Digital Post
Er du fyldt 15 år, har et CPR-nummer og bor fast i Danmark, siger loven, at du skal have Digital Post. Men hvad er Digital Post, og hvordan logger du på med MitID? Der kan være mange spørgsmål, når man skal lære Digital Post at kende, og vi har samlet det hele her, så du kan komme godt i gang.
Få styr på Digital Post
Digital Post er det sted, du får beskeder fra det offentlige. Det er altså ikke dine venner eller familie, der sender dig beskeder i din digitale postkasse. Skal du fx have besked om feriepenge eller indkaldes af hospitalet, vil det alt sammen ske gennem Digital Post – og for at få adgang, skal du bruge dit MitID som din digitale nøgle til postkassen. Det er vigtigt, at du tjekker din digitale postkasse, så du ikke går glip af informationer.
Få beskeder, når der er ny digital post til dig
Du kan få sms eller mail, når der er ny digital post til dig – du skal bare oplyse dit telefonnummer eller din e-mail. Så slipper du for at logge ind hver dag for at holde øje.
Hvad skal du selv gøre – det er nemlig dit ansvar
Når du fylder 15 år, får du et brev med posten, der fortæller dig, at du har fået en digital postkasse: Digital Post.
I brevet får du at vide, hvordan du kommer i gang med Digital Post, så du fremover kan logge på med dit MitID og læse dine beskeder. Det er nemlig dit ansvar, så husk det nu.
Læs mere om, hvordan du får et MitID eller følg guiden i brevet.
Du skal have et MitID for at kunne logge ind på Digital Post. Dit MitID fungerer som en digital nøgle til alle offentlige, digitale services. Måske har du allerede et MitID til din netbank, selvom du ikke er fyldt 15 år endnu? Det kan man nemlig godt, og så skal du bare opgradere det, så det også kan bruges, når du skal ind og læse Digital Post.
Hvad skal du selv gøre?
Hvis du ikke allerede har et MitID, skal du allerførst bestille det.
Hvis du har et MitID, som du kan bruge til netbanken, skal du opgradere det for at logge på din Digital Post.
Husk at downloade MitID appen, som er gratis.
Du har sikkert hørt dem, du kender, tale om e-Boks, og nu fortæller vi dig om Digital Post.
Kort fortalt:
Du har én postkasse til post fra offentlige myndigheder, som fx er din kommune. Den postkasse kalder vi Digital Post.
Du vælger selv, hvor du vil læse, besvare og reagere på din Digital Post - du gør det enten på:
- Digital Post på borger.dk
- Digital Post-appen
- e-Boks.dk
- mit.dk.
Vi forstår godt, hvis det kan virke lidt forvirrende. Men i bund og grund betyder det bare, at du selv bestemmer, om du vil tjekke din Digital Post fra det offentlige her på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks.dk eller mit.dk.
Vi har sagt det før, men når du får en digital postkasse, er det dit ansvar at tjekke dine beskeder løbende. Så husk det nu, inden dine forældre minder dig om det.
Og du kan gøre det nemt for dig selv. Skriv dit mobilnummer og din e-mail i Digital Post. Så får du nemlig en sms eller e-mail, når der er post.
Du kan også give dine forældre lov til at læse med, hvis du har lyst.
Tjek, om der er nye beskeder:
Fritidsjob
Kassemedarbejder, avisbud eller flaskedreng? Du har garanteret hørt dine forældre fortælle, hvordan hårdt arbejde betaler sig. Og den er god nok. For med arbejde kommer også løn, og hvem kan ikke lide det? Men når du får et fritidsjob, er det vigtigt, at du har styr på ting som frikort, skat, feriepenge og meget mere. Vi har samlet det hele her.
Har du et fritidsjob?
Uanset hvor gammel du er, kan du tjene et fast beløb om året uden at betale skat - altså bortset fra arbejdsmarkedsbidrag på 8 %, som alle betaler. Det er forskelligt fra person til person, hvad man kan tjene på et år uden at betale skat. Det afhænger af dine fradrag, som igen afhænger af en række personlige forhold. Er du under 18 år, er beløbet på frikortet som udgangspunkt 51.600 kr. om året i 2025 (49.700 kr. om året i 2024). Øverst på din forskudsopgørelse på skat.dk/tastselv kan du se, hvad beløbet er for dig. Hvis du har et frikort, står det som et såkaldt frikortsbeløb, som viser, hvor meget du må tjene på et år uden at betale skat.
Hvis du får et fritidsjob, tjener du sjældent mere end dét, og derfor skal du som regel ikke betale skat af din løn.
Men for ikke at betale skat skal du have et frikort. Det oprettes automatisk af Skattestyrelsen, når du bliver 15 år. Hvis ikke du bruger dit frikort, eller hvis din arbejdsgiver glemmer at bruge dit frikort, kan du risikere at få udbetalt meget lidt i løn, fordi Skattestyrelsen så snupper lidt over halvdelen til skat, indtil året gøres op.
Hvad skal du selv gøre?
- Så længe du tjener under ca. 51.600 kr. om året (2025), 49.700 kr. om året (2024), skal du bede din arbejdsgiver om at bruge dit frikort til at udbetale løn.
- Er du 15 år eller over, er dit frikort automatisk oprettet hos Skattestyrelsen, og så behøver du ikke at gøre mere.
- Er du under 15 år, skal du selv oprette et frikort hos Skattestyrelsen. På skat.dk/tastselv kan du bestille en TastSelv-kode, så du kan logge på og bagefter oprette dit frikort. Og bare rolig, det er nemmere, end det lyder.
- Selvom du ikke skal betale skat af frikortsbeløbet, skal Skattestyrelsen vide, hvor meget du forventer at tjene i løbet af året. Du skal derfor skrive din forventede indkomst for i år på din forskudsopgørelse.
Hvis du regner med at tjene mere end frikortsbeløbet, skal din arbejdsgiver i stedet trække skat af din løn via dit hovedkort. Husk, at hovedkortet kun må bruges hos én arbejdsgiver eller udbetaler. Og du skal opdatere din løn på det, der hedder forskudsopgørelse. Det gør du på skat.dk – og det skal du gøre uanset, om du er over eller under 15 år. Hvis ikke du allerede har spurgt nogen, du kender, om hjælp, foreslår vi, at du læser mere om det.
Når du har fået fritidsjobbet, begynder du at optjene feriepenge, så du også kan få løn, når du holder ferie. Smart, ikke? Feriepengene er 12,5 procent af din løn og tillæg. Måske får du et tillæg, hvis du arbejder om søndagen, på helligdage eller om aftenen?
Du optjener 2,08 dages ferie for hver måned, du er ansat. Du kan holde ferien allerede måneden efter, du har optjent den. For at få udbetalt feriepenge kræver det ofte, at du har en NemKonto og et MitID. Du kan læse mere om NemKonto og MitID her på siden. Det er ikke så svært, som det måske kan virke som.
Hvad skal du selv gøre?
Når det er tid til at holde din ferie, og du gerne vil have dine feriepenge udbetalt, skal du bestille dem på borger.dk.
Hvis du er under 15 år, skal du bestille feriepenge via en digital blanket her – du skal ikke bruge MitID:
Hvis du er over 15 år, skal du bestille feriepenge digitalt og med MitID:
Mere om feriepenge
Nu tænker du sikkert, ”hvad er en NemKonto, og hvordan får jeg en?”
En NemKonto er en helt almindelig bankkonto, som det offentlige bruger til at udbetale penge til. Det er altså først, når du har en NemKonto, at det offentlige ved, hvor de skal sætte dine penge ind. Derfor skal du have en NemKonto for fx at få dine feriepenge udbetalt.
Hvad skal du selv gøre?
Du kan selv vælge, hvilken konto der skal fungere som din NemKonto, og det kan du gøre via din bank eller på nemkonto.dk. Så vil alle offentlige myndigheder sætte dine feriepenge, de penge, du måske har betalt for meget i skat eller andre ydelser ind på den konto, du vælger.
Når du får et fritidsjob, vil dit arbejde måske gerne se din straffeattest, inden du kan begynde. Nogle gange bestiller din chef selv din straffeattest, mens det andre gange er dit ansvar.
Hvad skal du selv gøre?
Start altid med at spørge på dit arbejde, om de har brug for din straffeattest, og hvordan de skaffer den. Er det dem, der bestiller straffeattesten, får du et brev i Digital Post, hvor du skal bruge MitID til at give dit arbejde tilladelse til at få den.
Hvis du selv skal bestille din straffeattest, skal du gå på borger.dk og logge på med MitID. Du finder her en selvbetjening, der guider dig igennem. Se linket neden under. Når du har gjort det, bliver din straffeattest sendt til din digitale postkasse.
Inden du går i panik over ord som MitID og Digital Post, så spring op til vores afsnit, der handler om netop det. Selvom man er næsten myndig, kan man nemlig godt have brug for lidt hjælp, ikke?
Hver måned får du en lønseddel fra dit arbejde. Din lønseddel viser, hvor meget du har tjent, din skat og hvor mange feriepenge, du har tjent op. Hvis dit arbejde er i en offentlig institution (fx i en børnehave eller på en skole), bruger de måske Digital Post. Så er det dér, du kan finde din lønseddel. Men hvis du arbejder i et supermarked, hos en bager eller lignende, kan du ofte få din lønseddel i e-Boks eller via mail. Men hør altid dit arbejde, når du starter. Så får du klart svar.
Et godt tip er at skrive dit telefonnummer ind i din digitale postkasses indstillinger, så du får en sms, når du får digital post – dvs. også når du får din lønseddel.
Hvad skal du selv gøre?
Det er vigtigt, at du tjekker din lønseddel igennem og sikrer, at alt stemmer. En idé er at spørge nogen, du kender. De kan garanteret hjælpe dig på rette vej.
Sundhed
Selvom dine forældre altid vil spørge, om dine blanke øjne er feber, eller om du nu har husket at komme til tandlægen, som du lovede, er det dit ansvar at møde op til aftaler med det offentlige, når du fylder 15 år. Det kan fx være, hvis du får en indkaldelse til hospitalet.
Alt om din sundhed
Når du fylder 15 år, har du ret til at skifte læge. Det er gratis at skifte læge i samme måned, som du fylder 15 år og måneden efter.
Hvad skal du selv gøre?
Hvis du ønsker at skifte læge, skal du gøre det på borger.dk. Men husk, at det kræver et MitID.
Selvom det er stort at fylde år, er der nogle ting, man skal nyde, mens man stadig kan. Kan du høre nogen, du kender, sige det? Men den er altså god nok. Når man er under 18 år, er man en del af den kommunale børne- og ungdomstandpleje. Det vil sige, at du ikke selv betaler for dine tandlægeregninger.
Når du er fyldt 16 år, kan du vælge en privat tandlæge i stedet for den kommunale tandpleje. Ønsker du en privat tandlæge, skal du kontakte den tandlægeklinik, du ønsker at skifte til, og du skal selv give besked til den kommunale tandpleje, så de ved, at du har skiftet tandlæge og de derfor ikke skal indkalde dig længere.
Når du fylder 15 år, får du selv dine indkaldelser fra hospitalet i Digital Post. Det er derfor vigtigt, at du husker at tjekke din post løbende, så du ikke går glip af vigtige informationer, som dine forældre måske ellers ville have mindet dig om. Det følger med ansvaret som næsten myndig, ikke?
Tilmeld dig NemSMS – så får du en sms, når du har aftaler med det offentlige
Et godt tip er at tilmelde dig NemSMS, så du modtager en besked på din telefon, når du har aftaler med eksempelvis hospitalet. Det er smart ikke? NemSMS er gratis, og du tilmelder dig ved at logge ind på Digital Post med MitID.
Uddannelse
Uanset om du drømmer om 10. klasse, gymnasie, erhvervsskole eller noget helt fjerde, skal du søge optagelse for at komme ind. Men hvordan søger man, og hvor får man svar? Det kan du finde ud af her.
Kom godt i gang med uddannelse
Når du har fundet ud af hvilken ungdomsuddannelse eller 10. klasse, du gerne vil starte på, er første skridt at søge om optagelse. Det gør du på optagelse.dk. Hvis du går i 9. eller 10. klasse, skal du bruge dit UNI-login for at logge ind på siden og starte din ansøgning.
Så længe du er under 18 år, skal dine forældre underskrive din ansøgning med deres MitID og dermed hjælpe med at sende den afsted.
Husk, at der er ansøgningsfrist på alle ungdomsuddannelser og 10. klasser den 1. marts, og hvis du går i 9. klasse og 10. klasse, kan du begynde at udfylde din ansøgning allerede fra januar. Fra den 2. februar kan dine forældre underskrive og sende ansøgningen, hvis du er klar.
Når tiden er inde til at få svar, skal du finde ud af, hvor du kan forvente at få dit. Det varierer nemlig fra uddannelse til uddannelse, men det mest normale er i Digital Post.
Mere fra det offentlige
Fandt du ikke svar på det, du ledte efter? Vi har samlet alt det løse og lidt mere til. Så gå på opdagelse, og se, om du kan finde noget relevant, der kan klæde dig på til livet som næsten myndig med Digital Post og det ansvar, der hører med. Vi hepper på dig.
Og så er der resten
Hvis du er studerende på en uddannelse, eller hvis du er mellem 16 og 19 år, kan du søge om et ungdomskort, der giver rabat til offentlig transport. Ungdomskortet giver dig mulighed for at rejse alt det, du vil med offentlig transport i den zonegruppe, du bor i, eller mellem din bopæl og dit uddannelsessted, hvis du er studerende. Det er altså ligesom et periodekort – bare billigere.
Hvad skal du selv gøre?
Hvis du er studerende på en uddannelse, skal du først godkendes på ungdomskort.dk for at kunne søge et ungdomskort. Når du er godkendt, kan du bestille dit ungdomskort gennem trafikselskabernes selvbetjeningssystem Mit Ungdomskort – ligesom hvis du skulle bestille et normalt periode- eller rejsekort.
Er du ikke studerende på en uddannelse og mellem 16 og 19 år, kan du gå direkte til bestilling i Mit Ungdomskort. Lige meget hvad er det en god idé at starte på ungdomskort.dk. Og husk du skal bruge MitID, når du søger om dit ungdomskort. God fornøjelse.
Du ved allerede godt, at I ikke må køre 2 personer på en cykel, eller at du skal have cykellygter på, når det bliver mørkt og huske at købe billet, når du kører med offentlig transport. Har du alligevel glemt det en dag, og Politiet opdager det, så risikerer du at få en bøde.
Politiet sender bøden til din digitale postkasse, og derfor er det endnu engang vigtigt, at du husker at tjekke den jævnligt. Du vil jo ikke både få en bøde og glemme at betale den, vel?
Omkring din 18-års fødselsdag får du en besked om Forsvarets Dag i din digitale postkasse. Som mand har du mødepligt, og du modtager derfor et helbredsspørgeskema, som du skal udfylde forud for dagen. Som kvinde modtager du en invitation til Forsvarets Dag, men det er frivilligt, om du vil deltage.
Før du møder til Forsvarets Dag, får du et brev i din digitale postkasse med de nødvendige informationer, så du ved, hvor du skal møde op, hvornår, og hvilke aktiviteter du skal igennem på dagen.
Digital sikkerhed: Pas godt på dine personlige oplysninger
Når du er fyldt 15 år, bruger du sikkert flere digitale løsninger – som fx MitID, Digital Post og sociale medier. Vær derfor ekstra opmærksom på din digitale sikkerhed, og pas godt på dine personlige oplysninger, så du undgår digitale svindlere.
Digital sikkerhed: Det, du skal være ekstra opmærksom på
Stol ikke på alle beskeder, du modtager. Digitale svindlere kan finde på at sende dig falske mails (phishing), sms’er (smishing) eller beskeder på sociale medier som Messenger, der prøver at få fat i dine personlige oplysninger. Det kan fx være en falsk besked om et tilbud, der er lidt for godt, eller at du skal opdatere MitID.
Sådan spotter du en falsk besked:
- Vær skeptisk: hvis afsenderen beder dig om personlige oplys-ninger som fx MitID-login eller CPR-nummer, skal du aldrig sende disse oplysninger over hverken mail eller sms.
- Hold musen henover links uden at klikke på dem. Så kan du se, hvor de fører hen. Tjek, at det er den rigtige side, fx borger.dk og ikke borger.net.
- Tjek, at links i mailen eller beskeden er til hjemmesidernes hovedsider og ikke direkte links til en loginside.
- Tjek, at afsenderadressen i mailen tilhører den rigtige afsender, er kort og ikke indeholder stavefejl.
MitID kan bruges til at logge på mange offentlige og private hjemmesider. Hvis digitale svindlere først får fingrene i dine MitID-oplysninger, betyder det, at de kan få adgang til en stor del af dit private digitale liv.
Sådan passer du passer på MitID:
- Del aldrig dine MitID-oplysninger med andre.
- Lav et stærkt bruger-ID, som andre ikke kan gætte – fx en blanding af bogstaver, tal og specialtegn.
- Læs altid, hvad du er ved at godkende i MitID-appen.
Hvis du tror, at dine MitID-oplysninger bliver misbrugt eller er kommet i de forkerte hænder, skal du spærre det med det samme.
Dit kodeord er adgangen til fx dine sociale medier og din mail. Kodeordet er derfor også adgangen til rigtigt mange af dine personlige oplysninger.
Sørg for at vælge kodeord, der er svære at gætte for andre, og som består af minimum 12 tegn.
4 tips til kodeord:
- Brug ikke samme kodeord flere steder.
- Del aldrig dit kodeord med andre.
- Brug to-trins-login, hvor det er muligt.
- Brug en passwordmanager til at holde styr på dine kodeord.
Unge helt ned til 13 år bliver lokket til at hjælpe med at svindle med penge. Det kan være, at en bekendt eller en fremmed spørger dig om hjælp til at overføre via fx MobilePay eller hæve kontanter for dem. De siger, at de står med et akut problem eller vil låne penge.
Men pas på: Pengene er ikke personens egne, men er stjålet fra en anden. Det kaldes også, at personen forsøger at hvidvaske pengene med din hjælp. Hvis du siger ja til at hæve eller overføre penge, hedder det at være muldyr for en kriminel person.
At være muldyr – om du er klar over det eller ikke – er reelt set ulovligt.
Husk på et par gode råd, så du undgår svindlernes fælde:
- Vær opmærksom, hvis fremmede eller bekendte beder om nemme tjenester – og eventuelt betaler dig for det.
- Lad ikke fremmede bruge din bankkonto eller dine bankoplysninger, fx MobilePay.
- Overvej selv at gå til politiet, hvis du mistænker, at du har været muldyr.
Du har måske allerede været på sociale medier i et stykke tid, eller måske overvejer du at oprette en profil på et nyt medie. Fælles for sociale medier er, at du kan dele billeder og videoer og skrive beskeder med andre. Det er alt sammen informationer om dig. Dine informationer er dine egne, og det er derfor en god idé, at du holder styr på dem. Særligt fordi det kan gå stærkt med deling på sociale medier.
Vigtigste emner at få styr på:
- Få kontrol over, hvad der bliver delt om dig – begræns for eksempel, hvem der kan tagge dig, og sig fra over for opslag om dig, du ikke vil have delt.
- Tænk dig om, før du sender intime billeder og videoer til andre – for når du deler billeder digitalt, mister du delvist kontrollen over dem, fordi andre kan dele dem videre.
- Husk, at du altid kan slette din profil, hvis du ikke vil være på et socialt medie længere. Så bliver dit gamle indhold slettet.
Heldigvis kan du få kontrol over flere af dine informationer ved at ændre dine indstillinger.
