Familieydelser, hvis du skal udstationeres

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Hvis du skal udstationeres af en privat virksomhed

Skal du udstationeres af en privat virksomhed i et andet EU- eller EØS-land i op til 3 år, kan du muligvis få dine familieydelser med fra Danmark. For at få dine familieydelser med til udlandet skal du kontakte Udbetaling Danmark. Du skal vedhæfte dokumentation for din udstationering.

Skal du udstationeres af en privat virksomhed i mere end 3 år, er du ikke længere omfattet af dansk social sikring, og du kan derfor ikke få børne- og ungeydelse og børnetilskud med.

Hvis du skal udstationeres af det offentlige

Skal du udstationeres af det offentlige i et EU- eller EØS-land, kan du få dine familieydelser med under hele din udstationering. For at få ydelserne med til udlandet skal du kontakte Udbetaling Danmark. Du skal vedhæfte dokumentation for din udstationering.

Vær opmærksom på, at du ikke må arbejde for en privat arbejdsgiver ved siden af dit arbejde som offentlig ansat.

Du har mulighed for at få dine familieydelser med, hvis du skal udstationeres til et land uden for EU/EØS, som Danmark har en aftale med om familieydelser.

Danmark har aftaler om familieydelser med følgende lande:

  • Pakistan
  • Bosnien-Herzegovina
  • Serbien
  • Montenegro
  • Nordmakedonien
  • Tyrkiet
  • Israel
  • Marokko

Hvor lang tid du kan få familieydelser, afhænger af, hvilket land du skal udstationeres til.

Du kan læse om Danmarks aftaler med de enkelte lande her:

Har du spørgsmål til dine muligheder for at få familieydelser, når du skal udstationeres, kan du kontakte Udbetaling Danmark, Familieydelser:

Hvis landet ikke står på listen

Hvis du skal udstationeres til et land, som Danmark ikke har indgået aftale med om familieydelser, kan du ikke blive omfattet af dansk social sikring, og du kan derfor ikke få familieydelser.

Skal du udstationeres af Udenrigsministeriet, kan du få børne- og ungeydelse med, uanset hvilket land du skal udstationeres til.

For at få børne- og ungeydelse med skal du give Udbetaling Danmark besked om udstationeringen. Du skal vedhæfte en kopi af Udenrigsministeriets CPR-erklæring som dokumentation for din udstationering.

Har du ikke MitID, kan du sende dokumentationen med brev til Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

Læs mere om social sikring, hvis du skal arbejde i udlandet:

Guide: Når du flytter til udlandet

Der er mange ting at forholde sig til, når du flytter til udlandet – måske også noget, som du ikke allerede har tænkt på.

I guiden får du overblik over mange af de ting, der er vigtige at vide, inden du som dansk statsborger flytter til udlandet.

Har du spørgsmål til dine muligheder for at få familieydelser, når du skal udstationeres, kan du kontakte Udbetaling Danmark, Familieydelser:

Har du ikke MitID, kan du sende et brev til Udbetaling Danmark, Familieydelser, Kongens vænge 8, 3400 Hillerød.