønland

Når du flytter til Grønland, betragtes det ikke som en flytning til udlandet. Du skal derfor ikke melde flytning til udlandet, når du flytter til Grønland i mere end 6 måneder.

Vigtige praktiske ting

Hvad skal jeg gøre?

Når du flytter til et andet land i Norden (Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige) over 6 måneder, skal du melde din flytning til myndighederne i det nye land. Det sker typisk ved personligt fremmøde.

Husk at tage dit pas med. 

Hvornår er jeg korrekt registreret?

Når du har meldt din flytning til din danske kommune og til myndighederne i det nye land, er du registreret korrekt.

Særligt for Grønland

Når du flytter til Grønland, betragtes det ikke som en flytning til udlandet. Du skal derfor ikke melde flytning til udlandet, når du flytter til Grønland i mere end 6 måneder.

Flytningen skal meldes til tilflytningskommunen i Grønland som en almindelig flytning.

Hvad skal jeg gøre?

Det er en god idé at tjekke, hvilke konsekvenser din flytning eller ophold i udlandet får for din konkrete situation, før du tager afsted.

Din flytning påvirker dine rettigheder og ret til ydelser som fx børne- og ungeydelse, pension og barselsdagpenge.

Det har betydning for din ret til ydelser, hvor længe du er væk, og om du fx skal arbejde, studere eller rejse rundt i udlandet.

Hvis du får ydelser

Hvis du får ydelser fra danske myndigheder, skal du i nogle tilfælde også give direkte besked til dem om din flytning. 

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx får børne- og ungeydelse eller er førtids- eller folkepensionist.

Hvad skal jeg gøre?

Husk stadig at tjekke Digital Post. Sørg for, at du får en mail, når der er nyt i Digital Post. Log på og tjek "Indstillinger" i Digital Post.

Hvis du får et udenlandsk telefonnummer

Du kan få en sms, når du har ny post i Digital Post. Det kræver et dansk telefonnummer.

Skifter du til et udenlandsk nummer, får du ikke længere besked på sms om, at der er nyt i postkassen.

Hvad skal jeg gøre?

Husk at tage MitID med, når du flytter til udlandet.

Hvis du skifter telefon, skal du aktivere en ny MitID app på din nye telefon.

Hav et MitID i reserve

Det kan være en fordel at have to MitID apps eller både MitID app og en kodeviser, så du stadig kan bruge MitID, hvis du fx mister din telefon, taber kodeviseren eller kommer til at slette din app.

Hvad skal jeg gøre?

Opsig abonnementer og meld dig ud af foreninger, der ikke længere er relevante for dig.

Tjek din betalingsoversigt for at få et overblik over dine betalingsaftaler.

Dit telefonabonnement

Undersøg, om du skal beholde dit danske nummer eller have et telefonabonnement i det nye land.

Vær opmærksom på, at du ikke kan få NemSMS'er med påmindelser om aftaler hos det offentlige i Danmark, hvis du skifter til et udenlandsk nummer.

Skifter du til et udenlandsk nummer, får du ikke længere besked på sms om, at der er nyt i Digital Post. Sørg i stedet for, at du får besked på mail. Tjek "Indstillinger" i din Digital Post.

Hvad skal jeg gøre?

Tjek om dit pas udløber i den periode, du skal bo i udlandet.

Har du brug for et nyt pas, inden du flytter, kan du bestille et nyt hos kommunen.

Undersøg om landet, du flytter til, har nogle særlige krav til dit pas. Det kan være krav om antal tomme sider, og hvor længe det er gyldigt.

Hvis dit pas udløber, mens du bor i udlandet

Du kan bestille et nyt pas, mens du er på besøg i Danmark. Det er billigst for dig.

Kan du ikke nå at komme til Danmark, kan du søge om et nyt pas på en dansk ambassade eller en anden dansk repræsentation. Tjek, hvor du kan finde en dansk repræsentation nær dig på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvad skal jeg gøre?

Flytter du fra din bolig i Danmark, skal du sandsynligvis opgøre forbruget af el, gas, vand og varme.

Tjek dine leverandørers hjemmesider for mere information.

Er du i tvivl om, hvem dine leverandører er, kan du tjekke din betalingsoversigt i din netbank.

Hvad med boligstøtten?

For at få boligstøtte, skal du selv bo i din bolig i Danmark. Du skal derfor huske at stoppe din boligstøtte, fra den dato du flytter til udlandet. Ellers risikerer du at skulle betale penge tilbage.

Hvis du fortsat bor i boligen, men opholder dig midlertidigt i udlandet, fx på rejse eller studieophold, kan du i nogle tilfælde fortsat få boligstøtte.

Det er en god idé at kontakte Udbetaling Danmark, Boligstøtte, før du rejser.

Du kan ikke få boligstøtte, hvis du fremlejer boligen, eller en anden flytter ind i stedet for dig.

Det, du altid skal huske

Når du er i udlandet i under 6 måneder

Hvad skal jeg vide?

Din boligsituation i Danmark har betydning for dine rettigheder og de ydelser, du kan få fra det offentlige.

Det er vigtigt at vide, om du har “fuld råderet” over din seneste bolig i Danmark. Det betyder, at du ikke fremlejer, låner eller lejer din bolig ud.

Jeg har fuld råderet over min bolig i Danmark

Du skal ikke gøre noget. Vær opmærksom på, at du ikke kan flytte adresse til din familie eller venner, mens du er i udlandet.

Jeg har ikke en bolig i Danmark

Du skal kontakte kommunen. Kommunen vil tage stilling til, om du fortsat kan være registreret som bosiddende i Danmark, selvom du ikke har adresse her, mens du er i udlandet.

Særligt for Grønland

Der gælder særlige regler, når du flytter til Grønland.

Vigtige praktiske ting

Hvad skal jeg gøre?

Så snart du bliver klar over, at dit ophold i udlandet bliver over 6 måneder, skal du kontakte din kommune i Danmark.

Du vil blive registreret som udrejst fra Danmark fra den dag, du tog til udlandet.

Kontakt Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 92, efter du har meldt flytning til kommunen.

Hvad betyder det for min situation?

Det kan have betydning for dine skatteforhold og ret til udbetalinger fra det offentlige som fx pension, boligstøtte og børne- og ungeydelse, at du bliver registreret som udrejst tilbage i tiden.

Særligt for Grønland

Når du flytter til Grønland, betragtes det ikke som en flytning til udlandet. Du skal derfor ikke melde flytning til udlandet, når du flytter til Grønland i mere end 6 måneder.

Flytningen skal meldes til tilflytningskommunen i Grønland som en almindelig flytning.

Hvad skal jeg gøre?

Det er en god idé at tjekke, hvilke konsekvenser din flytning eller ophold i udlandet får for din konkrete situation, før du tager afsted.

Din flytning påvirker dine rettigheder og ret til ydelser som fx børne- og ungeydelse, pension og barselsdagpenge.

Det har betydning for din ret til ydelser, hvor længe du er væk, og om du fx skal arbejde, studere eller rejse rundt i udlandet.

Hvis du får ydelser

Hvis du får ydelser fra danske myndigheder, skal du i nogle tilfælde også give direkte besked til dem om din flytning. 

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx får børne- og ungeydelse eller er førtids- eller folkepensionist.

Hvad skal jeg gøre?

Sørg for, at du får en mail, når der er nyt i Digital Post. Log på og tjek "Indstillinger" i Digital Post.

Hvis du får et udenlandsk telefonnummer

Du kan få en sms, når du har ny post i Digital Post. Det kræver et dansk telefonnummer.

Skifter du til et udenlandsk nummer, får du ikke længere besked på sms om, at der er nyt i postkassen.

Hvad skal jeg gøre?

  • Husk at tage MitID med, når du flytter til udlandet.
  • Hvis du skifter telefon, skal du aktivere en ny MitID app på din nye telefon.

Hav et MitID i reserve

Det kan være en fordel at have to MitID apps eller både MitID app og en kodeviser, så du stadig kan bruge MitID, hvis du fx mister din telefon, taber kodeviseren eller kommer til at slette din app.

Hvad skal jeg gøre?

Opsig abonnementer og meld dig ud af foreninger, der ikke længere er relevante for dig.

Tjek din betalingsoversigt for at få et overblik over dine betalingsaftaler.

Dit telefonabonnement

Undersøg, om du skal beholde dit danske nummer eller have et telefonabonnement i det nye land.

Vær opmærksom på, at du ikke kan få NemSMS'er med påmindelser om aftaler hos det offentlige i Danmark, hvis du skifter til et udenlandsk nummer.

Skifter du til et udenlandsk nummer, får du ikke længere besked på sms om, at der er nyt i Digital Post. Sørg i stedet for, at du får besked på mail. Tjek "Indstillinger" i din Digital Post.

Hvad skal jeg gøre?

Tjek om dit pas udløber i den periode, du skal bo i udlandet.

Har du brug for et nyt pas, inden du flytter, kan du bestille et nyt hos kommunen.

Undersøg om landet, du flytter til, har nogle særlige krav til dit pas. Det kan være krav om antal tomme sider, og hvor længe det er gyldigt.

Hvis dit pas udløber, mens du bor i udlandet

Du kan bestille et nyt pas, mens du er på besøg i Danmark. Det er billigst for dig.

Kan du ikke nå at komme til Danmark, kan du søge om et nyt pas på en dansk ambassade eller en anden dansk repræsentation. Tjek, hvor du kan finde en dansk repræsentation nær dig på Udenrigsministeriets hjemmeside.

Hvad skal jeg gøre?

Flytter du fra din bolig i Danmark, skal du sandsynligvis opgøre forbruget af el, gas, vand og varme.

Tjek dine leverandørers hjemmesider for mere information.

Er du i tvivl om, hvem dine leverandører er, kan du tjekke din betalingsoversigt i din netbank.

Hvad med boligstøtten?

For at få boligstøtte, skal du selv bo i din bolig i Danmark. Du skal derfor huske at stoppe din boligstøtte, fra den dato du flytter til udlandet. Ellers risikerer du at skulle betale penge tilbage.

Hvis du fortsat bor i boligen, men opholder dig midlertidigt i udlandet, fx på rejse eller studieophold, kan du i nogle tilfælde fortsat få boligstøtte.

Det er en god idé at kontakte Udbetaling Danmark, Boligstøtte, før du rejser.

Du kan ikke få boligstøtte, hvis du fremlejer boligen, eller en anden flytter ind i stedet for dig.

Ændringer i økonomien

Skat, ydelser og forsikringer

Hvad skal jeg gøre?

Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation på skat.dk.

Kontakt Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 92 og få hjælp til dine skatteforhold.

Det er relevant at få tjek på din skat, uanset om du har en indkomst fra Danmark eller det nye land.

Hvornår skal jeg ringe?

Har du brug for et overblik, mens du planlægger din flytning, kan du ringe til Skattestyrelsen. De kan vejlede, men kan ikke behandle din sag, før du har meldt flytning til kommunen.

Efter du har meldt flytning til kommunen, skal du ringe til Skattestyrelsen.

Hvad skal Skattestyrelsen tage stilling til?

Skattestyrelsen skal tage stilling til, om du stadig er skattepligtig til Danmark, mens du er i udlandet.

Det er blandt andet din boligsituation i Danmark og din indkomst, der påvirker, om du skal give oplysninger til Skattestyrelsen efter din flytning.

Skattestyrelsen kan ofte tage stilling til din skattepligt i telefonen. Er det ikke muligt, bliver du vejledt i, hvilke oplysninger du skal sende. Du vil typisk blive bedt om at udfylde blanketten ”Oplysninger til Skattestyrelsen om din bopæl mv., når du flytter fra Danmark”.

Betyder skattepligt, at jeg skal betale fuld skat i Danmark? 

Nej, ikke nødvendigvis. Det betyder, at du skal oplyse Skattestyrelsen om din indkomst.

Hvilken betydning har min boligsituation?

Om du har en helårsbolig i Danmark eller ej har betydning for din skattepligt og hvilke oplysninger, Skattestyrelsen skal bruge fra dig

En helårsbolig er en bolig, du kan bo i hele året.

Hvad skal jeg gøre?

Flytter du til udlandet i under 6 måneder og melder flytning til kommunen, er det en god idé at kontakte Skattestyrelsen og få hjælp til dine skatteforhold.

Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation på skat.dk, og kontakt Skattestyrelsen på telefon 72 22 28 92.

Det er relevant at få tjek på din skat, uanset om du har en indkomst fra Danmark eller det nye land.

Hvornår skal jeg ringe?

Har du brug for et overblik, mens du planlægger din flytning, kan du ringe til Skattestyrelsen. De kan vejlede, men kan ikke behandle din sag, før du har meldt flytning til kommunen.

Efter du har meldt flytning til kommunen, skal du ringe til Skattestyrelsen.

Hvad skal Skattestyrelsen tage stilling til?

Skattestyrelsen skal tage stilling til, om du stadig er skattepligtig til Danmark, mens du er i udlandet.

Det er blandt andet din boligsituation i Danmark og din indkomst, der påvirker, om du skal give oplysninger til Skattestyrelsen efter din flytning.

Skattestyrelsen kan ofte tage stilling til din skattepligt i telefonen. Er det ikke muligt, bliver du vejledt i, hvilke oplysninger du skal sende. Du vil typisk blive bedt om at udfylde blanketten ”Oplysninger til Skattestyrelsen om din bopæl mv., når du flytter fra Danmark”.

Betyder skattepligt, at jeg altid skal betale fuld skat i Danmark?

Nej, ikke nødvendigvis. Det betyder, at du skal oplyse Skattestyrelsen om din indkomst.

Hvilken betydning har min boligsituation?

Om du har en helårsbolig i Danmark eller ej har betydning for din skattepligt og hvilke oplysninger, Skattestyrelsen skal bruge fra dig.

En helårsbolig er en bolig, du kan bo i hele året.

Hvad skal jeg gøre?

Har du aktier med en kursværdi på 100.000 kr. eller mere, anser Skattestyrelsen aktierne for at være realiseret – altså at du har solgt dine aktier.

Har du overskud, skal du betale skat af gevinsten.

Du kan betale skat af gevinsten løbende. Det gør du ved at udfylde et oplysningsskema til Skattestyrelsen hvert år, efter du er flyttet.

Vigtige datoer

Når du sender oplysningsskema første gang, skal du sende den inden den 1. maj eller den 1. juli året efter, du er flyttet til udlandet.

Hvad skal jeg gøre?

Har du gæld til det offentlige på 100 kr. eller mere, skal du oplyse din nye udenlandske adresse til Gældsstyrelsen.

Du skal give besked, inden du flytter fra Danmark.

Kontakt Gældsstyrelsen på 72 37 45 96.

Husk at melde ny adresse til kommunen, hvis du flytter i udlandet. Du kan give besked om din nye adresse i selvbetjeningen ”Anmeld flytning til udlandet” eller ved at ringe til din seneste kommune i Danmark.

Hvad skal jeg have klar, før jeg kontakter Gældsstyrelsen?

  1. Dit fulde navn og personnummer
  2. Din gamle adresse og den kommune i Danmark, du flytter fra
  3. Det land, du flytter til, og din nye adresse
  4. Dato for flytningen

Hvad skal jeg gøre?

Kontakt din bank i Danmark og tal om, hvilke muligheder du har, når du flytter til udlandet, og om du skal beholde dine danske konti.

Giv din bank besked om din nye adresse i udlandet. Det er ikke sikkert, din bank får automatisk besked om din nye adresse.

Skal du have en bank i det nye land, er det en god idé at undersøge mulighederne hos lokale banker, inden du flytter.

Husk at opdatere din NemKonto

Vælg en ny NemKonto, hvis du skifter bank. Din NemKonto kan enten være en konto i en dansk eller udenlandsk bank.

Log ind i selvbetjeningen til NemKonto og vælg den konto, der skal være din NemKonto.

Hvad er en NemKonto?

En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som det offentlige bruger til at udbetale penge til.

Hvad skal jeg gøre?

Kontakt dit danske forsikringsselskab og tal om, hvilke muligheder du har, når du flytter til udlandet.

Afmeld eller lav ændringer i dine nuværende forsikringer.

Hvad skal jeg gøre?

Stopper du med at drive virksomhed, når du flytter til udlandet, skal du afmelde din virksomhed på virk.dk.

Kontakt Skattestyrelsen på 72 22 28 27, hvis du er i tvivl om, om du skal beholde din virksomhed i Danmark eller ej.

Når du er under uddannelse

Planlæg dit ophold

Hvad skal jeg gøre?

Når du skal studere i udlandet, gælder der ofte forskellige regler for dit uddannelsessted – både i Danmark og i udlandet. Du kan få information på uddannelsesstedets hjemmeside eller ved at kontakte en studievejleder i Danmark. 

Skal du studere en hel uddannelse i udlandet, kan du få vejledning hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen. 

Undersøg kravene for, om du kan få merit for dit studieophold i udlandet. Det sikrer, at dit udlandsophold tæller med i din samlede uddannelse i Danmark. 

Nogle uddannelser kræver, at du tager en international sprog- og kompetencetest. Der er forskellige typer tests, men de mest populære hedder TOEFL, IELTS og GMAT.

Hvornår skal jeg gøre det? 

Det er en god idé at begynde forberedelserne til dit studieophold i god tid – gerne et år i forvejen. 

Hvad skal jeg gøre?

Når du skal på studieophold som led i din danske uddannelse, skal du kontakte en SU-medarbejder på dit uddannelsessted.

Når du skal læse en hel uddannelse i udlandet, skal du søge om SU gennem minSU. Det kræver, at uddannelsen er godkendt til SU. Er din uddannelse ikke godkendt til SU, skal du søge om at få den godkendt.

Når du skal læse en erhvervsrettede eller gymnasial uddannelse, skal du søge gennem minSU.

Når du skal i praktik, kan du få SU med, hvis praktikken er ulønnet. Du skal sende dokumentation for, at praktikforløbet er en del af din uddannelse. Det ikke er muligt at få SU, hvis din praktikplads betaler dig løn. 

Hvilket beløb får jeg i SU?

Vær opmærksom på, at det beløb, du får i SU, afhænger af, hvor gammel du er, hvilken uddannelse du går på, og om du har en bopæl i Danmark. Det afhænger også af, om du er ude- eller hjemmeboende. 

Hvad skal jeg gøre?

Ansøg om udlandsstipendium og -studielån, der kan hjælpe dig med at dække studieafgiften. Udlandsstipendium og -studielån må kun bruges til at betale studieafgift.

Du kan søge om udlandsstipendiet samtidig med, at du søger om SU. 

Du skal dokumentere, at du er optaget på uddannelsen. Du skal også uploade dokumentation for den studieafgift, du betaler for første uddannelsesperiode (maksimalt 12 måneder svarende til 60 ECTS-point).

Dokumentationen kan være en faktura eller en kvittering. Har du ikke det, når du søger SU til uddannelsen, kan du kun søge om SU. 

Når du senere har en faktura eller en kvittering, kan du søge udlandsstipendium.  

Hvor længe kan du få udlandsstipendium og -studielån?

Hvis du læser en kort videregående uddannelse i Danmark, kan du højst få udlandsstipendium og -studielån til 1 års studieophold.

Hvis du læser en kandidatuddannelse, som er godkendt til SU, kan du søge et udlandsstipendium og -studielån i op til 2 år. 

Vigtige datoer

Ansøgning om udlandsstipendium og -studielån skal være modtaget i minSU, inden den uddannelsesperiode, hvor du er afsted, er slut.

Strækker din uddannelse sig over flere uddannelsesperioder, skal du kontakte Uddannelses- og Forskningsstyrelsen via Digital Post. Det skal du gøre, inden du får udbetalt beløbet for næste uddannelsesperiode.

Skal jeg betale skat af udlandsstipendiet?

Udlandsstipendiet er som udgangspunkt skattefrit. Men vær opmærksom på særlige regler, hvis du modtager legater ved siden af.

Hvad skal jeg gøre?

En studierejseforsikring kan dække sygdom og skade under studieopholdet, udgifter til behandling, sygehus og hjemtransport, hvis du skal med særtransport til Danmark.

Undersøg, hvilket forsikringsselskab og hvilken forsikring, der passer til dine behov. Du skal selv dække omkostningerne til forsikringen.

Nogle uddannelsessteder stiller krav til, hvilken studierejseforsikring du skal have.

Hvad er Erasmus+? 

Erasmus+ er EU’s uddannelsesprogram. Programmet giver økonomisk tilskud til videregående uddannelser og ungdoms- og erhvervsuddannelser.

Programmet støtter udlandsophold inden for EU, EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein), Serbien, Tyrkiet og Makedonien.

Beløbet varierer afhængigt af leveomkostningerne i det land, du flytter til, antallet af studerende, der ansøger om tilskud og afstanden mellem landene.

Hvordan søger jeg Erasmus+?

Du kan søge Erasmus+ gennem det internationale kontor på din uddannelsesinstitution.

Skal jeg betale skat af stipendiet?

Erasmus+ stipendiet er skattefrit.

Hvad skal jeg gøre?

Mange fonde og legater giver økonomisk tilskud til udlandsophold. Det kræver, at du sætter tid af til at sende ansøgninger.

Der findes både store generelle fonde og mere specifikke, som kun støtter særlige personer eller uddannelser.

Begynd med at finde de legater, du vil søge, der støtter din situation. Få derefter styr på dokumentationen for dit ophold. Eksempler på dokumentation:  forhåndsgodkendelse, budget, optagelsesbrev, uddannelsesbeviser eller en anbefaling fra din underviser.

Vigtige datoer

Start i god tid. Der kan gå lang tid, inden du hører noget. Nogle fonde har kun ansøgningsfrist en gang om året.

Skal jeg betale skat af legatet?

Du skal ikke betale skat af et studielegat, som du bruger til studierejser i udlandet.

Vær opmærksom på, at dine legater kun må dække dit forbrug. Derfor er der nogle beløbsgrænser, du skal overholde, hvis du vil undgå at betale skat af et legat.

Studiejob og praktik

Hvor skal jeg betale skat?

Har du et studiejob, mens du er på studieophold i udlandet, skal du normalt betale skat i dit studieland.

Hvis du er fuldt skattepligtig til Danmark, skal du også betale skat til Danmark.

Danmark har dog indgået en række aftaler, der regulerer hvilket land, der har ret til at beskatte din løn. Aftalerne kaldes dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Hvad skal jeg gøre?

Kontakt Skattestyrelsen, hvis du er i tvivl om i hvilket land, du skal betale skat.

Hvad skal jeg gøre?

Når du skal i praktik i udlandet, gælder der ofte forskellige regler for din uddannelsesinstitution – både i Danmark og i udlandet. 

Find information på dit uddannelsessteds hjemmeside eller ved at kontakte en studievejleder. 

Du kan også finde information på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside. 

Hvis du studerer på en ungdomsuddannelse, kan du komme på oplæringsophold i udlandet gennem OPU-ordningen (oplæringsophold i udlandet). Det blev tidligere kaldt PIU. Du kan du få information på OPU’s hjemmeside eller hos din uddannelsesinstitutions OPU-koordinator.

Har jeg tilladelse til at arbejde som praktikant?

Læs om visum-, arbejds- og opholdstilladelse på GribVerden.dk's sider om de enkelte lande. 

For detaljeret information om visum-, arbejds- og opholdstilladelse kan du kontakte en ambassade eller en anden repræsentation i Danmark for det land, du skal til.

Tilskud til praktik i udlandet

Hvis du skal i praktik som en del af din uddannelse, kan du søge om tilskud til rejse- og opholdsudgifter. 

Rejser du til EU, EØS-landene (Norge, Island og Liechtenstein), Serbien, Tyrkiet og Makedonien, kan du søge et Erasmus+ stipendium.

Rejser du til et af de nordiske lande (Finland, Island, Norge og Sverige), Grønland, Færøerne, Åland eller et af de tre baltiske lande Estland, Letland og Litauen, kan du undersøge mulighederne hos Nordplus-stipendium.

Vigtige datoer

Begynd dine forberedelser i god tid – et år før du skal af sted, er ikke for tidligt.

Undersøg, om der er ansøgningsfrister, der skal overholdes. De ligger typisk 6-9 måneder, før praktikken begynder. 

Når du er folke- eller førtidspensionst

Din pension i udlandet

Hvad skal jeg gøre?

Giv Udbetaling Danmark besked om, at du flytter til udlandet som pensionist. 

Husk at holde din forskudsopgørelse opdateret, selvom du bor udlandet. 

Du får stadig breve i Digital Post fra Udbetaling Danmark. Husk derfor at tjekke den, hvis du ikke har bedt om fritagelse.

Hvornår får jeg svar?

Kontakt Udbetaling Danmark i god tid. Der kan gå nogle måneder, før du får svar.

Hvis din situation ændrer sig

Giv Udbetaling Danmark besked, hvis din situation ændrer sig, eller du flytter til en ny adresse i udlandet.

Hvad skal jeg gøre?

Når du flytter til udlandet som pensionist, skal du give ATP Livslang Pension besked, så de fortsat kan udbetale til dig.

Er du endnu ikke pensionist, sender ATP dig besked i Digital Post, ca. 3 måneder før du når folkepensionsalderen. 

Husk fortsat at holde øje med din Digital Post, hvis ikke du er fritaget.

Er du fritaget fra Digital Post, er det vigtigt, at din udenlandske adresse er opdateret, så du kan få brevet. Du kan give besked om din nye adresse i selvbetjeningen ”Anmeld flytning til udlandet” eller ved at ringe til din seneste kommune i Danmark.

Hvis din situation ændrer sig

Giv besked til din tidligere kommune, hvis du bliver gift eller skilt i udlandet. Det har blandt andet betydning for, hvem ATP må udbetale til, hvis du dør i udlandet.

Hvad skal jeg gøre?

Når du er pensionist og flytter til et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), kan du normalt få den samme pension, som hvis du boede i Danmark.

Det betyder, at du både kan få pensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Husk fortsat at holde øje med din Digital Post, hvis ikke du er fritaget.

Særligt for Færøerne og Grønland

Du kan ikke få udbetalt din danske pension, hvis du flytter til Færøerne eller Grønland. I stedet skal du søge om pension efter de færøske eller grønlandske regler.

Hvad skal jeg gøre?

Når du flytter til et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) følger personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg ikke automatisk med. Du skal søge om dem igen, efter du er flyttet. 

Du kan fortsat få ældrecheck, hvis du stadig opfylder betingelserne. Undersøg, hvad der gælder i din situation.

Husk fortsat at holde øje med din Digital Post, hvis ikke du er fritaget.

Hvad skal jeg gøre?

Du skal søge dansk folkepension hos Udbetaling Danmark, hvis du ikke har optjent ret til pension i det land i EU, Schweiz eller det EØS-land (Island, Norge og Liechtenstein), du er flyttet til. 

Hvis du har arbejdet i det land, du er flyttet til, har du som regel optjent ret til offentlig pension der. Så skal du søge pension hos landets egen pensionsmyndighed. De sender oplysningerne videre til Udbetaling Danmark.

Husk fortsat at holde øje med din Digital Post, hvis ikke du er fritaget.

Særligt for Færøerne

Du kan ikke få udbetalt din danske pension, hvis du bor på Færøerne. I stedet skal du søge om pension efter de færøske regler.

Hvad betyder min flytning for min pension?

Når du som pensionist flytter til et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), kan du normalt fortsat få pension, men du får typisk mindre i pension end i Danmark. 

Du får ikke udbetalt den del af din faste pension, der kaldes pensionstillægget. Det kan være en stor del af det, du plejer at få. 

Er du førtidspensionist efter de nye regler og flytter til eksempelvis USA eller Indien, kan du dog normalt få udbetalt den fulde førtidspension. Undersøg derfor, hvad der gælder for dig.

Hvad skal jeg gøre?

Når du flytter til et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) kan du søge om personligt tillæg og varmetillæg, efter du er flyttet.

Du kan ikke få ældrecheck eller helbredstillæg.

Kontakt Udbetaling Danmark, International Pension, hvis du er i tvivl om din pension, når du flytter.

Husk fortsat at holde øje med din Digital Post, hvis ikke du er fritaget.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du opholder dig midlertidigt i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), har det ikke betydning for din pension. Du skal ikke gøre noget, så længe dit ophold er midlertidigt og under 6 måneder i løbet af et år. 

Det kræver, at du har en reel bopæl i Danmark og ikke har flyttet din adresse til udlandet. 

Flytter du din adresse til udlandet, skal Udbetaling Danmark vurdere, om dit ophold i udlandet er midlertidigt eller en flytning. Det kan have betydning for din pension.

Flytter du adresse til Færøerne, kan du ikke få udbetalt din danske pension. I stedet skal du søge om pension efter de færøske regler.

Husk fortsat at holde øje med din Digital Post, hvis ikke du er fritaget.

Hvis du mod forventning er over 6 måneder i udlandet

Opholder du dig i udlandet i over 6 måneder inden for 1 år, skal du give Udbetaling Danmark besked. Det kan have betydning for din pension fra den dag, du oprindeligt tog afsted.

Når du er i udlandet over 6 måneder, betragtes det som en flytning. Det betyder, at du skal melde flytning til din seneste kommune i Danmark.

Hvad skal jeg gøre?

Når du får dansk pension, skal du give Udbetaling Danmark besked, hvis du opholder dig mere end 2 måneder i et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Før du rejser, skal Udbetaling Danmark blandt andet have besked om din afrejsedato og din forventede hjemkomst.

Husk fortsat at holde øje med din Digital Post, hvis ikke du er fritaget.

Hvis din rejse mod forventning kommer til at vare mere end 2 måneder, skal du hurtigst muligt under rejsen give Udbetaling Danmark besked om, hvornår du er hjemme igen. 

Hvad skal jeg gøre?

Du skal søge dansk folkepension hos Udbetaling Danmark, med mindre Danmark har indgået en aftale med det land, du bor i.

Kontakt Udbetaling Danmark for at få svar på, hvordan du søger pension fra det land, du er flyttet til.

Husk fortsat at holde øje med din Digital Post, hvis ikke du er fritaget.

Søg i god tid

Det kan tage nogle måneder at behandle din ansøgning.

Når du skal arbejde eller udstationeres

Social sikring og opholdstilladelse

Hvad er social sikring?

Når du bor og arbejder i Danmark, er du automatisk socialt sikret i Danmark. 

Det betyder, at du kan gå til læge, blive behandlet på sygehuset, og at du er dækket af de danske regler om blandt andet pension, dagpenge og arbejdsskader.

Hvor er du er socialt sikret? 

Når du skal arbejde i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), er du som udgangspunkt ikke længere dækket af de danske regler for social sikring. 

Det er i stedet reglerne i dit nye arbejdsland, der gælder. Enten skal du eller din arbejdsgiver tilmelde dig og betale til dit nye arbejdslands sociale forsikringsordninger.  

Det er en god idé at undersøge, om du er tilstrækkeligt socialt sikret i det land, du skal arbejde i. Ellers kan du selv skal tegne en ekstra forsikring. 

Hvis du bliver udstationeret af en dansk virksomhed

Hvis du bliver udstationeret til et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) af en dansk virksomhed i højst 3 år, kan du normalt blive socialt sikret i Danmark. Det kræver, at du søger om det. 

Hvis du bliver dansk socialt sikret, er du fortsat dækket af de danske regler, og Danmark betaler for din sociale sikring i det nye land. Du kan også fortsat bruge sundhedsvæsenet i Danmark, hvis du bestiller et særligt sundhedskort.

Hvordan søger du om social sikring i Danmark, når du er udstationeret

Du søger om dansk social sikring hos Udbetaling Danmark. De udsteder også en A1-attest sammen med afgørelsen om dansk social sikring.

Du skal have en A1-attest, så du kan dokumentere over for myndighederne i det land, du flytter til, at Danmark betaler på dine vegne. 

Hvis du skal arbejde i flere lande

Hvis du flytter til udlandet og skal arbejde i flere lande, er det vigtigt at få afgjort, hvilket land du fremover er socialt sikret i.

Du skal søge om en afgørelse hos myndighederne i det land, hvor du skal bo.

Særligt for Færøerne

Flytter du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Hvad skal jeg gøre?

Som dansk statsborger har du ret til at bo og arbejde i Finland, Færøerne, Island, Norge og Sverige uden en opholds- og arbejdstilladelse.

Vær opmærksom på de enkelte landes tidsgrænser for dit ophold.

Hvad er social sikring?

Når du bor og arbejder i Danmark, er du automatisk socialt sikret i Danmark.

Det betyder, at du kan gå til læge, blive behandlet på sygehuset, og at du er dækket af de danske regler om fx pension, barsel, dagpenge og arbejdsskader.

Hvor er du socialt sikret?

Når du skal arbejde i et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), er du ikke længere dækket af de danske regler for social sikring.

Det er i stedet reglerne i dit nye arbejdsland, der gælder. Du eller din arbejdsgiver skal tilmelde dig og betale til landets sociale forsikringsordninger.

Det er en god idé at undersøge, om du er tilstrækkeligt socialt sikret i det land, du skal arbejde i, eller om du selv skal tegne en ekstra forsikring. 

Hvis du skal udstationeres af en dansk virksomhed

I nogle lande uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) kan du bevare din ret til fx dansk pension og ATP Livslang Pension, hvis du er udstationeret af en dansk virksomhed.

Aftalerne er forskellige for de enkelte lande.

Har Danmark en aftale med det land, hvor du skal arbejde, kan du søge om en afgørelse om social sikring hos Udbetaling Danmark.

Udbetaling Danmark vurderer, om du kan blive omfattet af dansk social sikring på de områder, der er dækket af Danmarks aftale med det land, hvor du skal arbejde.

Hvis du skal arbejde i flere lande

Hvis du skal arbejde i flere lande, er det vigtigt at få afgjort, hvilket land du er socialt sikret i. Det skal du søge om i det land, du skal bo i. 

Hvad skal jeg gøre?

Det er en god idé at undersøge, hvordan forholdene er for indrejse og ophold i det land, du skal til.

Find generelle regler og informationer om ophold i udlandet og en oversigt over andre landes visumregler hos Udenrigsministeriet.

Læs også om visum-, arbejds- og opholdstilladelse på GribVerden.dk. Hvis du har brug for mere information, bør du kontakte landets ambassade eller anden repræsentation i Danmark.

Dagpenge, a-kasse og barsel

Hvad er dokument PD U1?

Det er et dokument, der kan bekræfte dine arbejds- og forsikringsperioder i EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Det gør, at du inden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) bevarer din anciennitet ved din a-kasse. Det et er nødvendigt, hvis du skal søge om arbejdsløshedsydelser i et andet land i EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Et PD U1-dokument kan også bruges til at overføre dit a-kasse medlemskab til en udenlandsk a-kasse.

Når du kommer hjem til Danmark igen, skal du vise dokumentet, hvis du søger dagpenge. 

Hvordan søger du et PD U1-dokument?

Søg om dokumentet PD U1 på borger.dk gennem selvbetjeningen ”Søg om dokument PD U1”.

Hvis du har været medlem af en a-kasse i Danmark, skal du sende en blanket til din a-kasse.

Hvis du ikke har været medlem af en dansk a-kasse, skal du sende en blanket til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Din arbejdsgiver kan hjælpe dig

Din tidligere arbejdsgiver kan indberette oplysningerne om dine arbejds- og forsikringsperioder i Danmark via virk.dk.

Det kan korte din ventetid, hvis din arbejdsgiver hjælper dig.

Hvad skal jeg gøre?

Du kan ikke få dagpenge med, når du flytter til et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Tal med din a-kasse om din flytning og om, hvilket rettigheder du har, når du flytter tilbage til Danmark.

Har jeg ret til barsel?

Inden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) kan du muligvis få barselsdagpenge fra det land, som du arbejder i. Det forudsætter dog, at du opfylder det pågældende lands lovgivning for ret til barselsdagpenge.

Begge forældre har ret til 2 måneders orlov. Det svarer til 9 uger med barselsdagpenge. Det skal sikre, at begge barnets forældre har ret til orlov.

Jeg er udstationeret

Hvis du er udstationeret af en dansk virksomhed i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), kan du muligvis få barselsdagpenge fra Danmark.

Hvis du er udstationeret af det offentlige i Danmark i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), kan du muligvis få barselsdagpenge fra Danmark.

Jeg flytter under min barsel

Hvis du flytter til et andet land under din orlov, kan du tage dine barselsdagpenge med dig, hvis du har fysisk daglig kontakt med barnet under orloven.

Du må ikke arbejde, mens du får barselsdagpenge. Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du får arbejde i udlandet under din barsel.

Særligt for Færøerne og Grønland

Flytter du til Færøerne eller Grønland, gælder andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Hvis du flytter under din barselsorlov

Hvis du flytter til et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) under din barselsorlov, kan du tage dine barselsdagpenge med dig. Du må ikke arbejde, mens du får barselsdagpenge.

Du skal give Udbetaling Danmark besked om, at du flytter til udlandet.

Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du får arbejde i udlandet under din barsel.

Hvis du er udstationeret

Er du udstationeret af en dansk virksomhed eller en dansk offentlig arbejdsgiver kan du i nogle tilfælde få barselsdagpenge fra Danmark, hvis udstationeringen højst varer 1 år.

Undersøg hos Udbetaling Danmark, om Danmark har en aftale om barselsdagpenge med landet, og hvad det betyder for dig.

Hvis du har ret til barselsdagpenge eller lignende i udlandet, kan du ikke samtidig få barselsdagpenge fra Danmark. 

Måske relevant for dig

Hvad skal jeg gøre?

Tal med din a-kasse om, hvad der gælder, hvis du bliver arbejdsløs, mens du er i udlandet.

Husk at undersøge, hvordan du er stillet, hvis du kommer tilbage til Danmark og er ledig. 

Din ret til dagpenge

Du kan få dagpenge med inden for EU, Schweiz, Færøerne og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) i op til 3 måneder. Du skal søge om at tage dagpengene med, inden du rejser.

Læs artiklen om PD U1-dokumentet for information om a-kasse. Her er der også information om, om din flytning påvirker din anciennitet i din a-kasse. 

Hvad skal jeg gøre?

Undersøg, hvilke regler, der gælder for din virksomhed i det land, du flytter til.

Social sikring når du er selvstændig

Som selvstændig gælder de generelle regler for social sikring, når du arbejder i udlandet. Du er som udgangspunkt ikke længere dækket af de danske regler for social sikring, når du flytter til udlandet og tager din virksomhed med.

Du kan udstationere dig selv til at arbejde i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) i højst 3 år. Det afhænger blandt andet af, om virksomheden stadig er aktiv i Danmark, og om du forventer at vende tilbage til Danmark.

Hvis du vil udstationere dig selv, kan du søge om at være omfattet af dansk social sikring, når du arbejder i udlandet. Det indebærer, at du søger en A1-attest, der er et bevis for, at du er socialt sikret i Danmark.

Du beholder ikke din ret til dagpenge

Når du kommer hjem til Danmark igen, gælder der forskellige regler for, hvordan og hvornår du igen optjener en ny dagpengeret. Det kommer blandt andet an på, hvor længe du har været væk, hvad du har lavet, og om du har været i eller uden for de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Kontakt din a-kasse for mere information.

Særligt for Færøerne

Flytter du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Hvad skal jeg gøre?

Undersøg, hvilke regler, der gælder for din virksomhed i det land, du flytter til.

Undersøg, om du som selvstændig kan udstationere dig selv og beholde din ret til fx dansk pension og ATP Livslang Pension. Læs mere under "Styr på social sikring".

Hvad skal jeg gøre?

Kræver din kommende arbejdsgiver en ren straffeattest, kan du bestille en international straffeattest inden afrejse.

Du skal sende en underskrevet anmodning til politiet, en kopi af dit pas eller anden offentlig legitimation samt din adresse.

Politiet sender kun internationale straffeattester med fysisk post.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du bor i et land og arbejder i et andet, er du grænsearbejder. Du skal have a-kasse i det land, hvor du arbejder (arbejdsløshedsforsikring).

Der gælder særlige regler for grænsearbejdere, der bliver arbejdsløse. Reglerne afhænger af, om du vender tilbage til din bopæl mindst én gang om ugen eller ej, og om der er tale om delvis, periodisk eller fuld ledighed.

Når du flytter til Sverige og arbejder i Danmark

Danmark og Sverige har indgået en aftale om social sikring for Øresundsregionen. Efter aftalen kan du i nogle tilfælde blive omfattet af dansk social sikring, selvom du efter de almindelige regler er omfattet af svensk social sikring.

Det forudsætter, at de danske myndigheder og Försäkringskassan i Sverige indgår en individuel aftale om social sikring for dig. 

Når du flytter til Tyskland og arbejder i Danmark

Hvis du pendler fra Tyskland til Danmark, er der hjælp at hente hos Sønderjylland-Schleswigs infocenter.

Din sundhed

Når du skal bruge sundhedsvæsenet

Social sikring har betydning for din ret til at bruge sundhedsvæsenet

Hvor du er socialt sikret har betydning for dine rettigheder i forhold til blandt andet sundhedsvæsen, barsels- og sygedagpenge og pension. 

Du kan kun være socialt sikret i ét land. Det betyder, at hvis du eksempelvis er socialt sikret i Tyskland, er det reglerne i Tyskland, der gælder for dig. 

Hvilket land, du er social sikret i, afhænger af flere ting. Det afhænger af, hvor du skal bo, hvor længe, og om du fx skal arbejde, udstationeres, studere, er pensionist eller er på rundrejse.

Du skal derfor undersøge, hvad der gælder for din situation, så du kan få hjælp af sundhedsvæsenet, hvis du får behov for det. 

Når du er socialt sikret i dit nye land

Er du socialt sikret i dit nye land, skal du typisk tilmelde dig sundhedsvæsenet hos myndighederne og betale for at bruge sundhedsvæsenet gennem din skat.

Du kan have behov for at tegne en privat forsikring, selvom dit nye land har et offentligt sundhedsvæsen. Det er en god idé at undersøge, hvordan du er dækket i dit nye land.

Social sikring er afgørende for din adgang til sundhedsvæsenet

Det land hvor du er socialt sikret, har betydning for dine rettigheder, blandt andet i forhold til sundhedsvæsenet.

Når du skal arbejde i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) er det som udgangspunkt reglerne for social sikring i dit arbejdsland, der gælder for dig.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i mit nye land?

Du skal tilmelde dig og betale til sygesikringen i det nye land.

Du bliver dækket på samme vilkår som landets egne borgere. Det kan være relevant at supplere det offentlige sundhedsvæsen med en privat forsikring alt efter dine behov.

Bestil også et nyt EU-sygesikringskort fra det land, du er flyttet til og skal arbejde i. Det skal du bruge, hvis du rejser på ferie i Danmark eller et andet land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i Danmark?

Du kan bruge det blå EU-sygesikringskort fra dit nye arbejdsland til nødvendig behandling, når du er på besøg i Danmark.

Du kan ikke længere bruge det gule sundhedskort.

Særligt, hvis du skal udstationeres

Hvis du skal udstationeres af en dansk virksomhed eller det offentlige, kan du søge om at blive socialt sikret i Danmark.

Bliver du dansk socialt sikret, kan du bruge det offentlige sundhedsvæsen i dit nye land for dansk regning. Du får en A1-attest, som viser, at Danmark betaler på dine vegne.

Du kan også fortsat bruge sundhedsvæsenet i Danmark, hvis du bestiller et særligt sundhedskort.

Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation.

Særligt for Færøerne

Flytter du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Social sikring er afgørende for din adgang til sundhedsvæsenet

Det land hvor du er socialt sikret, har betydning for dine rettigheder, blandt andet i forhold til sundhedsvæsenet, barsels- og sygedagpenge og pension.

Når du skal arbejde i et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein), er du ikke længere dækket af det danske sundhedsvæsen. 

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i mit nye land?

Undersøg dine muligheder for at blive dækket af sundhedsvæsenet i det land, hvor du skal bo.

Nogle lande har et offentligt sundhedsvæsen, som du har pligt til at betale til. Det kan være relevant at supplere det offentlige sundhedsvæsen med en privat forsikring alt efter dine behov.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i Danmark? 

Du er ikke længere dækket af det danske sundhedsvæsen.

Du kan derfor ikke længere bruge det gule sundhedskort, hvis du skal til lægen, mens du er i Danmark.

Har du stadig adresse i Danmark?

Det land, hvor du er socialt sikret, har betydning for dine rettigheder, blandt andet i forhold til sundhedsvæsenet og pension.

Når du får dansk pension og opholder dig midlertidigt i et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) i under 6 måneder, kan du som udgangspunkt stadig have adresse i Danmark. Det afhænger af din boligsituation. Kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre i din situation.

Dine muligheder for social sikring afhænger af, om du har adresse i Danmark eller ej.

Har du stadig adresse i Danmark eller er registreret som værende uden fast bopæl i Danmark, kan du som udgangspunkt være socialt sikret i Danmark.

Hvad betyder det for min adgang til sundhedsvæsenet?

Undersøg dine muligheder for at bruge sundhedsvæsenet i det land, du opholder dig i.

Kontakt dit forsikringsselskab og undersøg dine muligheder for at tegne en privat forsikring.

Du kan bruge dit gule sundhedskort i Danmark, som du plejer, hvis du er hjemme.

Jeg melder flytning til kommunen

Når du får dansk pension og flytter til et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein), er du ikke længere socialt sikret fra Danmark.

Det er som udgangspunkt reglerne for social sikring i dit nye land, der gælder for dig.

Nogle lande har et offentligt sundhedsvæsen, som du har pligt til at betale til. I andre lande skal man tegne en privat sygeforsikring. Det kan være relevant at supplere det offentlige sundhedsvæsen med en privat forsikring alt efter dine behov.

Du er ikke længere dækket af det gule sundhedskort, når du er i Danmark, hvis du har flyttet din adresse til udlandet.

Har du stadig adresse i Danmark?

Det land, hvor du er socialt sikret, har betydning for dine rettigheder, blandt andet i forhold til sundhedsvæsenet og pension.

Når du får dansk pension og opholder dig midlertidigt i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) i under 6 måneder, kan du som udgangspunkt stadig have adresse i Danmark. Det afhænger af din boligsituation. Kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre i din situation.

Når du får dansk pension, er du som udgangspunkt omfattet af dansk social sikring, selvom du midlertidigt opholder dig i et andet land i EU, Schweiz eller et de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). 

Jeg melder ikke flytning til kommunen

Opholder du dig midlertidigt i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) og melder ikke flytning til kommunen, kan du som udgangspunkt være socialt sikret i Danmark. Det samme gælder, hvis du bliver registreret uden fast bopæl i Danmark.

Du kan bruge det blå EU-sygesikringskort, hvis du skal bruge det offentlige sundhedsvæsen i det land, du opholder dig i. 

Undersøg, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort. Det kan være relevant at tegne en privat forsikring alt efter dine behov.

Du kan bruge dit gule sundhedskort i Danmark, som du plejer, mens du opholder dig midlertidigt i udlandet.

Jeg melder flytning til kommunen

Når du melder flytning til kommunen og flytter til et land i EU, Schweiz eller Liechtenstein, kan du søge om at blive dækket af det offentlige sundhedsvæsen i dit nye land for dansk regning.

Du søger ved at udfylde blanketten E121 og sende den til Udbetaling Danmark.

Undersøg hvordan du er dækket i dit nye land. Det kan være relevant at tegne en privat forsikring alt efter dine behov.

Hvordan er jeg dækket i det land, jeg skal studere i?

Du er normalt dækket af det blå EU-sygesikringskort, når du skal studere eller være i ulønnet praktik i højst 1 år i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). Det gælder, hvis du ikke samtidig arbejder og får løn.

Bestil det blå EU-sygesikringskort, inden du tager afsted, eller tjek udløbsdatoen, hvis du allerede har et. 

Undersøg, hvordan du er dækket af kortet i det land, du skal studere i. Det kan være relevant at tegne en privat rejseforsikring alt efter dine behov.

Hvad er det blå EU-sygesikringskort?

Det blå EU-sygesikringskort viser, at du har ret til nødvendig behandling på samme vilkår, som borgerne i landet, du studerer i. 

Hvis borgerne i landet betaler for behandling i sundhedsvæsenet, så gælder det også for dig.

Kortet dækker ikke hjemrejse, hvis du bliver syg i udlandet.

Kortet er gratis.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i Danmark?

Hvis du stadig har adresse i Danmark, kan du bruge dit gule sundhedskort i Danmark, når du er hjemme fra udlandet.

Hvis du melder flytning til kommunen

Melder du flytning til kommunen, kan du normalt få et særligt sundhedskort.

Det særlige sundhedskort giver dig ret til at bruge det danske sundhedsvæsen på samme vilkår som borgere, der bor i Danmark, selvom du ikke er tilmeldt det danske folkeregister.

Særligt for Færøerne

Skal du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i mit nye land?

Du er ikke længere dækket af den danske sygesikring, når du skal studere eller være i ulønnet praktik i et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). 

Sundhedsmyndigheden i dit studieland eller landets ambassade kan fortælle dig, om du kan blive optaget i landets offentlige sygesikring, og hvilke vilkår der gælder.

Du skal tegne en privat sygeforsikring. Kontakt eventuelt Forsikringsoplysningen, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken forsikring du har brug for.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i Danmark?

Har du stadig adresse i Danmark, kan du som udgangspunkt være socialt sikret i Danmark. Det betyder, at du kan bruge dit gule sundhedskort, som du plejer, når du er i Danmark.

Melder du flytning til kommunen, er du ikke dækket af det gule sundhedskort i Danmark.

Har du stadig adresse i Danmark?

Det land, hvor du er socialt sikret, har betydning for dine rettigheder, blandt andet i forhold til sundhedsvæsenet og pension.

Når du får dansk pension og opholder dig midlertidigt i Finland, Færøerne, Island, Norge eller Sverige i under 6 måneder, kan du som udgangspunkt stadig have adresse i Danmark. Det afhænger af din boligsituation. Kontakt din kommune, hvis du er i tvivl om, hvad du skal gøre i din situation.

Du er som udgangspunkt omfattet af dansk social sikring, når du midlertidigt opholder dig i et andet nordisk land.

Hvad betyder det for min adgang til sundhedsvæsnet?

Du kan bruge det blå EU-sygesikringskort, hvis du får behov for behandling i det nordiske land, du opholder dig i. 

Undersøg, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort. Det kan være relevant at tegne en privat forsikring alt efter dine behov.

Du kan bruge dit gule sundhedskort i Danmark, som du plejer, mens du opholder dig midlertidigt i udlandet.

Jeg melder flytning til kommunen

Hvis du melder flytning til kommunen og flytter til Finland, Island, Norge eller Sverige, bliver du automatisk en del af sundhedsvæsenet i dit nye land, når du bliver tilmeldt folkeregisteret der. 

Du bliver tilmeldt folkeregisteret i dit nye land ved at møde op hos myndighederne i landet. Det skal du gøre, efter du har meldt flytning til din danske kommune.

Du kan bruge det blå EU-sygesikringskort, hvis du går til lægen i Danmark.

Du er ikke længere dækket af dit gule sundhedskort.

Særligt for Færøerne

Flytter du til Færøerne og melder flytning til kommunen, kan du ikke få udbetalt din danske pension. I stedet skal du søge om pension efter de færøske regler.

Din pension har betydning for, hvordan du kan bruge sundhedsvæsenet. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i mit nye land?

Du er ikke længere dækket af den danske sygesikring, når du skal studere eller være i ulønnet praktik i et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). 

Sundhedsmyndigheden i dit studieland eller landets ambassade kan fortælle dig, om du kan blive optaget i landets offentlige sygesikring, og hvilke vilkår der gælder.

Du skal tegne en privat sygeforsikring. Kontakt eventuelt Forsikringsoplysningen, som kan hjælpe dig med at finde ud af, hvilken forsikring du har brug for. 

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i Danmark?

Du er ikke længere socialt sikret i Danmark. Det betyder, at du ikke længere er dækket af det danske sundhedsvæsen og ikke kan bruge det gule sundhedskort, når du er hjemme i Danmark.

Du kan altid gå til lægen i Danmark, men du skal betale et gebyr.

Hvad skal jeg gøre?

Kontakt dit forsikringsselskab og undersøg dine muligheder for at tegne en privat rejseforsikring, der passer til dine behov.

Hvad gør jeg, når jeg rejser til andre lande?

Når du skal bo og arbejde i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein), kan du få et blåt EU-sygesikringskort fra det land, du arbejder i.

Du kan bruge det blå sygesikringskort, når du rejser til et andet land i EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) end det land, hvor du bor.

Det gælder også, når du rejser til Danmark. Kortet er kun gyldigt, hvis din rejse varer under 1 år. 

Undersøg, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort. Det kan være relevant at tegne en privat rejseforsikring alt efter dine behov.

Rejser du uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Norge, Island og Liechtenstein), dækker det blå kort ikke. Det er en god idé at tegne en privat rejseforsikring.

Det blå EU-sygesikringskort dækker det første år af din rejse

Når du midlertidigt rejser til et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) i højest et år, er du dækket af det blå EU-sygesikringskort. Det gælder, hvis du ikke arbejder i udlandet.

Bestil det blå EU-sygesikringskort, inden du tager afsted.

Tjek udløbsdatoen på dit blå sygesikringskort, hvis du allerede har et. Du skal selv bestille et nyt, når det udløber. Det er vigtigt, at kortet er gyldigt i hele den periode, du er i udlandet.

Undersøg, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort i det eller de lande, du skal opholde dig i. Det kan være relevant at tegne en privat rejseforsikring alt efter dine behov.

Du kan bruge dit gule sundhedskort i Danmark, som du plejer, mens du opholder dig midlertidigt i udlandet.

Hvad er det blå EU-sygesikringskort?

Det blå sygesikringskort viser, at du har ret til nødvendig behandling på samme vilkår, som borgerne i det land, du besøger.

Hvis du opholder dig i et land, hvor borgerne betaler for behandling i sundhedsvæsenet, så gælder det også for dig.

Kortet dækker ikke hjemrejse, hvis du bliver syg i udlandet, eller planlagt behandling.

Kortet er gratis.

Særligt for Færøerne

Skal du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Hvordan er jeg dækket i det land, jeg skal studere i?

Du er normalt dækket af det blå EU-sygesikringskort, når du skal studere eller være i ulønnet praktik i højst 1 år i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). Det gælder, hvis du ikke samtidig arbejder og får løn.

Bestil det blå EU-sygesikringskort, inden du tager afsted, eller tjek udløbsdatoen, hvis du allerede har et. 

Undersøg, hvordan du er dækket af kortet i det land, du skal studere i. Det kan være relevant at tegne en privat rejseforsikring alt efter dine behov.

Hvad er det blå EU-sygesikringskort?

Det blå EU-sygesikringskort viser, at du har ret til nødvendig behandling på samme vilkår, som borgerne i landet, du studerer i. Hvis borgerne i landet betaler for behandling i sundhedsvæsenet, så gælder det også for dig.

Kortet dækker ikke hjemrejse, hvis du bliver syg i udlandet.

Kortet er gratis.

Bestil også det særlige sundhedskort 

Du kan få et særligt sundhedskort, som du skal bruge, når du går til lægen i Danmark. Det kan du, fordi du studerer og er afsted under 1 år.

Du kan ikke længere bruge det gule sundhedskort. 

Hvis du skal arbejde i udlandet

Hvis du får lønnet arbejde, mens du studerer, er du ikke dækket af det blå EU-sygesikringskort fra Danmark.

Du skal tilmelde dig sygesikringen i det nye land. Du bliver dækket på samme vilkår som landets egne borgere. 

Bestil også et nyt EU-sygesikringskort fra det land, du er flyttet til. Det skal du bruge, hvis du rejser på ferie i et andet land i EU, Schweiz eller de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Særligt for Færøerne

Skal du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Tilmeld dig sundhedsvæsenet i det land, du flytter til

Når du skal studere eller være i ulønnet praktik i over 1 år i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), kan du normalt ikke længere være sygesikret i Danmark.

Du skal i stedet tilmelde dig sygesikringen i dit studieland. Du bliver dækket på samme vilkår som landets egne borgere. 

Kontakt eventuelt Udbetaling Danmark og bed om en blanket E 104. 

Blanketten viser, at du har været sygesikret i Danmark. Så kan du blive offentligt sygesikret i dit nye land med det samme.

Søg om et nyt blåt EU-sygesikringskort fra dit studieland

Du får et sundhedskort fra det land, du studerer i, når du tilmelder dig sygesikringen der. Du skal søge om at få det blå EU-sygesikringskort fra dit nye land. Det skal du bruge, hvis du tager på ferie i Danmark og i andre EU-lande, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Du kan ikke længere bruge det gule sundhedskort eller dit EU-sygesikringskort fra Danmark.

Undersøg, hvordan du er dækket i det nye land. Det kan være relevant at tegne en privat rejseforsikring alt efter dine behov.

I nogle lande kan du stadig bruge det danske sundhedsvæsen

I enkelte lande, fx Tyskland, kan du blive en del af i studielandets sygesikring som ’medforsikret familiemedlem’. Det kan du, hvis du opfylder bestemte krav. 

Hvis du bliver medforsikret, kan du få et særligt sundhedskort, som du kan bruge, hvis du skal til lægen i Danmark. 

Kontakt Udbetaling Danmark for mere information.

Særligt for Færøerne

Flytter du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Jeg rejser i højst 1 år

Når du midlertidigt rejser til et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) i højst 1 år, er du normalt dækket af det blå EU-sygesikringskort. Det gælder, hvis du ikke arbejder, mens du er i udlandet.

Bestil det blå EU-sygesikringskort, inden du tager afsted. 

Tjek udløbsdatoen på dit blå sygesikringskort, hvis du allerede har et. Du skal selv bestille et nyt, når det udløber. Det er vigtigt, at kortet er gyldigt i hele den periode, du er i udlandet.

Undersøg, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort. Det kan være relevant at tegne en privat rejseforsikring alt efter dine behov.

Du kan bruge dit gule sundhedskort i Danmark, som du plejer, mens du opholder dig midlertidigt i udlandet.

Jeg rejser i over 1 år

Hvis du ved, du skal rejse i over 1 år, er du ikke dækket af det blå EU-sygesikringskort.

Kontakt dit forsikringsselskab, og undersøg dine muligheder for at tegne en privat rejseforsikring.

Hvad er det blå EU-sygesikringskort?

Det blå EU-sygesikringskort viser, at du har ret til nødvendig behandling på samme vilkår, som borgerne i det land, du besøger. Hvis du opholder dig i et land, hvor borgerne betaler for behandling i sundhedsvæsenet, så gælder det også for dig.

Kortet dækker ikke planlagt behandling eller hjemrejse, hvis du bliver syg i udlandet.

Kortet er gratis.

Særligt for Færøerne

Skal du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Social sikring er afgørende for din adgang til sundhedsvæsenet

Det land, hvor du er socialt sikret, har betydning for dine rettigheder, blandt andet i forhold til sundhedsvæsenet og pension.

Når du modtager dansk folke- eller førtidspension og flytter til Finland, Island, Norge eller Sverige, er du som udgangspunkt dansk socialt sikring. 

Hvis du også modtager folke- eller førtidspension fra det land, du flytter til, er du i stedet normalt omfattet af social sikring i dit nye land. Det gælder fx, hvis du flytter til Færøerne.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i mit nye land?

Du bliver automatisk en del af sundhedsvæsenet i dit nye land, når du bliver tilmeldt folkeregisteret der.

Du bliver tilmeldt folkeregisteret ved at møde op hos myndighederne i landet. Det skal du gøre, efter du har meldt flytning til din danske kommune.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i Danmark?

Du kan bruge det blå EU-sygesikringskort, hvis du går til lægen i Danmark. Du er ikke længere dækket af dit gule sundhedskort.

Hvad gør jeg, når jeg rejser på ferie til andre lande?

Du kan bruge det blå sygesikringskort, når du rejser på ferie til et andet land i EU, Schweiz eller de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). Rejsen må dog ikke vare længere end et år. 

Undersøg, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort. Det kan være relevant at tegne en privat rejseforsikring alt efter dine behov.

Rejser du til et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) dækker det blå kort ikke. Det er en god idé at tegne en privat rejseforsikring.

Social sikring er afgørende for din adgang til sundhedsvæsenet

Det land, hvor du er socialt sikret, har betydning for dine rettigheder, blandt andet i forhold til sundhedsvæsenet og pension.

Når du modtager dansk pension og flytter til et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), er du som udgangspunkt omfattet af dansk social sikring.

Hvis du også modtager pension fra dit nye land, er du normalt i stedet socialt sikret der. 

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i mit nye land?

Hvis du er dansk socialt sikret, kan du søge om at blive dækket af det offentlige sundhedsvæsen i dit nye land for dansk regning. 

Du søger ved at udfylde blanketten S1 og sende den til Udbetaling Danmark.

Undersøg, hvordan du er dækket i dit nye land. Det kan være relevant at tegne en privat forsikring alt efter dine behov.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i Danmark?

Bliver du dækket af det offentlige sundhedsvæsen i dit nye land for dansk regning, kan du bestille et blåt EU-sygesikringskort. 

Du kan bruge det blå sygesikringskort, hvis du går til lægen i Danmark. Du er ikke længere dækket af dit gule sundhedskort.

Hvad gør jeg, når jeg rejser på ferie til andre lande?

Du kan bruge det blå sygesikringskort, når du rejser på ferie til et andet land i EU, Schweiz eller de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein). Rejsen må dog ikke vare længere end 1 år. 

Undersøg, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort. Det kan være relevant at tegne en privat rejseforsikring alt efter dine behov.

Rejser du til et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) dækker det blå kort ikke. Det er en god idé at tegne en privat rejseforsikring.

Social sikring er afgørende for din adgang til sundhedsvæsenet

Det land, hvor du er socialt sikret, har betydning for dine rettigheder, blandt andet i forhold til sundhedsvæsenet og pension.

Når du får dansk pension og flytter til et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), er du ikke længere dansk socialt sikret. 

Det er som udgangspunkt reglerne for social sikring i dit nye land, der gælder for dig.

Kan jeg bruge sundhedsvæsenet i mit nye land?

Det er en god idé at undersøge dine muligheder for at bruge sundhedsvæsenet i dit nye land.

Du skal selv søge om sygesikring ved at kontakte myndighederne i det land, du skal bo i.

Nogle lande har et offentligt sundhedsvæsen, mens du i andre lande skal tegne en privat sygeforsikring. Det kan være relevant at supplere det offentlige sundhedsvæsen med en privat forsikring alt efter dine behov.

Også godt at vide om sundhed

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du får lønnet arbejde, mens du studerer i et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), er du ikke dækket af det blå EU-sygesikringskort fra Danmark.

Du skal tilmelde dig sygesikringen i det nye land. Du bliver dækket på samme vilkår som landets egne borgere. 

Bestil også et nyt EU-sygesikringskort fra det land, du opholder dig i. Det skal du bruge, hvis du rejser på ferie i et andet land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Særligt for Færøerne

Skal du til Færøerne, kan der være andre regler. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation hos Info Norden.

Hvad skal jeg gøre?

Undersøg reglerne for at tage medicin med til det land, du skal flytte til. Der er forskellige regler alt efter, hvor du skal hen.

Når du skal have medicin med, kan myndighederne i udlandet kræve dokumentation for, at medicinen er til dit eget forbrug.

Jeg rejser til et land inden for Schengen

Når du rejser til et Schengen-land, skal du have et pillepas med.

Du kan få et pillepas på apoteket. Her kan du også få hjælp, hvis du har spørgsmål.

Jeg rejser til et land, der ikke er med i Schengen

Når du rejser til et land, der ikke er med i Schengen, skal du have en medicinattest med fra din egen læge.

Kontakt den danske ambassade i det land, du flytter til, for at høre, hvilke krav der er.

Hvilke lande er med i Schengen-samarbejdet?

Belgien, Bulgarien, Cypern, Danmark, Finland, Frankrig, Estland, Grækenland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Nederlandene, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien (inkl. De Kanariske Øer), Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Hvad skal jeg gøre?

Tjek, om det anbefales at få bestemte vaccinationer, inden du flytter.

På Statens Serum Institut kan du se, hvilke vaccinationer og eventuel malariaforebyggelse, som Statens Serum Institut foreslår, alt efter hvor du skal hen og hvor længe.

Hvad skal jeg gøre?

Har du brug for at finde en tandlæge i dit nye land, er det en god idé undersøge udbuddet af offentligt autoriserede tandlæger.

Flytter du til et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) kan du søge efter tandlæger på flere europæiske tandlægeforeningers hjemmesider. Se en liste over hjemmesider på forbrug.dk.

Flytter du uden for de nævnte lande, kan du finde autoriserede tandlæger gennem tandlægernes verdensforbund, FDI World Dental Federation. 

Andre praktiske ting

Kørekort og kæledyr

Hvad skal jeg gøre?

Skal du køre bil i et land uden for EU, Schweiz og de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein), skal du muligvis have et internationalt kørekort. Det afhænger af reglerne i det enkelte land.

Kontakt den danske ambassade eller anden dansk repræsentation i det land, du flytter til for at få mere information.

Mød op hos kommunen

Du kan få et internationalt kørekort hos kommunen i Danmark.

Medbring dit danske kørekort, og husk at bestille tid på kommunens hjemmeside. 

Det internationale kørekort er gyldigt i 1 år og koster et mindre gebyr.

Hvad skal jeg gøre?

Når du flytter til udlandet og melder flytning til kommunen, skal du afmelde dit køretøj. Eksempler på køretøjer: bil, motorcykel, campingvogn, trailer eller andre køretøjer med nummerplader.

Flytter du i under 5 måneder, og melder du ikke din flytning til kommunen, behøver du ikke afmelde køretøjet.

Jeg tager min bil eller motorcykel med til udlandet

Når du har afmeldt dit køretøj, kan du søge om at få tilbagebetalt registreringsafgiften. 

På Motorstyrelsens side om eksport af bil og motorcykel finder du en vejledning til, hvad du skal gøre for at tage dit køretøj med til udlandet og få tilbagebetalt registreringsafgiften.

Hvad skal jeg gøre?

Når du tager dit kæledyr med til udlandet, er det en god idé at tale med en dyrlæge. Dyrlægen kan hjælpe med dokumenter og eventuelle vaccinationer.

Der er forskellige regler alt efter, hvilket land du tager dit kæledyr med til.

Brug Fødevarestyrelsens guides til at finde ud af, hvad du skal gøre i din situation. Du får vejledning alt efter, hvilken type kæledyr du har, og hvor du flytter hen.

Hvad skal jeg gøre?

Når du flytter til et land i EU, Schweiz eller et af de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein) kan du bruge dit almindelige kørekort.

Kørekort-appen til mobilen fungerer kun som gyldigt kørekort i Danmark.

Når du har børn

Hvad skal jeg gøre?

Når du flytter til udlandet og melder din flytning til kommunen, skal du også give Udbetaling Danmark besked om, at du flytter.

Hvad betyder det for børne- og ungeydelsen?

For at få børne- og ungeydelse kræver det som udgangspunkt, at du bor i Danmark, og at dit barn opholder sig i Danmark.

Skal du udstationeres, kan du muligvis få børne- og ungeydelse med fra Danmark. Undersøg, hvad der gælder for dig i din situation.

Hvad skal jeg gøre?

Kontakt landets ambassade eller anden repræsentation for at få hjælp til at finde den rette skole til dit barn.

Du kan kontakte landets repræsentation i Danmark eller den danske repræsentation i det land, du flytter til.

Vil du gerne holde dit barns danske sprog ved lige, kan du finde inspiration til dansk undervisningsmateriale på Børne- og Ungeministeriets hjemmeside.

Hvad skal jeg gøre?

Hvis du flytter til udlandet med dit barn, og den anden forælder bor i Danmark, skal du sikre dig, at det er lovligt, dit barn flytter med.

Har I fælles forældremyndighed, skal I være enige om, at barnet gerne må flytte.

Du har pligt til at varsle flytningen over for den anden forælder. Det skal ske senest 6 uger inden, du flytter.

Også godt at vide, inden du flytter

Måske relevant for dig

Hvad skal jeg gøre?

  • Det er en god idé at tilmelde sig Danskerlisten og have appen "Rejseklar", uanset hvor du flytter hen.
  • Udenrigsministeriet kan kontakte dig eller sende dig vigtige informationer om, hvad du skal gøre, hvis der opstår en krise i landet.
  • For at tilmelde sig, skal du oplyse navn, telefonnummer, mail, rejsemål, ankomst og afrejse og eventuelt medrejsende.

Download appen "Rejseklar"

  • Du kan finde alle rejsevejledninger direkte i appen og modtage push-beskeder, hvis der opstår en krise i det land, du befinder dig i.
  • Du kan også nemt tilmelde dig Danskerlisten gennem appen. 

Har jeg stemmeret?

For at kunne stemme til danske valg, skal du have fast bopæl i Danmark. Der er undtagelser, hvor du kan stemme til danske valg alligevel, selvom du bor i udlandet. 

Du kan bevare din stemmeret, når du flytter til udlandet, hvis du eller din ægtefælle/samlever:

  • Bor i udlandet i under 2 år og underskriver en erklæring.
  • Er udsendt for en dansk offentlig myndighed, privat virksomhed eller forening.
  • Er ansat i en international organisation, som Danmark er medlem af.
  • Er udstationeret for en dansk hjælpeorganisation.
  • Studerer i udlandet.
  • Er flyttet af helbredsmæssige årsager.

Søg om at komme på folketingsvalgslisten

Søg om optagelse på folketingsvalgslisten via selvbetjeningen ”Optagelse på Folketingsvalglisten” på borger.dk.

Du kan også søge hos din kommune i forbindelse med, at du melder flytning til udlandet.

Det er også muligt at hente et ansøgningsskema hos kommunen, som du kan udfylde og sende med fysisk post til din seneste bopælskommune. 

Send din brevstemme

Hvis du opholder dig i udlandet, kan du brevstemme på enhver dansk ambassade eller anden dansk repræsentation. Din stemme bliver kun talt med, hvis du er optaget på valglisten. 

Vigtige datoer

Din ansøgning skal være behandlet færdig senest 7 dage før valgdagen.

Det vil tage kommunen eller Valgnævnet noget tid at behandle din ansøgning. Du bør derfor sende ansøgningen ind i god tid inden næste valg.

Hvad skal jeg gøre?

Det er altid en god idé at tjekke Udenrigsministeriets rejsevejledning, inden du flytter til udlandet.

Vejledningen giver dig gode råd og oplysninger om det land, du skal til.

Du kan se, om der er noget du skal være opmærksom på. Det kan fx være COVID-19, uroligheder eller naturkatastrofer.

Det er din egen beslutning og dit ansvar, hvor du vil rejse hen. Vejledningerne er Udenrigsministeriets anbefalinger.

Mens du er væk

Det skal du være opmærksom på

Hvad skal jeg gøre?

Flytter du til en ny adresse, mens du bor i udlandet, er det en god idé at give myndighederne i Danmark besked. Så kan du få breve fra det offentlige om fx skat og pension.

Du kan give besked om din nye adresse i selvbetjeningen ”Opdatér din udenlandske adresse i CPR” eller ved at ringe til din seneste kommune i Danmark.

I selvbetjeningen skal du vælge din seneste kommune i Danmark.

Hvad skal jeg gøre?

Som folke- eller førtidspensionist skal du 1 gang om året give Udbetaling Danmark besked om, at du er i live og skal have din pension.

Du bekræfter, at du stadig skal have din pension ved at udfylde en leveattest.

Du får besked i Digital Post, når det er tid til at udfylde leveattesten. Er du ikke digital, får du et brev med fysisk post.

Er du flyttet til en ny adresse?

Giv besked om din nye adresse, hvis du flytter, mens du bor i udlandet.

Du kan give besked i selvbetjeningen ”Anmeld flytning til udlandet” eller ved at ringe til din seneste kommune i Danmark.

Det koster et gebyr at gå til lægen

Du kan altid gå til lægen, når du er på besøg i Danmark, men du er ikke dækket af det gule sundhedskort, når du ikke har adresse i Danmark.

Har du ikke et særligt sundhedskort eller et blåt EU-sygesikringskort fra et andet EU-land, skal du være opmærksom på, at det koster et gebyr. 

Du kan gå til lægen i Danmark uden omkostninger, hvis:

Du har et særligt sundhedskort.

Du har et blåt EU-sygesikringskort fra et andet land i EU, Schweiz eller de tre EØS-lande (Island, Norge og Liechtenstein).

Når du kommer hjem til Danmark

Hvad skal jeg gøre, når jeg kommer tilbage til Danmark?

Der er flere ting, du skal være opmærksom på. Du skal fx melde indrejse til kommunen, finde læge og skrive dit navn på postkassen, så du kan få dit nye sundhedskort.

Kontakt også Skattestyrelsen for at få et overblik over dit skattekort i Danmark.

Andre guider til dig

Når du skal flytte

Få et overblik over det, du skal vide, når du flytter. 

Når du starter uddannelse

Få et overblik over det, der er vigtigt at vide, når du vil studere på en videregående uddannelse.

Når du bliver forælder

Få et overblik over, hvad der er vigtigt at vide, når du bliver mor, far, medmor eller partner. 

Til toppen Top
Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med KL, ATP/Udbetaling Danmark og Skattestyrelsen.