Tilgængelighed til produkter og tjenester

Mange produkter og tjenester skal kunne bruges af flest muligt og ved hjælp af flere sanser

Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

I alle EU-lande skal det være muligt for dig at bruge en række produkter og tjenester, selv om du midlertidigt eller varigt har en funktionsnedsættelse.

Det betyder bl.a., at produkterne og tjenesterne skal kunne forstås og bruges ved hjælp af flere forskellige sanser. Det kan fx være en kombination af syn og hørelse eller syn og følesans.

Det drejer sig om produkter og tjenester inden for disse områder:

  • Banktjenester for forbrugere
  • Betalingsterminaler
  • Billetautomater til tog, bus, fly og skib
  • Computere og operativsystemer
  • E-bøger og e-bogslæsere 
  • E-handelstjenester
  • Pengeautomater
  • Routere og modemmer
  • Selvbetjeningsautomater til checkin.
  • Smart-tv og tv-bokse

Reglerne om tilgængelighed for produkter og tjenester skal anvendes fra 28. juni 2025 for:

  • alle tjenester
  • produkter, der er kommet i handlen efter den 28. juni 2025.

I nogle tilfælde er der ikke krav om tilgængelighed.

Det drejer sig om:

  • betalingsterminaler, billetautomater, pengeautomater og lign., der er taget i brug før 28. juni 2025.
  • mikrovirksomheder, der kan være undtaget fra tilgængelighedskravene.
  • virksomheder, der kan fritages for enkelte krav, hvis det enten medfører en væsentlig ændring af tjenesten eller produktet, eller hvis det medfører en uforholdsmæssig stor byrde for virksomheden at opfylde kravene.

Hvis et produkt eller en tjeneste ikke lever op til tilgængelighedskravene, er der mulighed for at anmelde det til den myndighed, der fører kontrol med området.

På de fleste områder er Sikkerhedsstyrelsen myndighed, og hvis Sikkerhedsstyrelsen modtager en henvendelse, som hører under en anden myndighed, vil henvendelsen blive videresendt dertil.

Sikkerhedsstyrelsens online-adgang til at anmelde manglende tilgængelighed: