Er du bevægelseshæmmet eller har andre nedsatte funktioner og handicap, kan du få posten bragt til din dør. Der er ingen særlige regler for folkepensionister.
Du skal søge hos kommunen.
Det er kun kommunen, der kan afgøre, om du er berettiget til post til døren. Kommunen giver PostNord besked, hvis du skal have din post bragt helt til døren.
Du kan læse mere om reglerne om post til døren på Trafikstyrelsens hjemmeside, eller du kan få flere oplysninger hos kommunen eller på posthuset.