Ansøg om erstatning hos Rejsegarantifonden

Hvis din rejseudbyder er gået konkurs, kan du søge erstatning hos Rejsegarantifonden.

Du skal have købt en pakkerejse eller et sammensat rejsearrangement hos en rejseudbyder, der var registreret i Rejsegarantifonden, da du købte rejsen. Hvis du kun har købt en flybillet, skal det være en flyvning fra Danmark til udlandet og retur, og du skal have indgået aftalen om billetten med den udbyder, der er gået konkurs.

Personen, der udfylder erstatningsanmeldelsen, skal være identisk med den person, fakturaen er udstedt til. Er fakturaen udstedt til flere personer, skal hver især logge ind og udfylde en erstatningsanmeldelse.

Sådan gør du

Det skal være den person, fakturaen er udstedt til, der udfylder og signerer erstatningsanmeldelsen. Ellers kan kravet ikke godkendes.

Der skal uploades følgende bilag med erstatningsanmeldelsen:

  • Rejsebevis: Rejsebevis/faktura/ordrebekræftelse/reservationsbevis
  • Betalingsdokumentation: Fx kontoudtog fra dit pengeinstitut, samt specifikation af den pågældende betaling

Kontakt

45 87 83 33

info@rejsegarantifonden.dk

Haldor Topsøes Allé 1
2800 Kgs. Lyngby