Råden over vejarealer

At råde over et vejareal betyder, at du midlertidigt bruger en del af vejen til et bestemt formål. Det kan fx være til at stille en container, et stillads eller et brændelæs op, hvis du skal bruge vejen til fx grus, byggematerialer, lifte eller skiltning, eller til arrangementer som fx vejfester eller loppemarkeder.

Du kan søge vejbestyrelsen om tilladelse til at råde over et vejareal, hvis det kun berører en mindre vej i et kort tidsrum. Det gælder både offentlige veje og private fællesveje i by og bymæssigt område.

Hvem giver tilladelse?

Hvem du skal søge tilladelse hos, afhænger af vejens type:

• På kommunale veje, stier, fortove og rabatter samt private fællesveje i byzonen er det kommunen.
• På motorveje og statsveje er det Vejdirektoratet.
• På private veje i land i landzonen er det de private ejere. Hvis du er i tvivl om, hvem der ejer vejarealet, kan du spørge kommunen.

Du kan også søge i Central vej- og stifortegnelse (CVF) på Vejdirektoratets hjemmeside for at finde ud af, hvem der er vejbestyrer for en bestemt vej. Her kan du få vist alle statsveje og de fleste kommuneveje.

• Central vej- og stifortegnelse (CVF)

Hvad er et vejareal?

Et vejareal omfatter både kørebane, cykelsti, fortov, gågader, rabatter og torve. Det afgørende er ikke, hvordan vejarealet ser ud, men om vejbestyrelsen/vejmyndigheden administrerer arealet som del af vejen. Spørg kommunen, hvis du er i tvivl.

Tilladelse til at råde over private fællesveje i by og bymæssigt område

Du skal være opmærksom på, at du kun kan udnytte en tilladelse fra kommunen eller Vejdirektoratet, hvis du også har aftalt det med vejarealets ejer.

Hvis du er i tvivl om, hvem der ejer vejarealet, kan du spørge kommunen.

Du skal ansøge digitalt

Du skal ansøge digitalt om tilladelse til at råde over vejarealer. Det gælder både, når du vil placere materiel, afholde arrangementer eller grave i vejen.

Hvis du ikke har MitID, kan du få hjælp i kommunens borgerservice. Husk at bestille tid.

• Jeg har ikke MitID – hvad gør jeg?

Vigtigt at huske

Det er vigtigt, at det, der bliver anbragt på vejarealerne, ikke er til fare for den øvrige færdsel. Hvis du glemmer at søge om tilladelse, er det en overtrædelse af færdselsloven, vejloven eller privatvejsloven.

Husk også, at:

• en tilladelse ikke omfatter parkering af køretøjer
• det er ejeren af fx containeren, der skal søge om tilladelse - ikke lejeren
• en kopi af tilladelsen med bilag altid skal opbevares og kunne fremvises.

Du kan søge kommunen om tilladelse til midlertidig råden over vejareal til arrangementer som fx cykelløb, demonstrationer, gadeteater, musikarrangementer, vejfest, loppemarked eller lignende.

Kommunen giver kun tilladelse, hvis den vurderer, at arrangementet er færdselsmæssigt forsvarligt.

Hvis du ønsker at stille materiel op på et vejareal, skal du have en tilladelse, inden du må gå i gang. Det gælder fx, hvis du vil placere en container, skurvogn, flyttebil, stillads, brændelæs, lift eller lignende på vejen.

Du kan søge om tilladelse til at opsætte midlertidige skilte på vejarealer i en begrænset periode.

Hvis du har et ønske om at sætte et skilt op i dit lokalområde, der som en service viser vej i trafikken, skal du ansøge Vejdirektoratet om, at de sætter skiltet op. Det er Vejdirektoratet, der betaler skiltet og opsætningen af skiltet. Du kan ansøge digitalt.

Skiltet skal være trafikalt begrundet

Det gælder som hovedprincip for almindelig servicevejvisning, at skilte kun sættes op, når der er en trafikal begrundelse. Det kan fx være for at tage hensyn til trafiksikkerheden eller afviklingen af trafikken, så trafikanterne bliver informeret tydeligt og i god tid. På den måde undgår man fx, at de kører forkert eller laver en pludselig opbremsning.

Hvad kan skiltet vise?

Skiltene kan fx vise vej til ikke-geografiske mål som:

• Terminalmål, offentlige og private institutioner og virksomheder, såsom hospitaler, idrætsanlæg, kulturhuse, industriområder og offentlige og private virksomheder mv.
• Overnatningsmål og spisesteder nær ruten. Vejvisningen opsættes primært som symbol.
• Fritids- og turistmål som fx naturområder, sportsanlæg, badesteder, kirker, golfbaner, fiskesøer mv.
• Lokale seværdigheder og nationale seværdigheder. For at blive optaget som en lokal- eller national seværdighed er der i bekendtgørelsen fastsat nærmere kvalitetskrav.

Læs mere på Vejdirektoratets hjemmeside:

• Vejdirektoratet om almindelig servicevejvisning

Hvis du ønsker at grave i en offentlig vej eller en privat fællesvej i by og bymæssigt område, skal du søge vejbestyrelsen eller vejmyndigheden om tilladelse, før du begynder arbejdet.

Det er en god idé at ringe til kommunen eller søge oplysning på kommunens hjemmeside i god tid forinden, så du kan høre nærmere om, hvad du skal gøre for at få tilladelse.

Du kan søge om tilladelse til at etablere en overkørsel fra din ejendom til vejen.

Hvis du vil etablere en adgang fra din ejendom til en statsvej, skal du have Vejdirektoratets tilladelse. Det kræver også Vejdirektoratets tilladelse at ændre eller udvide en eksisterende adgang til en statsvej. Du kan ansøge digitalt om adgang til en statsvej fra din ejendom.

Det kan tage op til 7 uger, før du får svar på din ansøgning.

Adgangsbegrænsning

Mange statsveje er pålagt såkaldte adgangsbegrænsninger, som er tinglyst på de ejendomme, de gælder for. Adgangsbegrænsningen har til formål at sikre trafiksikkerheden på vejstrækningen. Det gør man ved at regulere, hvor mange adgange der må være til vejen, og hvordan adgangene må benyttes.

Er din ejendom pålagt en adgangsbegrænsning skal du kontakte Vejdirektoratet, hvis du vil ændre eller udvide anvendelsen af din ejendom, fx ved at åbne en virksomhed på din ejendom.

Du kan læse mere på Vejdirektoratets hjemmeside:

• Vejdirektoratet om adgangsforhold

En vejbyggelinje er en tinglyst begrænsning på din ejendom, der sikrer, at der er mulighed for at udvide vejen til en større bredde eller lave andre ændringer af hensyn til trafikken. På denne måde undgås det, at fx værdifulde byggerier opføres tæt på vejen og i værste fald skal nedrives, hvis vejen på et tidspunkt skal udvides. Vejbyggelinjer kan også være pålagt af trafiksikkerhedsmæssige grunde.

Undersøg om din ejendom er pålagt en vejbyggelinje

Hvis din ejendom ligger ud til en statsvej, og du har planer om at:

• opføre nyt byggeri eller lave en om- eller tilbygning
• anbringe faste genstande, reklamestandere eller lignende
• udføre ledningsarbejder
• opføre en støj- eller jordvold eller støjskærm
• anlægge P-pladser, interne veje eller udstillingsarealer,

skal du kontakte Vejdirektoratet for at undersøge, om din ejendom er pålagt en vejbyggelinje.

Søg tilladelse digitalt

Hvis du ønsker at lave en ændring inden for det areal, som er pålagt vejbyggelinje, skal du ansøge om tilladelse fra Vejdirektoratet. Det kan du gøre digitalt.

Det kan tage op til 7 uger, før du får svar fra Vejdirektoratet.

Du kan læse mere på Vejdirektoratets hjemmeside:

• Vejdirektoratet om vejbyggelinjer

Der ikke bindende regler om hvor lang tid der går, før du får svar på din ansøgning. Sagsbehandlingstiden afhænger af ansøgningens type og kompleksitet.

For ansøgninger til Vejdirektoratet om adgang til statsvej eller vejbyggelinjer kan det tage på til 7 uger. For andre typer ansøgninger er det bedst at henvende dig til kommunen eller Vejdirektoratet og spørge om den forventede sagsbehandlingstid.

Når du får bevilget tilladelsen, får du også besked om, hvor lang tid den gælder.

Hvis du vil klage over en kommunal afgørelse, kan du klage til Vejdirektoratet inden for den fastsatte klagefrist. Det vil sige senest 4 uger efter modtagelsen af kommunens afgørelse.

• Klager over afgørelser – Vejdirektoratet

En klage over Vejdirektoratets afgørelse kan ske til Transportministeriet.

• Transportministeriets hjemmeside

• Vejloven
• Privatvejsloven
• Bekendtgørelse om anbringelse af beholdere og lignende genstande på vej

På borger.dk

• Vedligeholdelse af veje

Andre sider

• Vejdirektoratets hjemmeside
• Central vej- og stifortegnelse (CVF)