Aflastning ved pasning af syge pårørende

Hvis du som ægtefælle eller anden nær pårørende passer et familiemedlem, der har behov for pleje, kan du ansøge kommunen om aflastning eller afløsning. Plejebehovet kan skyldes både fysisk og psykisk nedsat funktionsevne. Denne form for hjælp kan være afgørende for, at den plejekrævende kan blive boende i hjemmet.

Det er kommunen, der efter en konkret, individuel vurdering af behovet træffer afgørelse om aflastning eller afløsning.

Ved afløsning kan der være tale om hjælp i hjemmet, hvor du som plejer afløses af en anden.

Ved aflastning kan patienten fx få tilbud om midlertidigt dag-, nat- eller døgnophold i plejehjem eller plejebolig.

Kommunen kan også, hvis du selv har behov for det, tilbyde dig et midlertidigt ophold i en almen plejebolig eller i en plejehjemsplads.

Personer, der bor alene, kan komme i en situation, hvor et midlertidigt plejeophold vil være den bedste løsning. Det kan fx være i situationer, hvor ældre er udskrevet fra hospitalet efter et hoftebrud, men har behov for lidt ekstra opsyn de første par uger. Eller det kan være en ældre med et sygdomsforløb af en karakter, der ikke nødvendiggør hospitalsindlæggelse, men hvor den ældre føler sig utryg ved at være alene hjemme. 

Der er udelukkende tale om et tilbud, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at kommunen ikke er forpligtet til at tilbyde et midlertidigt ophold. 

Hvis du ikke er enig i kommunens afgørelse, kan du klage til kommunen inden 4 uger. Afgørelsen skal så genvurderes inden 4 uger, fra klagen er modtaget.

Hvis kommunen fastholder sin afgørelse, bliver din klage sendt videre til Ankestyrelsen, som tager stilling til afgørelsen.

• Typiske spørgsmål og svar om klagesager

Bestemmelserne om afløsning og aflastning er fastsat i Lov om social service § 84:

• Serviceloven

Du kan læse mere i vejledning nr. 2 til serviceloven:

• Vejledning om hjælp og støtte efter serviceloven (Vejledning 2)

På borger.dk

• Hjemmesygepleje og hjemmehjælp efter sygehusophold
• Genoptræning