Registrering af forbrugeroplysninger

Det er kun visse oplysninger om dig, der må videregives i forbindelse med markedsføring

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Der er regler for, hvordan personoplysninger må bruges i forbindelse med markedsføring. 2 former for markedsføring benytter sig af personoplysninger:

  • direkte markedsføring, hvor en erhvervsdrivende ønsker at markedsføre et produkt direkte over for forbrugeren
  • videregivelse af oplysninger om forbrugere til brug ved markedsføring fra én erhvervsdrivende til andre erhvervsdrivende.

Direkte markedsføring betyder, at en erhvervsdrivende henvender sig direkte til en eller flere bestemte personer. Direkte markedsføring via e-mail, fax eller automatiske telefonopkald må kun finde sted, hvis du selv på forhånd har bedt om det.

Markedsføringsbeskyttelse

Hvis du gerne vil undgå at få salgsreklamer sendt direkte til dig eller få telefonopkald fra erhvervsdrivende, kan du tilmelde dig Robinsonlisten.

Hvis du også har registreret navne- og adressebeskyttelse i CPR, kan du dog ikke optages på Robinsonlisten.

Nej tak-ordninger

Der er forskellige typer ordninger, så du kan frabede dig eller tilmelde dig adresseløse forsendelser og reklamer.

En erhvervsdrivende må ikke videregive personoplysninger om dig, dine indkøb og forbrugsvaner, med mindre du har givet tilladelse til det.

Den erhvervsdrivende må til gengæld gerne videregive generelle kundeoplysninger om fx køn, alder og bopæl. Oplysninger om almindelige interesser, såsom at du er bilejer og interesseret i haveartikler, må også gives videre.

Den erhvervsdrivende må dog ikke videregive oplysninger, hvis du har modsat dig det eller har fået registreret i CPR, at du ikke ønsker henvendelser i forbindelse med markedsføring.

Hvis en virksomhed vil videregive oplysninger om dig, skal virksomheden altid først tjekke i CPR, om du har frabedt dig henvendelser fra erhvervsdrivende.

Har du ikke det, skal virksomheden henvende sig til dig og oplyse, at du har ret til at gøre indsigelse mod, at oplysninger bliver givet videre. Du kan få mere at vide om reglerne for videregivelse af kundeoplysninger hos Datatilsynet.

Du kan blive registreret som dårlig betaler hos et kreditoplysningsbureau, hvis du ikke kan betale dine regninger. Kreditoplysningsbureauer registrerer og giver oplysninger videre, som kan bruges til at bedømme din økonomiske situation. Du kan kun blive registreret, hvis der ikke er nogen tvivl om, at gældsoplysningerne om dig er rigtige.

Kreditoplysningsbureauet skal give dig besked, hvis de registrerer dig som dårlig betaler senest 4 uger efter registreringen. Du kan altid få at vide, hvilke oplysninger kreditoplysningsbureauet har registreret om dig, samt hvilke oplysninger der er blevet videregivet om dig inden for det seneste halve år.

Kreditoplysningsbureauer må kun registrere oplysninger om dig, der har betydning for bedømmelsen af din kreditværdighed. De må ikke registrere oplysninger om dine personlige forhold.