Få hjælp af Udbetaling Danmarks kundeambassadør

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Udbetaling Danmark gør sit bedste for at give dig en god service. Men der kan opstå situationer, hvor du ikke er tilfreds. Her kan du læse, hvad du kan gøre, og hvad Udbetaling Danmarks kundeambassadør kan hjælpe dig med.

Første skridt, hvis du er utilfreds

Hvis du er utilfreds med noget i din sag, anbefaler Udbetaling Danmark, at du altid starter med at ringe til Kundeservice for at få en mundtlig forklaring.

Hvad kan kundeambassadøren hjælpe med?

Du kan skrive til kundeambassadøren, hvis du er utilfreds med den måde, Udbetaling Danmark har håndteret din sag. Det kan fx være, hvis du synes, du ikke har fået en god service, eller forløbet har været dårligt. Du kan også skrive til kundeambassadøren, hvis du synes, der er nogle ting, Udbetaling Danmark kan gøre bedre.

Hvis du er utilfreds med en afgørelse

Hvis du er uenig i en afgørelse fra Udbetaling Danmark og gerne vil have, den bliver vurderet igen, har du mulighed for at klage. En afgørelse er Udbetaling Danmarks beslutning i din sag, fx hvor meget du får udbetalt, eller hvad du skal betale tilbage. Du får altid besked om afgørelsen i et brev.

Ønsker du at klage over afgørelsen, er det ikke kundeambassadøren, der kan hjælpe. For at klage over en afgørelse, skal du ringe eller sende din klage til Udbetaling Danmark inden fristen på 4 uger. 

Det er kundeambassadørens opgave at gøre opmærksom på ting, Udbetaling Danmark kan gøre bedre. Det gør kundeambassadøren fx ved at komme med forslag til, hvordan Udbetaling Danmark kan give bedre kundeservice.

Dine erfaringer er vigtige, og du er velkommen til at dele dem, så Udbetaling Danmark kan blive endnu bedre. Du kan både skrive til kundeambassadøren om konkrete oplevelser og med mere generel ris eller ros til Udbetaling Danmark.

Når du skriver til kundeambassadøren, ser kundeambassadøren på din sag og sørger for, du bliver kontaktet.

Du kan kontakte kundeambassadøren, hvis din sag handler om et af de områder, Udbetaling Danmark står for, bl.a.:

  • folkepension
  • førtidspension
  • boligstøtte
  • barselsdagpenge
  • familieydelser
  • begravelseshjælp
  • fleksydelse
  • delpension
  • international sygesikring
  • efterlevelseshjælp
  • seniorpension
  • seniorpræmie
  • tidlig pension.