Du kan få professionel vejledning og hjælp, hvis du er blevet afhængig af spil. Spillemyndigheden står bag den uvildige hjælpelinje StopSpillet, som er for alle, der har brug for råd og vejledning om ansvarligt spil og spilafhængighed.
Når du kontakter StopSpillet, er samtalen fortrolig mellem dig og rådgiveren. Spillemyndigheden videregiver ikke oplysninger fra samtalen til andre myndigheder.
Hos StopSpillet kan du få:
- professionel og uvildig rådgivning om ansvarligt spil
- afklaring af problematisk spilleadfærd
- vejledning om behandlingsmuligheder
StopSpillet har en hjemmeside, en chat og en telefonisk hjælpelinje. Du kan ringe til StopSpillet på tlf. 70 22 28 25.