Pensionist i udlandet og sygesikring

Som pensionist i udlandet skal du søge om at blive omfattet af bopælslandets sygesikring.

Som pensionist i udlandet skal du søge om at blive omfattet af bopælslandets sygesikring.

Videre

Intro til sygesikring i udlandet

Hvis du får folke-, førtids- eller tjenestemandspension og bor i eller flytter til et andet land end Danmark, er du ikke dækket af den offentlige danske sygesikring, medmindre du flytter til Island, Sverige, Norge eller Finland. I de lande bliver du automatisk sygesikret, når du bliver tilmeldt folkeregisteret, men du skal dog stadig søge om det blå sygesikringskort.

Hvis du er pensionist og bor eller flytter til EU, EØS eller Schweiz

Hvis du bor i eller flytter til et land i EU, EØS eller Schweiz, skal du søge om at blive dækket af den offentlige sygesikring. Det gør du ved at søge om blanket E121.

Hvis du får behov for sygehjælp, inden du bliver sygesikret med blanket E121, kan du bruge dit blå sygesikringskort.  

Hvis du er pensionist og bor eller flytter udenfor EU, EØS eller Schweiz

Hvis du bor i eller flytter til et land udenfor EU, EØS eller Schweiz, skal du selv søge sygesikring ved at kontakte sygesikringsmyndighederne i det land, du flytter til.

Hvad gør jeg, hvis jeg ikke kan blive sygesikret i udlandet?

Hvis du ikke har ret til offentlig sygesikring i det land, du bor i eller flytter til, eller hvis der ikke er offentlig sygesikring i landet, anbefaler Udbetaling Danmark, at du kontakter en privat rådgiver.

Er du efterlønsmodtager og bor i eller flytter til udlandet, skal du søge om det særlige sundhedskort for at blive sygesikret. 

Du kan læse mere og søge her:

Når du går fra efterløn til folkepension

Du skal du søge om blanket E121 og S3. Med begge blanketter har du samme sygesikringsrettigheder, som da du var efterlønsmodtager.

Hvis du som efterlønsmodtager har brug for hjælp til sygesikring, kan du ringe til Udbetaling Danmark, International Sygesikring på tlf. 70 12 80 81.

Når du skal søge om blanket S3, skal du kontakte Udbetaling Danmark, International Pension:

Hvis der sker ændringer i de oplysninger, som du eller dine familiemedlemmer har givet Udbetaling Danmark, skal I give besked om det. Det kan nemlig have betydning for jeres ret til sygesikring.

Du/I skal give besked, hvis:

  • du eller dine familiemedlemmer flytter til et andet land - det gælder også flytning til Danmark
  • du eller dine familiemedlemmer bliver lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende
  • du eller dine familiemedlemmer får udbetalt social pension fra et andet land end Danmark
  • du bliver skilt eller flytter fra din samlevende

Derudover skal du/I også give besked til Udbetaling Danmark ved dødsfald. 

Hvordan giver jeg besked til Udbetaling Danmark?

Du kan give besked om ændringer ved at ringe til Udbetaling Danmark på 70 12 80 55. Du kan også sende en besked i Digital Post:

Hvis du ikke har Digital Post, kan du sende et brev til:

Udbetaling Danmark, International Pension
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød

Sygesikring i EU, EØS og Schweiz (blanket E121)

Har du fast bopæl i eller flytter til Island, Sverige, Norge eller Finland, bliver du tilmeldt den offentlige sygesikring, når du bliver tilmeldt landets folkeregister. Du skal derfor ikke selv søge om sygesikring.

Hvis du har fast bopæl i eller flytter til et landet i EU, EØS eller Schweiz, skal du søge om at blive dækket af den offentlige sygesikring. Det gør du ved at søge om blanket E121.

Du kan bruge dit blå sygesikringskort, hvis du får behov for sygehjælp, før du bliver sygesikret med blanket E121

Kan min familie blive sygesikret?

Hvis du er sygesikret med blanket E121, kan din ægtefælle/samlever og børn under 18 år også blive sygesikret med blanket E121, hvis de ikke:

  • er lønmodtagere i udlandet
  • er selvstændige erhvervsdrivende i udlandet
  • får udbetalt en social pension fra det land, hvor de bor
  • har været pensionsforsikret i længere tid i et andet land, hvor de samtidig fik social pension fra et andet land end bopælslandet og Danmark

Kan mine andre familiemedlemmer også blive sygesikret?

Hvis familiemedlemmer, udover ægtefælle/samlever og børn under 18 år, skal sygesikres, skal du eller dine familiemedlemmer kontakte de udenlandske sygesikringsmyndigheder. De vil vurdere, om dit familiemedlem kan blive sygesikret med blanket E121.

Du kan blive sygesikret med blanket E121, hvis:

  • du får udbetalt folke-, førtids- eller tjenestemandspension fra Danmark
  • du har en udenlandsk adresse og er frameldt folkeregisteret i Danmark.

Derudover må du ikke:

  • have indkomst som lønmodtager i udlandet
  • være selvstændig erhvervsdrivende i udlandet
  • få social pension fra det land, du bor i eller flytter til
  • være pensionsforsikret i længere tid i et andet EU/EØS-land end Danmark og dit bopælsland.

Du kan tidligst få E121 fra den dato, hvor du er tilkendt folke-, førtids- eller tjenestemandspension. 

Vær opmærksom på, at du ikke kan blive sygesikret med blanket E121, hvis du har udskudt din folkepension.

Hvis du ikke opfylder betingelserne

Hvis du ikke opfylder betingelserne, men vurderer, at du har ret til sygesikringsblanket E 121, skal du kontakte det lokale sygesikringskontor, for at få dem til at sende en skriftlig anmodning til Udbetaling Danmark, International Pension.

Når du er sygesikret med blanket E121, har du ret til behandling på hospitaler, hos læger og ved andre sundhedsudbydere, der har en aftale med den offentlige sygesikring.

Med blanket E121 er du sidestillet med indbyggerne i det land, du bor i eller flytter til. Det betyder, at du som udgangspunkt ikke skal betale for sygesikringen. Men hvis der i landet er egenbetaling for sygehjælp, så skal du dog betale. Du kan ikke få refusion fra den offentlige sygesikring i Danmark til egenbetaling.

Du skal kontakte den udenlandske sygesikringsmyndighed, hvis du vil have mere information om dine sygesikringsrettigheder.

Du må gerne arbejde i Danmark samtidig med, at du er sygesikret som pensionist i udlandet. Der er dog regler for, hvor meget du må arbejde, mens du er sygesikret som pensionist i udlandet.  

Er du lønmodtager og sygesikret med blanket E121?

Når du er sygesikret med blanket E121, må du højst arbejde 9,25 timer om ugen. Hvis du arbejder det timetal eller mere, må: 

  • du ikke være skatteregistreret i Danmark
  • du ikke også arbejde i det land, du bor i eller flytter til.

Derudover må din arbejdsgiver ikke indbetale til din ATP Livslang Pension.

Arbejder du mere end 9,25 timer om ugen, skal du søge om sygesikring gennem det særlige sundhedskort og blanket E106

Er du selvstændig og sygesikret med blanket E121?

Når du er sygesikret med blanket E121, som selvstændig erhvervsdrivende, må du højst arbejde 18,5 timer om ugen.   

Arbejder du mere end 18,5 timer om ugen, skal du søge om sygesikring gennem det særlige sundhedskort og blanket E106.

Når du bor i udlandet, er du i sygesikringsgruppe 7, uanset hvilket land du bor i. Det betyder, at du ikke er sygesikret med det gule sygesikringskort, og derfor kan du ikke bruge det.

Særlige regler for sygesikring til pensionister i EU, EØS og Schweiz (blanket S1, S2 og S3)

Flere EU-lande bruger blanketten S1 i stedet for sygesikringsblanket E121. S1 kaldes også det personbårne dokument S1.

Blanketterne giver samme sygesikringsrettigheder, men Danmark bruger kun blanket E121, og derfor er det den, du skal søge, når du skal sygesikres som dansk pensionist i udlandet.

Hvis du ønsker planlagt lægebehandling i et andet EU-land, Island, Liechtenstein, Norge eller Schweiz, kan du søge om blanket S2. Det kaldes også det personbårne dokument S2.

Med S2 kan du få dækket udgifterne til lægebehandlingen. Du skal søge om S2 i det land, du bor i.

Blanketten S2 giver dig ret til behandlingen på samme vilkår, som indbyggere i det land, hvor du får behandling. Det betyder fx, at du skal betale en del af behandlingen selv, hvis der er egenbetaling i landet.

Bor du i Sverige, Norge, Island eller Finland?

For at have ret til S2, skal du opfylde betingelserne for at få det blå sygesikringskort. Derudover skal du også opfylde en af nedenstående betingelser:

  • Du kan ikke blive behandlet rettidigt i det land, du bor i *
  • Du kan ikke få den rette medicinske behandling i det land, du bor i – fx specialiseret kræftbehandling

* Rettidig behandling betyder, at du ikke kan blive behandlet indenfor den frist, der er lægelig forsvarlig i forhold til dit helbred og sygdommens udvikling.

Bor du i et andet land i EU, EØS eller Schweiz?

For at have ret til S2, skal du være sygesikret med blanket E121. Derudover skal du også opfylde en af nedenstående betingelser:

  • Du kan ikke blive behandlet rettidigt i det land, du bor i *
  • Du kan ikke få den rette medicinske behandling i det land, du bor i – fx specialiseret kræftbehandling

 * Rettidig behandling betyder, at du ikke kan blive behandlet indenfor den frist, der er lægelig forsvarlig i forhold til dit helbred og sygdommens udvikling.

Sådan søger du om S2

Du skal søge om S2 hos det nationale sygesikringskontor i det land, hvor du bor.

Vær opmærksom på, at du skal søge om S2, før du får behandlingen i et andet land.

Hvis du vil behandles i Danmark, skal du kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed.

Islands Brygge 67
2300 København
+45 72 28 66 00
stps@stps.dk

Hvis du får folke-, førtids- eller tjenestemandspension, og du har boet i et land, men arbejdet i et andet land (grænsegænger), er der særlige regler for, om du kan få offentlig sygehjælp i det land, hvor du tidligere arbejdede.

  • Du kan få sygehjælp i det land, hvor du arbejdede, hvis behandlingen startede i landet, mens du stadig arbejdede
  • Du kan ikke starte ny behandling i det land, hvor du arbejdede, hvis behandlingen først begynder, når du er pensionist.

For at du kan fortsætte behandlingen i det land, hvor du arbejdede, skal du søge om dokument S3. For at søge om dokument S3, skal du kontakte Udbetaling Danmark, International Pension:

Der gælder særlige regler for S3, hvis du får pension fra et andet land end Danmark. Du kan høre om reglerne ved at kontakte Udbetaling Danmark, International Pension.

Sådan bruger du S3

Hvis du skal bruge S3 i Danmark, skal du vise det, når du bliver behandlet. I andre lande skal du fremvise dokumentet til den offentlige sygesikringsmyndighed, før du starter behandlingen.

Det blå sygesikringskort

For at have ret til det blå sygesikringskort skal du:

  • være folke-, førtids- eller tjenestemandspensionist
  • være sygeforsikret med sygesikringsblanket E121
  • have fast bopæl i EU, Liechtenstein eller Schweiz

Hvis du opfylder disse betingelser, kan du søge om det blå sygesikringskort her:

Med det blå sygesikringskort har du ret til sygehjælp, når du rejser til et andet land end det land, du bor i. Rejsen må dog ikke være længere end et år. 

Vær opmærksom på, at du også skal bruge det blå sygesikringskort i de nordiske lande.

For at få sygehjælp med det blå sygesikringskort skal behovet for sygehjælp opstå under din rejse. Hvis du fx knækker en tand umiddelbart før afrejse, kan du ikke komme til tandlæge under din rejse.

Hvis du får brug for sygehjælp på din rejse, skal du vise dit blå sygesikringskort. Vær opmærksom på, at kortet skal være gyldigt under hele din rejse.

Hvad kan sygehjælp være?

Sygehjælp kan være tandlæge-, læge- og hospitalsbehandling, medicin og lignende.

Det er altid lægen, der afgør, om der er behov for behandling under opholdet, og hvilken behandling det skal være.

Skal jeg betale for sygehjælpen?

Med det blå sygesikringskort har du ret til læge- og hospitalsbehandling, medicin og lignende, der er tilknyttet den offentlige sygesikring, på samme vilkår som borgerne i det land, du rejser til. Det kan derfor betyde, at du skal betale hele eller en dele af behandlingen, hvis det er de regler, der gælder for borgerne i landet.  

Reglerne om egenbetalingen er forskellige fra land til land, og derfor er det en god idé at undersøge, hvordan du er dækket af det blå sygesikringskort i det land, du rejser til.

Hvis du ønsker fuld sygesikring, kan du tegne en privat rejseforsikring. Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver i forhold til en privat rejseforsikring.

Du kan bruge dit blå sygesikringskort, hvis du rejser til et andet land (EU, EØS og Schweiz) end dit bopælsland. Du kan også bruge det blå sygesikringskort, hvis du rejser til Danmark.

Vær opmærksom på, at det blå sygesikringskort skal være gyldigt under hele din rejse.

Du kan ikke bruge det blå sygesikring, hvis:

  • rejsen er længere end et år
  • du rejser til Grønland eller Færøerne
  • du rejser til et land udenfor EU, EØS eller Schweiz

Hvis du rejser til et land udenfor EU, EØS eller Schweiz kan du tegne en privat rejseforsikring, hvis du vil være sygesikret. Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver i forhold til en privat rejseforsikring.

Andre emner

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med NemID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Kontakt Udbetaling Danmark, International Pension, hvis du er eller bliver pensionist og har spørgsmål om:  
Sygesikringsblanket E121/S1 Fx hvordan du søger
Sygesikringsblanket S3 Fx om du har ret til blanketten
Det blå sygesikringskort

Fx hvordan du søger

Du kan kontakte Udbetaling Danmark, International Pension på tlf. 70 12 80 55 eller sende en besked med Digital Post:

Har du ikke har Digital Post, kan du sende oplysningerne til Udbetaling Danmark, International Pension, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

Kontakt Udbetaling Danmark, International Sygesikring, hvis du er eller bliver efterlønsmodtager og har spørgsmål om:
Blanket E104 og E106 Fx om du kan få det
Det blå sygesikringskort til grænsegænger og efterlønsmodtager Fx hvad det dækker
Det særlige sundhedskort til grænsegænger og efterlønsmodtager Fx hvad det dækker

Du kan kontakte Udbetaling Danmark, International Sygesikring på tlf. 70 12 80 81 eller sende en besked med Digital Post:

Har du ikke har Digital Post, kan du sende oplysningerne til Udbetaling Danmark, International Sygesikring, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

Kontakt Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis du har spørgsmål om
Planlagt behandling i et andet land, end det land du bor i Fx om du kan få det

Du kan kontakte Styrelsen for Patientsikkerhed på tlf. 72 28 66 00.

Du kan også læse mere her:

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Du kan ikke klage over en afgørelse om sygesikringsblanket E121, S3 eller det blå sygesikringskort, fordi de ikke giver ret til ydelser efter dansk lovgivning.

Hvis du er utilfreds med en afgørelse, kan du i stedet ringe Udbetaling Danmark, International Pension på tlf. 70 12 80 55 eller sende en besked med Digital Post:

Har du ikke har Digital Post, kan du sende et brev til Udbetaling Danmark, International Pension, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

ATP's kundeambassadør

Det er ATP, der administrerer Udbetaling Danmark. Hvis du er utilfreds med måden, Udbetaling Danmark har behandlet din sag på, har du mulighed for at kontakte ATP's kundeambassadør.

Læs også

På Styrelsen for Patientsikkerheds website kan du læse mere om sygesikring som pensionist i et andet land i EU, EØS eller Schweiz

På Europa Kommissionens website kan du læse mere om det blå sygesikringskort:

Lovgivning