Arkiver i Danmark

Brug arkiver i Danmark til at finde dokumentation, historiske kilder og data fra myndigheder, institutioner, personer og virksomheder

Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Arkiver i Danmark bevarer arkivalier fra myndigheder, organisationer og private aktører. Arkivalier kan både være data og historiske dokumenter. I Danmark findes forskellige typer arkiver med hvert sit ansvarsområde.

Rigsarkivet

Rigsarkivet bevarer statens arkiver, herunder:

  • Data og arkivalier fra ministerier, styrelser, domstole, politi, og andre statslige og regionale myndigheder
  • Arkivalier fra omkring halvdelen af landets kommuner, der ikke har deres eget arkiv
  • Arkivialier fra nogle private virksomheder, foreninger, institutioner og personer.

Kommunearkiver (stadsarkiver)

Kommunearkiver bevarer materiale fra den kommunale forvaltning, byråd, skoler og lokale institutioner samt lokalhistoriske arkivalier. Kommuner med eget arkiv – ofte kaldet stadsarkiver – har ansvaret for kommunens arkivalier og digitale data. Omkring halvdelen af landets kommuner har eget arkiv.

Lokalhistoriske arkiver

Lokalhistoriske arkiver bevarer materiale af lokalhistorisk interesse fra fx privatpersoner og lokalt forankrede organisationer, virksomheder og foreninger.

Særarkiver og privatarkiver

Særarkiver dækker særlige emner eller samlinger. Det kan også være private virksomhedsarkiver, der bevarer historiske dokumenter fra en virksomhed.

Særarkiver findes bl.a. hos:

Når du skal bruge arkiver, er der nogle ord, du skal kende for at kunne søge i arkivernes samlinger:

  • Arkivalier: Samlet betegnelse for materiale, der er afleveret til et arkiv. Materialet kan både være digitalt skabt, fx digitale journalsystemer og digitale registre, eller det kan være skabt på papir eller pergament.
  • Arkivskaber: Betegnelse for den, der har skabt arkivalierne. En arkivskaber kan være en offentlig myndighed, en institution, organisation eller privat person eller virksomhed.
  • Arkivserie: En arkivskabers arkivalier bliver registreret af arkivet i sammenhængende arkivserier. En arkivserie kan være fx journalsager fra en afgrænset periode. Hvis du skal søge efter et arkivalie, kan du ikke søge direkte efter fx navn eller CPR-nummer på den person, sagen handler om. Du skal i stedet søge efter arkivskaber og arkivserie.
  • Søgemidler eller indgangsmidler: Samlet betegnelse for arkivalier, der skal bruges til at finde bestemte sager i et arkiv. Et søgemiddel er fx et navneregister, en journal over ind- og udgående post eller en journalplan med emnekoder.

Mange arkivalier er digitaliserede, hvilket betyder, at de er affotograferede og kan tilgås online. Andre arkivalier skal ses ved fysisk fremmøde i arkivernes åbningstid.
Bemærk, at du kun kan se arkivalier, som enten er frit tilgængelige, eller som du har fået adgang til. 

Søg i arkivernes samlinger

De fleste arkiver har digitale søgeindgange til deres samlinger. Det betyder, at du skal starte din søgning på arkivets hjemmeside for at finde oplysninger om de arkivalier, du leder efter.

Søg i arkivernes samlinger:

Mange arkiver har digitaliseret de mest benyttede dele af deres samlinger. Samlingerne er:

  • Skannede eller affotograferede billeder af originale kilder
  • Dokumenter, der er gjort søgbare ved hjælp af tekstgenkendelse og indtastning af de originale kilder.

Det betyder, at du kan søge efter personer, steder og begivenheder og finde meget historisk dokumentation uden at besøge et fysisk arkiv.

Du kan finde mange arkivalier på nettet ved at besøge arkivernes hjemmesider. Her er nogle eksempler på større samlinger, du kan finde online:

De fleste arkiver i Danmark har en hjemmeside, hvor du kan finde kontaktoplysninger og åbningstider. 

Kommunearkiver

Søg på internettet for at se om kommunearkivet har egen hjemmeside. Ellers kan du kontakte kommunens borgerservice, som kan oplyse om kommunen har eget arkiv. 

Rigsarkivet

Slægtsforskning starter med oplysninger fra din egen nærmeste familie. Notér navne, fødselsdatoer, vielser og dødsfald og brug dem som udgangspunkt for din videre søgning i arkiverne. 

Mange arkivalier er digitaliserede og tilgængelige online. Via arkivernes hjemmesider kan du finde kilder, som du kan bruge til at kortlægge din slægt og lave dit stamtræ.

Brug Rigsarkivet

Rigsarkivet har mange landsdækkende kilder, du kan bruge for at komme i gang med slægtsforskning. Kilderne indeholder oplysninger om personer fra hele landet og dækker mange århundreder. Det er fx kirkebøger, folketællinger, skifter, lægdsruller, sager om familieret, forbrydelse og straf og meget mere.

Brug kommunearkiver og andre samlinger

Mange af landets kommuner har eget arkiv, ofte kaldet stadsarkiv. Og endnu flere kommuner har lokalhistoriske arkiver, der bevarer materiale med oplysninger om lokale forhold. Desuden findes særarkiver, biblioteker og museer, hvis samlinger kan belyse særlige emner, steder og perioder.

Vær opmærksom på kildernes begrænsninger

Arkivalier er skabt til administrative formål og kan indeholde fejl eller manglende oplysninger. For at få et mere nuanceret billede af dine forfædre er det en god idé at sammenholde information fra flere forskellige kilder.

Ikke alt, der er sket, er blevet skrevet ned. Du kan kun finde oplysninger om en hændelse, et forhold eller en person, hvis det er bevaret i materiale, der er blevet afleveret til et arkiv. 

Få hjælp og vejledning

Find vejledning til at bruge arkivernes samlinger og til, hvordan du finder oplysninger om forskellige emner på arkivernes hjemmesider.

Foreningen Danske Slægtsforskere har vejledninger, kurser og online databaser, der kan hjælpe dig i gang og videre med din slægtsforskning.

Reglerne for, hvornår arkivalier er frit tilgængelige, er fastsat i arkivloven. Arkivalier, der er afleveret til et offentligt arkiv, er som regel frit tilgængelige, når de er 20 år gamle. For nogle arkivalier gælder der dog længere tilgængelighedsfrister.

Det betyder fx, at arkivalier, der indeholder oplysninger om enkeltpersoners private forhold, ikke er tilgængelige, før dokumenterne er 75 år gamle. Reglerne om tilgængelighed i arkivloven har til formål at beskytte oplysninger om enkeltpersoners private forhold.

Private forhold er blandt andet oplysninger om:

  • Økonomiske forhold
  • Strafbare forhold
  • Sundhedsoplysninger
  • Sociale forhold.

Der kan også være andre frister for tilgængelighed. 

Du kan søge adgang til arkivalier, der ikke er umiddelbart tilgængelige

Du skal søge adgang hos det arkiv, der opbevarer materialet. Når du søger adgang, skal du oplyse, hvorfor du vil se materialet. Hvis du får adgang til materialet, kan det være forbundet med særlige vilkår for, hvordan du må bruge de oplysninger, du finder.

Hvis du vil søge adgang til arkivmateriale i et kommunearkiv, skal du kontakte det pågældende arkiv.

Oplysninger om dig selv fra arkiverne

Hvis oplysningerne handler om dig selv, skal du i stedet ansøge om indsigt i egne oplysninger. Det er gratis at få udleveret oplysninger om dig selv fra et arkiv.

Hvis du er utilfreds med Rigsarkivets afgørelse, når du har søgt adgang til arkivalier, der ikke er frit tilgængelige, skal du klage til den relevante ressortmyndighed. Ressortmyndigheden er den myndighed, der i dag har ansvaret for det faglige område, som sagen handler om. 

Hvilken ressortmyndighed det drejer sig om, fremgår af din afgørelse.

Klageadgangen er beskrevet i arkivlovens §43, stk. 1.

Skrevet af Rigsarkivet