Borgere fra et land uden for EU/EØS

Som tredjelandsstatsborger skal man have en gyldig opholdstilladelse for at opholde sig i Danmark

Som tredjelandsstatsborger skal man have en gyldig opholdstilladelse for at opholde sig i Danmark

Hvis man er tredjelandsstatsborger – dvs. statsborger i et land uden for Norden, EU/EØS samt Schweiz – skal man have en gyldig opholdstilladelse for at opholde sig lovligt i Danmark.

De forskellige typer af opholdstilladelser giver forskellige rettigheder. Fx giver nogle slags opholdstilladelser ikke ret til at arbejde i Danmark, hvorimod andre giver indehaveren ret til at arbejde i Danmark – ofte på visse betingelser eller med visse begrænsninger.

Det er ens eget ansvar at få en arbejdstilladelse, hvis reglerne kræver det. Hvis man som udlænding arbejder ulovligt i Danmark, risikerer man udvisning, og både udlænding og arbejdsgiver i Danmark kan straffes med bøde eller fængsel.

Hvis man blot ønsker at besøge Danmark kortvarigt, fx som turist, for at besøge familie eller for at deltage i et forretningsmøde eller en anden begivenhed, behøver man ikke en opholdstilladelse. I stedet skal man have et gyldigt visum, med mindre man er statsborger i et land, som ikke behøver visum for at besøge Danmark.

Udlændingeportalen nyidanmark.dk giver grundig, detaljeret og opdateret information og vejledning om opholdstilladelse og visum. På portalen findes desuden alle de relevante ansøgningsskemaer og digitale selvbetjeningsløsninger.

Hvis man ønsker at besøge Danmark kortvarigt, fx som turist, for at besøge familie eller for at deltage i et forretningsmøde eller en anden begivenhed, skal man have et gyldigt visum, med mindre man er statsborger i et land, som ikke behøver visum for at besøge Danmark.