Bloddonor

Blod fra donorer kan redde liv. Meld dig som donor

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Bloddonorer redder liv og er med til at sikre, at der er nok blod på hospitalerne til patienter, der har brug for det.

Blodet bruges f.eks. til kræftpatienter, kritiske fødsler, store operationer og patienter med kroniske sygdomme

Bloddonorer kan også give plasma, som bl.a. bruges til livsvigtig medicin til patienter med f.eks. sygdomme i immunsystemet.

Du kan give blod, hvis du:

  • er mellem 17 og 65 år
  • er sund og rask
  • vejer mindst 50 kg
  • ikke har haft øget risiko for smitte med HIV og hepatitis

Er du donor, kan det være nødvendigt at holde pause med at give blod i en periode, fx hvis du har været syg eller har rejst i områder med forøget fare for smitte

Du kan give blod op til 4 gange om året, og du giver 450 ml. ved hver tapning. Selve tapningen tager kun cirka 5-10 minutter.

Hvis du giver plasma, minder det på mange måder om en almindelig bloddonation, men det tager lidt længere tid (cirka 45 min). Man kan give plasma op til cirka 30 gange om året, da man ikke afgiver cellerne i blodet, men kun plasmaet. Man kan donere 600-800 ml. ad gangen afhængig af kropsvægt.

På Bloddonorerne Danmarks hjemmeside kan du se mere om at give blod og plasma.