Beboerklagenævn og Huslejenævn

Alle kommuner har beboerklagenævn og huslejenævn, der afgør uenigheder mellem lejer og udlejer

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Alle kommuner i landet har pligt til at oprette et huslejenævn og et beboerklagenævn, for enten den enkelte kommune eller i fællesskab med andre kommuner.

Hvis du vil indbringe en sag for huslejenævnet eller beboerklagenævnet, skal du henvende dig i den kommune, hvor ejendommen ligger.

Hvis du bor til leje hos en privat udlejer, og har nogle lejemæssige vilkår, som du er utilfreds med, kan du få huslejenævnet til at afgøre, om dine lejemæssige vilkår er i overensstemmelse med Lov om leje eller Lov om boligforholds bestemmelser.

Hvis du bor i en almen bolig og har nogle lejemæssige vilkår, som du er utilfreds med, kan du få beboerklagenævnet til at afgøre, om dine lejemæssige vilkår er i overensstemmelse med Almenlejelovens bestemmelser.

Inden du beder nævnet om at tage stilling til sagen, skal du først tage kontakt til din lejer (hvis du er udlejer) eller til din udlejer (hvis du er lejer) og søge en løsning på konflikten. Lykkes det ikke, kan du anmode husleje- eller beboerklagenævnet om at vurdere din sag. Det koster 357 kr. (2024) at indbringe en sag for huslejenævnet, og 167 kr. (2024) at indbringe en sag for beboerklagenævnet.

En klage til husleje- eller beboerklagenævnet skal være skriftlig, og du skal vedlægge den nødvendige dokumentation, fx en kopi af din lejekontrakt, en kopi af din udlejers varslingsskrivelse vedrørende lejeforhøjelse eller en kopi af det, du måtte føle dig utilfreds med.

Udlejere

Gebyret er 596 kr. (2024) for indbringelse af sager om forhåndsgodkendelse af huslejen for ejer- og andelsboliger.

Når huslejenævnet modtager din skrivelse, meddeler det udlejeren, hvad du klager over, og udlejer får som regel en frist på to uger til at fremsætte sine ytringer - som det hedder i loven.

Huslejenævnet afgør selv, hvilke nærmere undersøgelser der skal foretages i sagen, og nævnet har ret til at indhente oplysninger hos sagens parter, alle offentlige myndigheder og private.

Desuden kan nævnet foretage besigtigelse af ejendommen eller din lejlighed, men i så fald vil du og din udlejer blive indkaldt til besigtigelsen med mindst en uges varsel.

Huslejenævnet behandler disse typer sager:

  • Lejens størrelse i beboelseslejemål og i blandede erhvervs- og beboelseslejemål
  • Lejeforhøjelser efter reglerne om omkostningsbestemt leje
  • Lejeværdiforhøjelser
  • Skatte- og afgiftsforhøjelser
  • Forbedringsforhøjelser og varsling af iværksættelse af forbedringsarbejder
  • Udlejers og lejers pligt til vedligeholdelse
  • Uenighed om lejers pligt til at istandsætte i forbindelse med fraflytning og sager om tilbagebetaling af depositum
  • Lejers ret til at gennemføre forbedringsarbejder i lejligheden mod godtgørelse
  • Forbrugsregnskaber som fx vand- og varmeregninger
  • Lejers tilsidesættelse af god skik og orden i ejendommen. Det er kun udlejer, der kan indbringe denne typer sager. 

Huslejenævnet fungerer også i begrænset omfang som godkendelsesmyndighed, fx ved forbedringer, eller hvis der skal etableres lejemål i en tagetage i ejendommen. Nævnet kan endvidere forhåndsgodkende lejen før udlejning af en enkelt ejer- eller andelsbolig.

De sager, som huslejenævnet ikke har kompetence til at behandle, fordi de falder uden for nævnets område, skal i stedet indbringes for boligretten. Hvis huslejenævnet vurderer, at en egentlig bevisførelse er nødvendig, fx vidneafhøringer, syn og skøn m.v., kan nævnet afvise sagen og henvise parterne til at indbringe den for boligretten.

Huslejenævnet kan bl.a. ikke behandle:

  • Spørgsmål om opsigelse og ophævelse af lejemål. Dog kan nævnet behandle visse tvister om opsigelse af værelseslejemål
  • Lejerens brugsret i forbindelse med fremleje, bytte og retten til fortsættelse af lejemålet.
  • Forholdsmæssigt afslag i lejen som følge af mangler ved det lejede.

Når huslejenævnet har truffet sin afgørelse, kan både du og din udlejer klage videre, hvis huslejenævnets afgørelse ikke er tilfredsstillende.

I Københavns kommune klager man til Ankenævnet for Københavnske Huslejenævn og i alle andre kommuner ved at udtage stævning ved boligretten.

Skrevet af Social- og Boligstyrelsen