Du har ret til gratis at få udleveret historisk dokumentation, der handler om dig. Historisk dokumentation fra domstole er bevaret i Rigsarkivet.
Rigsarkivet har dokumentation fra alle retsinstanser i Danmark, herunder:
Rigsarkivet har dokumentation fra byretter, landsretter, Højesteret og særretter i Danmark. Det er ikke alle typer af historisk materiale fra domstole, der er blevet gemt, og det er forskelligt for hver retskreds og retsinstans, hvilke perioder dokumentationen dækker.
Rigsarkivet har typisk dokumentation, der er ældre end 2006. I nogle tilfælde har Rigsarkivet dokumentation, der går op til 2010 eller endnu nyere.
Hvis du søger dokumentation for en dom, der er nyere end 2010, så start med at kontakte den domstol, der behandlede sagen.
Hvis du søger dokumentation for en dom, der er ældre end 2010, findes den enten stadig hos domstolen eller i Rigsarkivet.
Er dommen fra perioden 2006-2010, så start med at kontakte domstolen for at afklare, om du hurtigst kan få din dokumentation ved at søge aktindsigt hos domstolen.
Er du part i sagen, fx som anklaget, forurettet eller vidne, kan du ansøge om historisk dokumentation om dig selv via en blanket på Rigsarkivets hjemmeside.
Hvis du er interesseret i selve straffesagen fra politiet, skal du ansøge om en politisag og ikke en dom fra retten.
Er du ikke part i sagen, men fx journalist eller forsker, er dommen ikke tilgængelig før materialet er ældre end 75 år. Du kan søge adgang til at se materialet via en blanket på Rigsarkivets hjemmeside.
Du modtager typisk din dokumentation fra arkivet i form af en skannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer.
De skannede dokumenter, du modtager fra et arkiv, vil typisk have anonymiseret tekst, hvor private oplysninger om andre personer er blevet fjernet. Du har nemlig ikke ret til at se andre personers private oplysninger. Det gælder også oplysninger om din nære familie, selv om oplysningerne står i de dokumenter, hvor du er nævnt.
Private oplysninger kan fx være oplysninger om:
Hvis oplysningerne ikke er anonymiseret, kan du være underlagt vilkår for, hvordan du må bruge oplysningerne.
Du skal bruge en fuldmagt, hvis du skal hjælpe en anden med at ansøge om oplysninger fra et arkiv.
Ansøger du om oplysninger i Rigsarkivet på vegne af en anden, skal I begge udfylde denne fuldmagtsblanket og vedlægge ansøgningen til Rigsarkivet:
Hvis du vil klage over Rigsarkivets afgørelse, afhænger din klageadgang af om du har søgt indsigt i digitale arkivalier eller arkivalier på papir. I din afgørelse fra Rigsarkivet kan du se, hvilket grundlag du har fået indsigt efter og læse en klagevejledning.
Du kan sende din klage på to måder:
Når du søger oplysninger om dig selv, der findes i et offentlige arkiv behandles din ansøgning efter arkivlovens §39a (for elektronisk skabt materiale) og 39b (for materiale, der er skabt på papir).
Der er forskellige typer af straffeattester beregnet til hver sit formål.
Brug arkiver i Danmark til at finde dokumentation, historiske kilder og data fra myndigheder, institutioner, personer og virksomheder. Der findes forskellige arkivinstitutioner i Danmark, som bevarer forskellige typer af dokumentation.
Når du søger oplysninger om dig selv i den aktive forvaltning, enten i kommunen eller en anden ressortmyndighed behandles din ansøgning efter forvaltningsloven.
