Politisager i arkiverne

Du kan ansøge om historisk dokumentation om dig selv i sager fra politiet. Rigsarkivet bevarer dokumentation fra alle politikredse og fra Rigspolitiet

Læs mere om emnet

Du har ret til gratis at få udleveret afsluttede sager fra politiet, der handler om dig. Rigsarkivet har dokumentation fra alle politiets myndigheder i Danmark, herunder

  • Rigspolitiet
  • Alle politikredse.

Det er ikke alle typer af sager fra politiet, der er blevet gemt, og det er forskelligt for hver politikreds, hvilke perioder materialet dækker.

Materiale, der typisk er bevaret

  • Straffesager: Politiets sagsakter, som fx afhøringer, rapporter og fotodokumentation. En straffesag indeholder også typisk en kopi af materiale fra retten, fx dommen.
  • Nogle anmeldelser til politiet: døgnrapporter eller korte notitser fra politiet om anmeldelser fra borgere.

Materiale, der typisk er kasseret

  • Bøder: sager afgjort ved bødeforlæg
  • Færdselssager: sager om brud på Færdselsloven inkl. mindre trafikulykker
  • Gamle pas og kørekort
  • Tyveri & indbrud: sager og efterforskning mv.
Selvbetjening, Ansøg om en sag fra politiet hos Rigsarkivet

Hvis du søger dokumentation fra en sag hos politiet, der er ældre end 2010, findes den stadig enten hos politiet eller i Rigsarkivet.

Er sagen fra perioden 2006-2010, så start med at kontakte den relevante politikreds for at afklare, om du kan få din dokumentation ved at søge aktindsigt hos politiet.

Politisager, der er ældre end 2006, er bevaret i Rigsarkivet.

Er du part i sagen, fx som mistænkt, forurettet eller vidne, kan du ansøge om dine oplysninger via en blanket på Rigsarkivets hjemmeside.

Selvbetjening, Ansøg om en sag fra politiet hos Rigsarkivet

Du modtager typisk din dokumentation fra arkivet i form af en skannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer. 

Oplysninger om andre personer

De skannede dokumenter, du modtager fra et arkiv, vil typisk have anonymiseret tekst, hvor private oplysninger om andre personer er blevet streget over med sort. Du har nemlig ikke ret til at se andre personers private oplysninger. Det gælder også oplysninger om din nære familie, selv om oplysningerne står i de dokumenter, hvor du er nævnt.

Private oplysninger kan fx være oplysninger om:

  • Økonomi
  • Religion
  • Strafbare forhold
  • Sociale forhold
  • Helbredsforhold og sundhedsoplysninger.

Hvis oplysningerne ikke er anonymiseret, kan du være underlagt vilkår for, hvordan du må bruge oplysningerne.

Hvis du vil klage over Rigsarkivets afgørelse, afhænger din klageadgang af, om du har søgt indsigt i digitale arkivalier eller papirarkivalier.

Digitale arkivalier er dokumenter og data, der er skabt digitalt. Papirarkivalier er dokumenter og sager, der oprindelig er skabt på papir.

I din afgørelse fra Rigsarkivet kan du se, hvilket grundlag du har fået indsigt efter og læse en klagevejledning.

  • Indsigt i digitale arkivalier: Hvis du har fået indsigt i digitale arkiver efter arkivlovens §39a, kan du klage til Datatilsynet
  • Indsigt i papirarkivalier: Hvis du har fået indsigt i papirarkivalier, efter arkivlovens §39b, kan du klage til Kulturministeriet, hvilket følger af arkivlovens § 43 a, stk. 1. Du skal dog først sende din klage til Rigsarkivet.

Du skal klage skriftligt. Du skal henvise til sagens journalnummer og beskrive, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Du kan sende din klage på to måder:

  • E-mail: mailea@rigsarkivet.dk
  • Post:
    Rigsarkivet, Enheden for Dokumentation
    Kalvebod Brygge 34
    1560 København.

På borger.dk

Der er forskellige typer af straffeattester beregnet til hver sit formål.

Brug arkiver i Danmark til at finde dokumentation, historiske kilder og data fra myndigheder, institutioner, personer og virksomheder. Der findes forskellige arkivinstitutioner i Danmark, som bevarer forskellige typer af dokumentation.

Når du søger oplysninger om dig selv i den aktive forvaltning, enten i kommunen eller en anden ressortmyndighed behandles din ansøgning efter forvaltningsloven.