Grundbeløb og pensionstillæg

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Folkepensionens grundbeløb udbetales med en fast månedlig sats. Der er ikke andre indkomster, som påvirker grundbeløbet.

Er du folkepensionist, kan du derfor fx arbejde så meget, du ønsker, uden at det påvirker dit grundbeløb. 

Det kan du læse mere om her:

Din eventuelle ægtefælles/samlevers indkomster har heller ikke betydning for dit grundbeløb.

Er du selvstændig?

Hvis du er selvstændig og i tvivl om, hvorvidt indkomsten fra din virksomhed skal sidestilles med indkomst fra personligt arbejde (arbejdsindkomst), kan du kontakte Udbetaling Danmark.

Hvor meget du kan få i pensionstillæg, afhænger af, hvad du og din eventuelle ægtefælle/samlever har af indkomster ved siden af din folkepension. 

Dit pensionstillæg kan blive sat ned eller helt bortfalde, hvis du og din ægtefælle/samlever har indkomster over et vist niveau.

Udbetaling Danmark beregner dit pensionstillæg ud fra din og din ægtefælle/samlevers samlede indkomst. Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, ses der bort fra 54% af de indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg.

Indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg, kan fx være:

  • ATP Livslang Pension
  • skattepligtige indkomster fra private pensionsordninger - fx løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og rateudbetalinger
  • indkomst fra selvstændig virksomhed, hvor du eller din ægtefælle/samlever er passiv i driften
  • underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
  • ægtefælles/samlevers offentlige ydelser, fx kontanthjælp og revalideringsydelse
  • nettokapitalindkomst
  • aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

OBS: Vær opmærksom på, at det ikke er en udtømmende liste. 

Indkomstgrænserne for pensionstillægget for 2024:

Pensionstillægget:

bliver sat ned ved en indkomst på bortfalder ved indkomst over
Enlig 93.400 kr.  404.700 kr. 
Gift/samlevende med pensionist 187.100 kr.  494.800 kr. 
Gift/samlevende med ikke-pensionist 187.100 kr.  341.000 kr. 

Bemærk, at indkomsterne i skemaet er de indkomster, du/I har ud over folkepensionen.

Folkepensionisters arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) påvirker ikke beregningen af pensionstillæg. 

Læs mere om reglerne for arbejdsindkomst:

Du betaler både skat af dit grundbeløb og pensionstillæg. Hvis du får ældrecheck, skal du også betale skat af den. Personligt tillæg, helbredstillæg og varmetillæg er derimod skattefrie.

Bor du i udlandet, skal du som udgangspunkt betale skat af din folkepension i Danmark. Men der kan gælde særlige regler for dig eller det land, du bor i.

Læs mere om skat og pension: