Guide: Når livet slutter

  1. Svar på spørgsmål
  2. Få vist din personlige guide

Modtog afdøde folkepension?

Efterlader afdøde sig en ægtefælle eller samlever, der modtager folkepension?

Efterlader afdøde sig en ægtefælle eller samlever?

Boede afdøde i plejebolig, på plejehjem eller ældrecenter?

Er begravelsen eller bisættelsen afholdt?

Det kan også være andre typer højtideligheder.
Information
Vær opmærksom på, at vi ikke gemmer eller sender dine svar videre.
Spring alle spørgsmål over

Afsked

Tag stilling til, hvordan I skal tage afsked

Begravelse eller bisættelse

Det er en god idé at undersøge, om afdøde havde nogle ønsker til, hvordan begravelsen eller bisættelsen skal foregå. Ellers er det de pårørende, der tager en beslutning.

Du kan selv stå for at arrangere begravelsen eller bisættelsen, eller du kan få en bedemand til at hjælpe.

Vigtig dato

Begravelsen eller bisættelsen skal som udgangspunkt være afholdt 8 dage efter dødsfaldet.

Hvem gør hvad?

Lægen udsteder en dødsattest og registrerer dødsfaldet

Når en person dør, foretager en læge et ligsyn. Lægen udfylder en dødsattest, og det foregår som udgangspunkt elektronisk. 

Er dødsfaldet sket hjemme, er det afdødes egen læge eller en lægevagt, der udfylder dødsattesten. Sker dødsfaldet på et sygehus, er det en læge derfra, der udfylder dødsattesten.

Hvad sker automatisk, når dødsfaldet er registreret?

  • Sognet, hvor afdøde boede, får besked om dødsfaldet.
  • Afdødes konti og hævekort bliver spærret automatisk af banken. Det gælder også de fælleskonti, afdøde havde med fx en ægtefælle.
  • Adgangen til afdødes Digital Post bliver spærret. Personer, der har haft læseadgang til afdødes Digital Post, mister også adgang.
  • Fuldmagter oprettet inden dødsfaldet ophører (fx fremtidsfuldmagt, generalfuldmagt eller digital fuldmagt). Fuldmagterne kan altså ikke længere bruges efter afdøde er gået bort.

Hvordan får jeg adgang til afdødes konti og Digital Post igen?

Du kan få adgang til afdødes Digital Post og konti, når første møde med skifteretten er afholdt, og du har fået udleveret en skifteretsattest. Det gælder også fælleskonti. Du kan læse mere om dette i guiden i afsnittet ”Ejendele, bankkonti og Digital Post”.

Skal jeg bruge en bedemand?

Det er ikke et krav at bruge en bedemand. Du kan vælge selv at stå for nogle af opgaverne og på den måde mindske udgifterne til bedemanden.

Nogle bedemænd tilbyder, at du kan købe en begravelse eller bisættelse via internettet og klare en del af opgaverne selv.

Hvilke opgaver står bedemanden typisk for?

  • Udfylde anmodning om begravelse eller bisættelse
  • Kontakte kirkegård og bestille gravsted
  • Kontakte krematorium
  • Levere kiste eller urne
  • Klæde afdøde på og lægge afdøde i kiste
  • Køre rustvogn og transportere kiste til krematorium

Bedemanden kan også stå for andre opgaver som fx at indrykke dødsannonce, bestille blomster, reservere kapel, bestille gravsten og søge om begravelseshjælp.

Fuldmagt til bedemanden

Bruger du en bedemand til at hjælpe med at anmode om begravelse eller bisættelse, skal du udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden.

Hvad skal jeg huske, når jeg vælger bedemand?

  • Være bevidst om ønsker til begravelsen. Det er lettere at vælge en bedemand, hvis du ved, hvilke ønsker til begravelsen, bedemanden kan hjælpe med at opfylde.
  • Tjekke priserne. Der er store prisforskelle fra bedemand til bedemand, og nogle har særlige tillæg afhængig af kørselsafstand, og om begravelsen afholdes i weekenden.
  • Lave en skriftlig aftale. Det er en god idé at få et detaljeret tilbud og et prisoverslag på skrift.

Skal jeg bruge en bedemand?

Det er ikke et krav at bruge en bedemand. Du kan mindske udgifterne til bedemanden ved selv at stå for nogle af de opgaver, som bedemanden også kan udføre.

Hvis du selv står for det praktiske, skal du først og fremmest kontakte kirkegården eller begravelsespladsen, hvor afdøde skal begraves, og få aftalt det praktiske om gravstedet. Det skal du gøre, inden du sender anmodningen om begravelse eller bisættelse. Brug linket 'Find dit sogn'.

Hvilke opgaver kan jeg fx selv stå for?

  • Kontakte kirkegården eller begravelsespladsen, hvor afdøde skal begraves, og få aftalt det praktiske om gravstedet. Det skal du gøre, inden du sender anmodningen om begravelse eller bisættelse. Brug linket 'Find dit sogn'.
  • Kontakte krematorium.
  • Sende anmodning om begravelse eller bisættelse via selvbetjeningen 'Anmod om begravelse eller ligbrænding'.
  • Ved en kirkelig højtidelighed kan du selv stå for at aftale tid og sted for begravelsen med præsten. Her skal I også aftale salmer.
  • Ved en borgerlig højtidelighed kan du fx selv stå for at leje kirkens kapel.
  • Bestille blomster hos blomsterhandleren.
  • Bestille kiste og evt. urne på internettet.
  • Transportere kisten fra kapel eller kirke til kirkegård eller krematorium.
  • Indrykke dødsannonce.
  • Sprede afdødes aske over åbent hav.
  • Søge om begravelseshjælp via selvbetjeningen 'Søg begravelseshjælp'.

Begravelse eller bisættelse

Vigtige datoer

Senest 2 hverdage efter afdøde er gået bort, skal dødsfaldet anmeldes. Det gøres ved at anmode om begravelse eller bisættelse via selvbetjeningen 'Anmod om begravelse eller ligbrænding'.

Begravelsen eller bisættelsen skal være afholdt senest 8 dage efter dødsfaldet. 

Hvad skal jeg oplyse i anmodningen?

Du skal oplyse, hvor og hvordan begravelsen skal foregå. Kontakt derfor den kirkegård eller begravelsesplads, hvor afdøde skal begraves og få aftalt det praktiske, inden du laver anmodningen.

Skal afdøde bisættes, skal du også oplyse, hvilket krematorium afdøde skal brændes på. Kontakt krematoriet og aftal nærmere.

Skal afdødes aske spredes over åbent hav, skal du ikke kontakte en kirkegård men vedhæfte afdødes ønske om askespredning i anmodningen.

Vælg en kontaktperson

Når du anmoder om begravelse eller ligbrænding, skal du vælge en kontaktperson. Det vil typisk være en arving, men det behøver det ikke at være. Det kan fx også være en god ven eller en nabo. Det kan være en fordel, at kontaktpersonen kendte afdøde, men det er ikke et krav. Kontaktpersonen kan også være en advokat, der hjælper en eller flere af arvingerne.

Kontaktpersonen vil senere blive kontaktet af skifteretten, når det skal vurderes, hvordan afdødes bo skal behandles.

Hvordan anmoder jeg?

Du kan sende anmodningen via selvbetjeningen 'Anmod om begravelse eller ligbrænding'. Det gælder både hvis afdøde var medlem af Folkekirken, ikke var medlem af Folkekirken, eller hvis afdød var medlem af et andet trossamfund.

Få hjælp til at anmode

Hvis du ikke bruger bedemand, er det nærmeste pårørende, der skal anmode om begravelse eller ligbrænding.

Bruger du en bedemand, kan vedkommende tage sig af at sende anmodningen. Er det tilfældet, skal du udfylde og udlevere en fuldmagt til bedemanden.

Hvad sker der, når anmodningen er sendt?

Anmodningen sendes til det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Når sognet har godkendt anmodningen, sendes en godkendelse i Digital Post til den, der har indsendt anmodningen.

Skifteretten, folkeregistret, kommunen, kirkegård og krematorium får også besked.

Afdødes ønsker

Det er først og fremmest en god idé at undersøge, om afdøde havde nogle ønsker til begravelse eller bisættelse. De kan fx være udfyldt i et ”Min sidste vilje”-dokument eller i et testamente.

Hvis afdøde ikke har oplyst nogen ønsker, er det de pårørende, der tager en beslutning.

Kirkelig begravelse

Alle medlemmer af Folkekirken har mulighed for en kirkelig begravelse eller bisættelse. Det foregår som udgangspunkt i det sogn, afdøde tilhørte.

Skal afdøde have en kirkelig begravelse eller bisættelse, skal du kontakte kirkekontoret eller præsten for at aftale et tidspunkt. Selvom afdøde var medlem af Folkekirken, kan begravelsen eller bisættelsen afholdes et andet sted end i kirken, hvis det aftales med præsten.

Borgerlig begravelse

Du kan arrangere en borgerlig begravelse eller bisættelse, hvis afdøde ikke var medlem af Folkekirken eller ikke ønskede en kirkelig begravelse. Det kan fx foregå i eget hjem eller i et kapel. Der skal normalt betaltes et mindre beløb for leje af kapel.

Medlem af et andet trossamfund

Var afdøde medlem af et andet trossamfund, kan begravelsen eller bisættelen foregå i et kapel på kirkegården eller hos trossamfundet.

Begravelsespladser - hvor skal afdøde begraves?

Afdøde har ret til at blive begravet eller bisat i sit bopælssogn. Det er også muligt at blive begravet eller bisat i et andet sogn, som afdøde havde en særlig tilknytning til.

Man kan vælge et traditionelt gravsted til kistebegravelse eller et urnegravsted. Nogle steder kan man vælge en plads i en plæne markeret med en plade. Man kan også nedsætte kiste eller urne i en fællesplæne på kirkegården. Det kaldes 'de ukendtes grav'.

Var afdøde ikke medlem af Folkekirken, kan afdøde godt få sin kiste eller urne i jorden på den lokale kirkegård. Det gæler også, hvis afdøde var medlem af et andet trossamfund. Det gælder dog ikke medlemmer af trossamfund, der selv har en begravelsesplads i sognet. 

Det er også muligt at få afdødes aske spredt over åbent hav. Det kræver normalt, at afdøde skriftligt har tilkendegivet et ønske om det. Det er de pårørendes ansvar, at askespredningen sker forsvarligt og over åbent hav. 

Hvad er begravelseshjælp?

Begravelseshjælp er et beløb, der udbetales som tilskud til begravelsen eller bisættelsen.

Om du har ret til begravelseshjælp afhænger bl.a. af afdødes alder og formue.

Hvordan søger jeg?

Hvis du har fået boet udlagt fra Skifteretten, kan du søge via selvbetjeningen 'Søg begravelseshjælp'. Det gælder, uanset om afdøde var medlem af Folkekirken eller ej eller var medlem af et andet trossamfund.

Få hjælp til at søge begravelseshjælp

Bruger du en bedemand, kan vedkommende søge for dig. Er det tilfældet, vil bedemanden bede dig skrive under på en fuldmagt.

Hvis en anden person skal hjælpe dig med at søge begravelseshjælp, kan du give personen fuldmagt. Du kan både give personen fuldmagt til at søge begravelseshjælp. Det kan du gøre enten digitalt eller via en blanket.

Hvordan bliver begravelseshjælpen udbetalt?

Udbetaling Danmark udbetaler begravelseshjælpen til din NemKonto. Hvis en bedemand søger på vegne af dig, vil udbetalingen ofte ske direkte til bedemanden.

Begravelseshjælpen bliver udbetalt, når skifteretten har afsluttet behandlingen af boet, og du har indsendt den nødvendige dokumentation.

Til toppen Top

Ejendele, bankkonti og Digital Post

Skifteretsattesten er nøglen til afdødes bank, værdier og Digital Post

Skifteretsattesten er nøglen

For at få styr på det praktiske vedrørende økonomi, skat, Digital Post og lignende, skal du have en skifteretsattest. Skifteretsattesten er et dokument fra skifteretten, som blandt andet giver dig ret til at råde boet. Skifteretsattesten udleveres af skifteretten.

I skal ofte bruge skiftefuldmagter

Hvis du har brug for hjælp fra en anden person, skal du og de andre arvinger underskrive en skiftefuldmagt, der giver personen ret til at hjælpe.

I kan fx vælge at få hjælp af en advokat eller en person, som I har tillid til – det kan være en ægtefælle, en god ven eller en nabo.

Skiftefuldmagter skal også underskrives, hvis alle arvingerne er enige om at lade en enkelt arvinger stå for det praktiske på vegne af de andre arvinger.

Skifteretsattesten og eventuelle skiftefuldmagter er altså vigtige dokumenter, når boet skal behandles.

Fuldmagter ophører ved dødsfald

Når en person afgår ved døden, mister du de adgange og fuldmagter, du havde i forvejen. Det kan fx være en læseadgang til Digital Post, en digital fuldmagt, en generalfuldmagt eller en fremtidsfuldmagt.

Sådan skal du forholde dig

Hvad sker der med afdødes bankkonti?

Når dødsfaldet registreres hos det offentlige, får banken automatisk besked og afdødes konti og hævekort spærres af banken. Det gælder også de fælleskonti, som afdøde havde med fx en ægtefælle.

Du kan få adgang til afdødes konti, når der er udstedt en skifteretsattest.

Arvingerne kan udpege en repræsentant, der får adgang til afdødes konti. Det vil oftest være boets kontaktperson – men det behøver det ikke at være. Hvis arvingerne vælger en repræsentant, skal alle arvinger underskrive en skiftefuldmagt.

NemKonto skal ikke lukkes

Vær opmærksom på ikke at lukke afdødes NemKonto. Kommunen og Skattestyrelsen kan have brug for at sætte penge ind på afdødes NemKonto både under boets behandling, og efter boet er gjort op.

Afdødes Nemkonto bliver automatisk lukket 3 år efter dødsfaldet.

Hvad sker der med Digital Post?

Adgangen til afdødes Digital Post bliver spærret. Personer, der har haft læseadgang til afdødes Digital Post, mister også adgang.

Du kan få adgang til afdødes Digital Post fra det offentlige på 2 måder:

  1. Ved at blive udpeget som bobestyrer af Skifteretten. Herefter kan du anmode om adgang som bobestyrer.

  2. Hvis samtlige arvinger underskriver en skiftefuldmagt til dig. Skifteretsattesten og skiftefuldmagterne vedlægges ved anmodning om adgang som bobestyrer.

Når din anmodning er godkendt, får du adgang til afdødes Digital Post via din egen Digital Post – ligesom ved en almindelige læseadgang.

Var afdøde fritaget fra Digital Post?

Selvom afdøde var fritaget fra Digital Post, kan det stadig være en god idé at få adgang til afdødes Digital Post. Det skyldes, at der er nogle former for post, som fritagelsen ikke gælder for. Det kan fx være lønsedler fra offentlige arbejdsgiver eller beskeder om SU.

Du skal rydde boligen og underskrive en erklæring

Plejehjem, plejeboliger og ældreboliger har ofte brug for, at boligen bliver ryddet hurtigt, så den kan bruges af andre.

Mange steder har kommunen eller plejehjemmet derfor en erklæring om rydning, hvis det er nødvendigt at rydde boligen inden, der er udleveret en skifteretsattest af skifteretten. Det er plejehjemmene, der udfylder erklæringen, og sender den til skifteretten.

Skifteretsattesten er nøglen til boet

Du må ikke flytte afdødes ejendele, før der er udstedt en skifteretsattest. Ind til da må du ikke rydde afdødes hjem for møbler eller andet.

Skifteretsattesten er dit og dine medarvingers bevis for, at I i fællesskab kan råde over afdødes formue. 

Når du og dine medarvinger har fået skifteretsattesten, kan I tage kontakt til banken og få genåbnet afdødes konti, dele eller sælge afdødes ting og betale regninger. I kan også opsige lejemål og få tinglyst fast ejendom.

Få hjælp til boet

Arvingerne kan også vælge at få hjælp af en anden person (fx ven, nabo, ægtefælle eller advokat) til at kontakte banken og få adgang til afdødes konto, ligesom arvingerne kan få hjælp til at håndtere afdødes ejendele. Det kræver, at alle arvinger underskriver en skiftefuldmagt.

Afdødes ejendele må ikke flyttes

Du og andre pårørende må ikke råde over afdødes ejendele, før skifteretten har taget stilling til, hvordan boet efter afdøde skal behandles, og der er udstedt en skifteretsattest.

Det betyder, at afdødes møbler og ting ikke må flyttes eller sælges. Regninger til fx husleje eller forbrug skal du heller ikke betale endnu.

Til toppen Top

Bobehandling

Det sædvanlige forløb i 8 trin

Skifteretten beslutter, hvordan bobehandlingen skal foregå

Bobehandling kan foregå på flere forskellige måder, og det vil afhænge af den konkrete situation.

Skifteretten er den myndighed, der tager stilling til, hvordan boet efter afdøde skal skiftes. Når en person dør, vil skifteretten altid blive involveret.

Boet er afdødes penge, ejendele og eventuel gæld.

Der findes flere forskellige måder at skifte et bo på, og det vil afhænge af den konkrete situation – det kan blandt andet være boets økonomi, arvingerne, et eventuelt testamente, og hvilken skifteform, der bliver valgt.

Boet skal opgøres og deles. Det betyder, at boets værdier skal gøres op, arven skal fordeles og gæld skal betales.

Testamente

I nogle tilfælde har afdøde skrevet et testamente med sine ønsker til, hvordan arven skal fordeles. Testamentet skal blandt andet bruges, når skifteretten skal tage stilling til, hvordan boet skal behandles.

Hvis afdøde har et vidnetestamente, er det de pårørende, der har ansvaret for at finde det frem. Det samme gør sig gældende for nødtestamenter.

Har afdøde et notartestamente, finder skifteretten selv testamentet, når behandlingen af boet begynder.

Bobehandlingen kan tage alt fra uger til mange måneder

Hvor lang tid, bobehandlingen tager, afhænger af, hvad boet består af, og om arvingerne er enige. Nogle arvinger kan have behov for advokatbistand til bobehandlingen.

I andre tilfælde kan arvingerne selv løse opgaven med vejledning fra skifteretten. Det kan arvingerne eventuelt gøre med hjælp fra en tredje person, fx et andet familiemedlem, en god ven, en nabo eller en advokat. I så fald skal arvingerne underskrive en skiftefuldmagt, der giver personen lov til at hjælpe.

Skifteretten kontakter boets kontaktperson i Digital Post

Skifteretten får automatisk besked om dødsfaldet. Skifteretten kontakter herefter den, der er anført som kontaktperson på anmodningen om begravelse eller bisættelse.

Kontaktpersonen modtager et brev i Digital Post eller et fysisk brev, hvis vedkommende er fritaget fra Digital Post.

I brevet bedes kontaktpersonen kontakte skifteretten telefonisk - enten på et aftalt tidspunkt eller inden for åbningstiden. Telefonsamtalen med skifteretten er et møde, og kan typisk afvikles inden for kort tid efter dødsfaldet.

Det bør I overveje inden mødet:

  • Er alle kendte arvinger orienteret om dødsfaldet og telefonmødet med skifteretten?
  • Har I aftalt, hvem der kontakter skifteretten?
  • Har I overvejet, om der skal gives skiftefuldmagt?

Når der ikke er en længstlevende ægtefælle

Det skal du skal have klar om afdødes familie- og formueforhold:

  • Oplysninger om arvingernes navne, adresser og CPR-numre.
  • Oplysninger om udgifterne i forbindelse med begravelsen.
  • Det kan fx være udgifter til bedemand, dødsannonce, kiste og urne, blomster, mad og drikke efter begravelsen/bisættelsen og udgifter til gravsted.
  • Oplysninger om indestående på bankkonti og eventuelle kontanter.
  • Oplysninger om eventuel gæld.

Du skal eventuelt have oplysninger klar om:

  • Testamente, adoptionsbevilling, ægtepagt og separations- eller skilsmisse-papirer.
  • Oplysninger om aktier, obligationer og andre værdipapirer.
  • Oplysninger om fast ejendom (fx seneste ejendomsvurdering), andelsbolig og lignende.
  • Seneste lønseddel, hvis afdøde var i arbejde.
  • Oplysninger om værdien af afdødes ejendele, hvis afdøde ejede noget af større værdi. Det kan fx være bil, campingvogn, eller båd. 

Når der er en længstlevende ægtefælle

Det skal du skal have klar om afdødes familie- og formueforhold:

  • Oplysninger om arvingernes navne, adresser og CPR-numre.
  • Oplysninger om udgifterne i forbindelse med begravelsen. Det kan fx være udgifter til bedemand, dødsannonce, kiste og urne, blomster, mad og drikke efter begravelsen/bisættelsen og udgifter til gravsted.

Det skal du som kontaktperson have klar om både afdøde, men også afdødes ægtefælle:

  • Testamente, adoptionsbevilling på børn, ægtepagt m.v.
  • Oplysninger om indestående på bankkonti og eventuelle kontanter.
  • Oplysninger om eventuel gæld.
  • Oplysninger om aktier, obligationer og andre værdipapirer.
  • Oplysninger om fast ejendom (fx seneste ejendomsvurdering), andelsbolig og lignende.
  • Seneste lønseddel, hvis afdøde var i arbejde.
  • Seneste pensionsopgørelse.
  • Oplysninger om værdien af afdødes ejendele, hvis afdøde ejede noget af større værdi. Det kan fx være bil, campingvogn, eller båd.

Mødet finder sted, når du ringer første gang

I de fleste tilfælde vil mødet være et telefonmøde mellem en medarbejder fra skifteretten og den person, som du og dine medarvinger har udpeget som boets kontaktperson. 

Kontaktpersonen skal i de fleste tilfælde ringe skifteretten op. Det vil sige, at når du ringer så afholdes det faktiske møde.

Det er vigtigt, at du er velforberedt, når du ringer til skifteretten. Du skal have så mange oplysninger som muligt klar om afdødes familieforhold og formueforhold. Hvis afdøde var gift, skal kontaktpersonen også have oplysninger om ægtefællen klar.

Hvad sker der på mødet?

På telefonmødet vejleder skifteretten om de forskellige muligheder for bobehandling.

Hvis det er muligt, bliver det afgjort på telefonmødet, hvordan boet skal behandles. Er det ikke muligt at afgøre på telefonmødet, fx fordi der mangler nogle oplysninger, vil det blive afgjort senere.

Det er også muligt at holde et fysisk møde, hvis det er nødvendigt.

Udfyld en eller flere blanketter - og send til skifteretten

Efter mødet med skifteretten skal du og dine medarvinger anmode skifteretten om udlevering af boet.

I anmoder om at få udleveret boet ved at sende en blanket til skifteretten. Skifteretten vejleder om udfyldelse af blanketterne under telefonmødet og sender også blanketterne til dig.

Nogle pårørende vælger at henvende sig til en advokat eller revisor. En del pårørende udfylder selv de nødvendige blanketter med vejledning fra skifteretten.

Er I flere arvinger, er det ofte praktisk, at én står for bobehandlingen

Det kan være praktisk at have en, der står for bobehandlingen. Det kræver, at alle arvinger i boet giver fuldmagt til én person – typisk kontaktpersonen. Det kaldes en skiftefuldmagt.

Hvis der ikke bliver givet skiftefuldmagt, vil der under bobehandlingen kunne opstå flere situationer, hvor alle arvinger skal være til stede eller skrive under, når der skal handles på vegne af boet. 

Det mest almindelige er, at du sender en skiftefuldmagt til skifteretten, når du sender anmodningen om udlevering af boet efter telefonmødet.

Hvis du skal til et fysisk møde i skifteretten, skal du medbringe skiftefuldmagterne.

Få hjælp til at udfylde blanketter

Det er muligt at udpege en repræsentant for arvingerne, som udfylder de nødvendige blanketter.

Nogle arvinger gør brug af en advokat eller revisor som repræsentant, men det kan også være en anden person, som arvingerne har tillid til – fx en ægtefælle, en god ven eller en nabo. Det behøver altså ikke være en arving, der hjælper med kontakten med skifteretten.

Hvis arvingerne vælger at gøre brug af en repræsentant, skal alle arvinger underskrive en skiftefuldmagt til vedkommende.

Med skifteretsattesten kan I råde over afdødes formue

Når skifteretten har modtaget din og dine medarvingers anmodning om udlevering af boet, træffer skifteretten afgørelse om boets behandling og udsteder en skifteretsattest.

En skifteretsattest er dit og dine medarvingers bevis for, at I i fællesskab kan råde over afdødes formue.

Skifteretsattesten er nøglen til at genåbne afdødes konti, dele eller sælge afdødes ejendele og betale regninger. Du kan også opsige lejemål. 

Skifteretsattesten kan eventuelt suppleres af skiftefuldmagter, der giver en enkelt person ret til blandt andet at åbne konti, betale regninger og få adgang til afdødes Digital Post.

I skal betale retsafgift til skifteretten

Ofte skal der betales en retsafgift 14 dage efter boets udlevering.

Når I modtager skifteretsattesten, giver skifteretten dig og dine medarvinger en frist til at betale retsafgiften.

Hvad skal der ske med boet?

Du og dine medarvinger skal nu tage stilling til, hvad der skal ske med afdødes værdier, ejendele og eventuel gæld. 

Er dødsboet relativt let at overskue, vil du og dine medarvinger formentlig kunne gøre det selv med vejledning fra skifteretten.

Er boet mere kompliceret, kan du og dine medarvinger have brug for rådgivning fra fx en advokat eller en revisor.

Der er tre former for skat og afgifter, som måske skal betales fra boet efter en afdød. 

1. Retsafgift 

Der skal betales retsafgift til skifteretten. Retsafgiftens størrelse afhænger af, hvordan boet skal behandles samt af formuens størrelse. I særlige tilfælde skal der ikke betales retsafgift. Afgiften skal betales, når boet udleveres.

2. Dødsboskat

Boet skal kun betale dødsboskat, hvis det er et skiftet bo. Om afdødes og boets skat skal opgøres, afhænger af skiftemåden og forskellige beløbsgrænser.

Læs mere om afdødes skat for året før dødsåret, afdødes skat i dødsåret og find oplysningsskemaer på Skattestyrelsens hjemmeside:

3. Boafgift

Boafgiften afhænger af den samlede formue i boet efter afdøde.

Boafgiften beregnes af den samlede formue (bobeholdning) efter fradrag af gæld og udgifter til boets behandling samt bundfradrag.

Du vil automatisk modtage en boafgiftsberegning og eventuel opkrævning fra skifteretten.

Også godt at vide om bobehandling

Der er seks almindelige skifteformer

Boets kontaktperson og arvingerne vil få vejledning af skifteretten til at finde frem til, hvilken skifteform der passer bedst til jeres konkrete situation.

1. Boudlæg

Hvis afdøde kun efterlader sig en mindre formue, efter udgifterne til begravelsen er betalt, og afdødes bolig er ryddet, går boet til afdødes nærmeste pårørende. Afdødes eventuelle gæld skal ikke betales. 

2. Uskiftet bo

En længstlevende ægtefælle har ret til at få boet efter sin afdøde ægtefælle udleveret til uskiftet bo, hvis skifteretten vurderer, at længstlevende ægtefælle vil få en økonomi, hvor der er råd til at betale de fælles regninger, og hvis der er fælles børn eller afdødes særbørn giver tilladelse.

Ved uskiftet bo udsættes delingen med ægtefællernes børn, indtil længstlevende ægtefælle dør eller vil gifte sig igen.

3. Ægtefælleudlæg

Ved et ægtefælleudlæg skiftes boet på en måde, så ægtefællen kan overtage hele boet. Der er dog et krav om størrelsen på boets samlede formue og gæld.

4. Forenklet privat skifte

Det er muligt at få boet udleveret til forenklet privat skifte. Det kan være en mulighed i to tilfælde:

  1. Hvis boet har en størrelse, der gør, at der ikke skal betales boafgift, og en række øvrige betingelser er opfyldt.

    Eller:
  2. Hvis afdøde var gift, og den længstlevende ægtefælle er den eneste arving (fx fordi afdøde ikke havde børn), og en række øvrige betingelser er opfyldt.

5. Privat skifte

Arvinger, der er enige om det, kan vælge at skifte privat.

Det betyder, at du og dine medarvinger skal være enige om, hvordan boet skal deles, og hvem der er arvinger.

Det er også et krav, at boet skal være solvent. Det vil sige, at boets formue skal være større end gælden. Desuden skal mindst én af arvingerne være solvent (altså kunne betale sine regninger).

6. Bobestyrerbehandling

I nogle tilfælde udpeger skifteretten en professionel bobestyrer til at stå for bobehandlingen.

Det sker fx når:

  • Afdøde har bestemt det i et testamente
  • Gælden er større end formuen, så boet er insolvent
  • Arvingerne ikke er enige om arvens fordeling eller skifteform
  • En eller flere arvinger beder skifteretten om at udpege en bobestyrer
  • Der er usikkerhed om, hvem der er arvinger.

Hvad skal der ske med boet?

Du og dine medarvinger skal tage stilling til, hvad der skal ske med dødsboet – altså afdødes værdier, ejendele og eventuel gæld.

Er dødsboet kompliceret og omfattende, kan du og dine medarvinger have brug for rådgivning fra fx en advokat eller en revisor.

Du og dine medarvingerne kan også vælge at få hjælp af en person, som I har tillid til. Det kan fx være en god ven, en ægtefælle eller en nabo.

Hvad skal der ske med boet?

Du og dine medarvinger skal tage stilling til, hvad der skal ske med dødsboet – altså afdødes værdier og ejendele og betale eventuel gæld.

Er der tale om et privat skifte, og er dødsboet relativt let at overskue, vil du og dine medarvinger i de fleste tilfælde kunne gøre det selv med vejledning fra skifteretten. 

I kan også vælge at få hjælp fra en person, som I har tillid til. Det kan fx være en ægtefælle, god ven eller en nabo. I så fald skal alle arvinger underskrive en skiftefuldmagt til personen, der skal hjælpe dem. 

Skifteretten udpeger en bobestyrer

Skifteretten udpeger en bobestyrer til at behandle dødsboet, hvis du og dine medarvinger er uenige om fx:

  • Hvem der er arvinger i boet
  • Hvordan arven skal deles, og hvem der skal have afdødes ejendele
  • En eller flere arvinger ønsker skifte ved bobestyrer
  • Hvordan boet skal behandles.

Den uvildige bobestyrer tager sig af det praktiske arbejde i forbindelse med opgørelsen og afviklingen af dødsboet.

Til toppen Top

Økonomi

Pension, tilskud og forsikringer

Skat afhænger af skifteformen

Er du længstlevende ægtefælle, skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige skatteregler afhængig af, hvordan boet efter afdøde skiftes. 

Du kan læse om skifteformer og skat for længstlevende ægtefælle i Skattestyrelsens vejledning.

Kontakt Skattestyrelsen

Kontakt Skattestyrelsen hvis du er i tvivl om, hvad det betyder for dig.

Få hjælp til at kontakte Skattestyrelsen

Du kan give en anden person fuldmagt til at kontakte Skattestyrelsen på dine vegne.

Hvad er efterlevelsespension?

Hvis du selv er folkepensionist, har du mulighed for at få din afdøde ægtefælle eller samlevers folkepension udbetalt i tre måneder efter dødsfaldet. Det kaldes efterlevelsespension.

Efterlevelsespension kræver fælles bopæl

For at få udbetalt efterlevelsespension kræver det, at du og din afdøde ægtefælle eller samlever boede sammen. Er det ikke tilfældet, kan du ikke modtage efterlevelsespension.

Det kan fx være en situation, hvor afdøde var flyttet på plejehjem uden ægtefælle eller samlever.

Hvordan bliver efterlevelsespensionen udbetalt?

Efterlevelsespensionen bliver i 3 måneder automatisk udbetalt til din NemKonto.

Når de 3 måneder er gået, vil din egen folkepension være tilpasset de satser og regler, der gælder for enlige.

Tjek boligstøtten – måske skal du søge igen

Udbetaling Danmark får automatisk besked, når der sker et dødsfald.

Hvis det var din ægtefælle eller samlever, der modtog boligstøtte til jeres fælles bolig, skal du søge igen for at fortsætte med at få boligstøtte.

Du får et brev fra Udbetaling Danmark om, at du skal søge. Du skal søge, senest 14 dage efter du har modtaget brevet.

Få hjælp til at søge boligstøtte

Hvis en anden skal hjælpe dig med din boligstøtte, kan du give denne person fuldmagt. Du kan både give personen fuldmagt til at søge boligstøtte digitalt og til kontakten med Udbetaling Danmark i øvrigt.

Tillæg til din pension

Som pensionist kan du have ret til forskellige tillæg, efter du er blevet enlig og dine forhold har ændret sig.

Det kan fx være:

  • Varmetillæg (får en person i husstanden allerede varmetillæg, skal der ikke ansøges på ny)
  • Ældrecheck
  • Helbredstillæg
  • Personlige tillæg

Der er forskellige regler for, hvornår man har ret til dem. Det er en god idé at undersøge, hvad du kan have ret til.

Få hjælp til at søge

Hvis du skal have hjælp til at søge om varmetillæg eller oplyse formue til ældrecheck, skal du give en anden person fuldmagt. Du kan enten oprette en fuldmagt via en blanket eller digitalt.

Hvis du skal hjælpe en anden med at søge helbredstillæg eller personligt tillæg, skal du kontakte kommunen.

Skal der ændres i forsikringerne?

Er du længstlevende ægtefælle eller samlever, skal du være opmærksom på jeres fælles forsikringer, livsforsikring samt din afdøde ægtefælle eller samlevers pensionsordninger.

Det kan være en god ide at danne sig overblik over, hvilke forsikringer du og din afdøde ægtefælle havde sammen.

Måske der er behov for at ændre i eksisterende forsikringer eller at tegne nye. I nogle tilfælde kan en hus- eller bilforsikring være tegnet i afdøde ægtefælles navn, og der vil være behov for at tegne en ny forsikring.

Udbetalinger fra livs- og gruppelivsforsikringer

Arbejdsmarkeds- og individuelle pensioner kan indeholde forsikringer, du som pårørende kan få udbetalt. Det afhænger af, hvilken type pension og forsikring afdøde havde. Det er derfor en god idé at kontakte pensions- eller forsikringsselskabet.

Hvis afdøde fx havde en livsforsikring eller en gruppelivsforsikring, går livsforsikringssummen direkte til den eller de personer, der er indsat som begunstigede. Livsforsikringssummen indgår ikke i boet.

Er du længstlevende ægtefælle og indsat som begunstiget, skal du ikke betale boafgift af forsikringssummen.

Få hjælp til at kontakte pensions- eller forsikringsselskabet

Du skal kontakte det relevante pensions- eller forsikringsselskab for at høre, hvordan du giver fuldmagt til, at en person anden kan hjælpe dig, da det kan være forskelligt fra selskab til selskab.

Oplys beløb til Udbetaling Danmark

Er du folkepensionist og får udbetalinger fra din afdøde ægtefælles eller samlevers private forsikrings- eller pensionsordning, skal du oplyse beløbet til Udbetaling Danmark. Det kan have betydning for din folkepension og eventuelt din boligstøtte.

Du kan oplyse om ændringer via selvbetjeningen Oplys ændringer til folke-, førtids- og seniorpension’.

Du kan også vælge give en anden person fuldmagt, til at oplyse om ændringer til Udbetaling Danmark. Du kan enten oprette en fuldmagt via digitalt eller via en blanket.

Husk forskudsopgørelsen

Du skal i de fleste tilfælde ændre din forskudsopgørelse, hvis du skal oplyse om indkomstændringer til Udbetaling Danmark.

Skattestyrelsen sender automatisk dine oplysninger til Udbetaling Danmark.

Hjælp til at rette forskudsopgørelse

Hvis en anden skal hjælpe dig med at rette din forskudsopgørelse, kan du give denne person fuldmagt. Du kan både give personen fuldmagt til at benytte selvbetjeningen TastSelv digitalt og til kontakten med Skattestyrelsen i øvrigt.

Udbetaling af afdødes folkepension stopper automatisk

Som længstlevende ægtefælle eller samlever, får du ikke del i afdødes folkepension. 

Udbetaling Danmark får automatisk besked om dødsfaldet og stopper udbetalingen.

I visse situationer er det muligt at få efterlevelseshjælp

Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb, du kan søge, efter du har mistet din ægtefælle eller samlever. 

For at få efterlevelseshjælp er din indkomst afgørende, og du må ikke have modtaget efterlevelsespension

Hvordan søger jeg efterlevelseshjælp?

Du kan søge efterlevelseshjælp via selvbetjeningsløsningen 'Søg efterlevelseshjælp'.

Udbetaling Danmark skal have modtaget din ansøgning senest 6 måneder efter, at din ægtefælle eller samlever er gået bort. 

Få hjælp til at søge efterlevelseshjælp

Hvis en anden skal hjælpe dig med din efterlevelseshjælp, kan du give denne person fuldmagt. Du kan både give personen fuldmagt til at søge efterlevelseshjælp digitalt og til kontakten med Udbetaling Danmark i øvrigt.

Tjek boligstøtten – måske skal du søge igen

Udbetaling Danmark får automatisk besked, når der sker et dødsfald.

Hvis det var din ægtefælle eller samlever, der modtog boligstøtte til jeres fælles bolig, skal du søge igen for at fortsætte med at få boligstøtte.

Du får et brev fra Udbetaling Danmark om, at du skal søge. Du skal søge, senest 14 dage efter du har modtaget brevet.

Få hjælp til at søge boligstøtte

Hvis en anden skal hjælpe dig med din boligstøtte, kan du give denne person fuldmagt. Du kan både give personen fuldmagt til at søge boligstøtte digitalt og til kontakten med Udbetaling Danmark i øvrigt.

Skal der ændres i forsikringerne?

Er du længstlevende ægtefælle eller samlever, skal du være opmærksom på jeres fælles forsikringer, livsforsikring samt din tidligere ægtefælles eller samlevers pensionsordninger.

Det kan være en god idé at danne sig overblik over, hvilke forsikringer du og din tidligere ægtefælle har sammen. Måske der er behov for at ændre i eksisterende forsikringer eller at tegne nye. I

nogle tilfælde kan en hus- eller bilforsikring være tegnet i afdøde ægtefælles navn, og der vil være behov for at tegne en ny forsikring.

Udbetalinger fra livs- og gruppelivsforsikringer

Arbejdsmarkeds- og individuelle pensioner kan indeholde forsikringer, du som pårørende kan få udbetalt. Det afhænger af, hvilken type pension og forsikring afdøde havde. Det er derfor en god idé at kontakte pensions- eller forsikringsselskabet.

Hvis afdøde fx havde en livsforsikring eller en gruppelivsforsikring, går livsforsikringssummen direkte til den eller de personer, der er indsat som begunstigede.

Livsforsikringssummen indgår ikke i boet. Er du længstlevende ægtefælle og indsat som begunstiget, skal du ikke betale boafgift af forsikringssummen.

Få hjælp til at kontakte pensions- eller forsikringsselskabet

Du skal kontakte det relevante pensions- eller forsikringsselskab for at høre, hvordan du giver fuldmagt til at en anden kan hjælpe dig, da det kan være forskelligt fra selskab til selskab.

Udbetaling af afdødes folkepension stopper automatisk

Som længstlevende ægtefælle eller samlever, får du ikke del i afdødes folkepension.

Udbetaling Danmark får automatisk besked om dødsfaldet og stopper udbetalingen.

I visse situationer er det muligt at få efterlevelseshjælp

Efterlevelseshjælp er et engangsbeløb, du kan søge, efter du har mistet din ægtefælle eller samlever. 

For at få efterlevelseshjælp er din indkomst afgørende, og du må ikke have modtaget efterlevelsespension.

Hvordan søger jeg efterlevelseshjælp?

Du kan søge efterlevelseshjælp via selvbetjeningsløsningen 'Søg efterlevelseshjælp'.

Udbetaling Danmark skal have modtaget din ansøgning senest 6 måneder efter, at din ægtefælle eller samlever er gået bort.

Få hjælp til at søge efterlevelseshjælp

Hvis en anden skal hjælpe dig med din efterlevelseshjælp, kan du give denne person fuldmagt. Du kan både give personen fuldmagt til at søge efterlevelseshjælp digitalt og til kontakten med Udbetaling Danmark i øvrigt.

Hvad er jeg berettiget til som ægtefælle eller samlever?

De fleste ægtefæller og samlevere har ret til et engangsbeløb fra ATP Livslang Pension, når de mister ægtefælle eller samlever.

Beløbet bliver udbetalt automatisk, og det sker normalt inden for tre uger efter dødsfaldet.

Du får også et brev om udbetalingen.

Når der er børn under 21 år

Afdødes børn under 21 år kan have ret til et engangsbeløb. Det afhænger bl.a. af, hvor meget der er indbetalt til ATP Livslang Pension siden 2002.

Beløbet bliver udbetalt automatisk, og det sker normalt inden for 3 uger efter dødsfaldet.

Er barnet under 18 år, vil beløbet blive udbetalt til den, der har forældremyndigheden.

Styr på skat

Restskat afhænger af skifteform

Det afhænger af skifteformen, om der skal betales restskat. Det kan være restskatter, der allerede er opgjort, men endnu ikke er betalt, eller at afdødes skat endnu ikke er opgjort.

Oplys om rettelser til afdødes årsopgørelse

Er dødsfaldet sket tidligt på året, er afdødes årsopgørelse (skatteberegning) for året før dødsåret måske ikke udarbejdet endnu. Det kan fx skyldes, at afdøde ikke har nået at få oplyse om eventuelle rettelser til årsopgørelsen.   

Hvad der sker med afdødes restskat eller overskydende skat, afhænger af skifteformen.

Hvis du som længstlevende ægtefælle sidder i uskiftet bo eller har fået boet udlagt som ægtefælleudlæg, skal du sørge for at oplyse om rettelserne til afdødes årsopgørelse.

Hvis boet skiftes som forenklet privat skifte, privat skifte eller skifte ved bobestyrer er det den, der behandler boet, skal i så fald sørge for at oplyse om rettelserne til afdødes årsopgørelse.

Adgang til afdødes skatteoplysninger

Hvis du som ægtefælle sidder i uskiftet bo, vil du automatisk få adgang til afdødes skatteoplysninger. Det sker ca. 2 uger efter, at skifteretten har udstedt skifteretsattesten.

Hvis boet skiftes som privat skifte, er det kontaktpersonen, der skal have adgang til afdødes skatteoplysninger. Det kræver, at alle arvinger underskriver en skiftefuldmagt til kontaktpersonen.

Når din ægtefælle eller samlever går bort, kan det have betydning for din skat

Det kan være en god idé at undersøge, om din forskudsopgørelse er korrekt, efter din ægtefælle eller samlever er gået bort. 

Måske skal du ændre din forskudsopgørelse i forhold til:

  • Renteudgifter, hvis I har et fælles banklån og længstlevende ægtefælle overtager lånet
  • Aktieindkomster, der overstiger det dobbelte bundfradrag
  • Kapitalindkomst
  • Ejendomsværdiskat og grundskyld

Kontakt Skattestyrelsen

Hvis du er i tvivl, er det en god idé at kontakte Skattestyrelsen.

Få hjælp til at kontakte Skattestyrelsen

Du kan give en anden person fuldmagt til at kontakte Skattestyrelsen på dine vegne.

To slags boligskatter

Der findes to slags skatter i forbindelse med fast ejendom. Det er grundskyld (ejendomsskat) og ejendomsværdiskat.

Grundskyld – fra 2024 skal du kontakte Skattestyrelsen

Til og med 2023 er grundskyld en kommunal skat, der opkræves af kommunen hos den, der ejer ejendommen. Når skifteretsattesten tinglyses på ejendommen, vil kommunen få besked om det nye ejerforhold og ændre opkrævningen.

Fra 2024 skal du betale både grundskyld og ejendomsværdiskat via forskudsopgørelsen. Det kan derfor være en god idé at ændre din forskudsopgørelse, så du undgår at betale restskat ved næste årsopgørelse.

  • Registrering af grundskyld i uskiftet bo:

Hvis du sidder i uskiftet bo, får Skattestyrelsen besked om det nye ejerforhold, når skifteretsattesten er tinglyst på ejendommen, eller hvis du får registreret det nye ejerforhold i kommunens ejendomsregister. Når enten tinglysningsretten eller kommunen har registreret det nye ejerforhold, får du besked via digital post. 

Du skal herefter godkende ændringen af ejerforholdet i din forskudsopgørelse ved at åbne forskudsopgørelsen på skat.dk/tastselv, trykke på ”Beregn” og herefter ”Godkend”.

Hvis du ikke modtager digital post, får du et brev med almindelig post. Du kan herefter ringe til Skattestyrelsen og få din forskudsopgørelse opdateret på telefon 72 22 28 28 (ved dødsbo, ring til 72 22 28 22).

  • Registrering af grundskyld i skiftet bo:

Hvis boet skiftes, skal du tinglyse det nye ejerforhold. Du får herefter besked i digital post om at opdatere din forskudsopgørelse, så grundskylden bliver opkrævet. 

Du godkender ændringen af ejerforholdet i din forskudsopgørelse ved at åbne forskudsopgørelsen på skat.dk/tastselv, trykke på ”Beregn” og herefter ”Godkend”.

Hvis du ikke modtager digital post, får du et brev. Du kan herefter ringe til Skattestyrelsen og få din forskudsopgørelse opdateret på telefon 72 22 28 28 (ved dødsbo, ring til 72 22 28 22). 

Ejendomsværdiskat – du skal kontakte Skattestyrelsen

Ejendomsværdiskatten er en del af indkomstskatten og indgår i forskudsopgørelsen.

Overtager du som længstlevende ægtefælle fast ejendom (fx hus eller sommerhus), skal du betale ejendomsværdiskat af afdødes andel af ejendommen fra og med overtagelsesdagen.

Det kan være en god idé at ændre i din forskudsopgørelse for at undgå at betale en restskat ved næste årsopgørelse.

Kontakt Skattestyrelsen

I dag sker der ikke automatisk ændringer i ejerforholdet ved dødsfald mellem ægtefæller.

Du skal derfor kontakte Skattestyrelsen, hvis du vil have ændret din forskudsopgørelse.

Få hjælp til at kontakte Skattestyrelsen

Du kan give en anden person fuldmagt til at kontakte Skattestyrelsen på dine vegne.

Tinglysning af ejendom - skifteretsattesten skal tinglyses først

Når ejeren af en ejendom er afgået ved døden, skal skifteretsattesten tinglyses. Tinglysningsretten får automatisk besked om dødsfaldet, men det er arvingerne, der sørger for, at skifteretsattesten bliver tinglyst.

Bilen skal omregistreres eller afmeldes

Hvis afdøde var registreret som ejer eller bruger af jeres bil, skal køretøjet afmeldes eller omregistreres.

Er du selv registreret som ejer af bilen, er det dig, der skal sørge for at afmelde eller omregistrere bilen. Det skal ske senest 4 hverdage efter dødsfaldet.

Hvis afdøde er den eneste, der er registreret som ejer af bilen, skal boet efter afdøde sørge for at afmelde køretøjet senest 6 måneder efter dødsfaldet.

Du skal være opmærksom på, at selvom I har ejet bilen sammen, så kan du først råde over bilen, når du har modtaget en skifteretsattest. Det betyder fx, at du ikke må sælge bilen videre.

Du må gerne køre i bilen, før du modtager skifteretsattesten.

Andre kørertøjer som fx trailer og campingvogn

Hvis I har ejet trailer eller campingvogn sammen, skal de også omregistreres.

Til toppen Top

Ændringer i økonomien

Styr på økonomien

Kontakt afdødes pensions- eller forsikringsselskab

Arbejdsmarkeds- og individuelle pensioner kan indeholde forsikringer, du som pårørende kan få udbetalt. Det afhænger af, hvilken type pension og forsikring afdøde havde. Det er derfor en god idé at kontakte pensions- eller forsikringsselskabet.

Hvis afdøde fx havde en livsforsikring eller en gruppelivsforsikring, går livsforsikringssummen direkte til den eller de personer, der er indsat som begunstigede.

Livsforsikringssummen indgår ikke i boet. Du skal have en skifteretsattest, før du kan få udbetalt forsikringssummen. 

Ingen begunstigede

Er der ikke nogen begunstigede, indgår forsikringssummen i boet og i den samlede arv efter afdøde.

Boafgiften afhænger af relationen til afdøde

Boafgiftens størrelse afhænger af, om den begunstigede hører til den nærmeste familie eller ikke. Forsikringsselskabet beregner og trækker boafgifterne fra, inden summen udbetales til den begunstigede.

Forsikringsselskabet sørger for at indbetale boafgifterne til skifteretterne.

Få hjælp til at kontakte pensions- eller forsikringsselskabet

Du skal kontakte det relevante pensions- eller forsikringsselskab for at høre, hvordan du giver fuldmagt til, at en person anden kan hjælpe dig, da det kan være forskelligt fra selskab til selskab.

Restskat afhænger af skifteform

Det afhænger af skifteformen, om der skal betales restskat. Det kan være restskatter, der allerede er opgjort, men endnu ikke er betalt, eller at afdødes skat endnu ikke er opgjort.

Oplys om rettelser til afdødes årsopgørelse

Er dødsfaldet sket tidligt på året, er afdødes årsopgørelse (skatteberegning) for året før dødsåret måske ikke udarbejdet endnu. Det kan fx skyldes, at afdøde ikke har nået at få oplyse om eventuelle rettelser til årsopgørelsen.

Hvad der sker med afdødes restskat eller overskydende skat, afhænger af skifteformen.

Når boet skiftes som forenklet privat skifte, privat skifte eller skifte ved bobestyrer er det den, der behandler boet, der skal sørge for at oplyse om rettelserne til afdødes årsopgørelse.

Udbetalinger til børn under 21 år

Afdødes børn under 21 år kan have ret til et engangsbeløb. Det afhænger bl.a. af, hvor meget der er indbetalt til ATP Livslang Pension siden 2002.

Beløbet bliver udbetalt automatisk, og det sker normalt inden for 3 uger efter dødsfaldet. Er barnet under 18 år, vil beløbet blive udbetalt til den, der har forældremyndigheden.

Til toppen Top

Andre praktiske opgaver

Abonnementer, sociale medier og hjælpemidler

Nogle abonnementer opsiges automatisk, andre skal du selv opsige

Det er en god idé at tjekke, om afdøde fx var tilmeldt en madordning, holdt en avis eller havde et internetabonnement, der skal opsiges.

Kig på afdødes betalingsoversigter fra banken for at få et overblik. Du kan få adgang til betalingsoversigten, når der er udstedt en skifteretsattest.

Hvis der er flere arvinger, kan det være nødvendigt at underskrive skiftefuldmagter.

Sociale medier lukker ikke automatisk

Havde afdøde profiler på sociale medier som fx Facebook, Instagram og LinkedIn, lukker profilerne som udgangspunkt ikke ned automatisk.

Facebook – når afdøde har taget stilling til, hvad der skal ske med profilen

I nogle tilfælde har afdøde taget stilling til, hvad der skal ske med vedkommendes Facebook-profil. Der er to muligheder:

  • Har afdøde valgt, at siden skal omdannes til en mindeside, har vedkommende udpeget en eftermælekontakt, der får rettighederne til kontoen. Det er også muligt at få en kopi af afdødes indhold og efterfølgende få profilen slettet.
  • Har afdøde valgt, at profilen skal slettes, bliver profilen slettet permanent.

Facebook – når afdøde ikke har taget stilling til, hvad der skal ske med Facebook-profilen

Du kan anmode om, at afdødes profil enten laves til en mindeprofil eller slettes.

Google-konto

Som pårørende kan du bede Google om at få adgang til afdødes Google-konto eller om at få den lukket.

Twitter-konto

Du kan som pårørende bede Twitter om at lukke afdødes Twitter-profil. Du skal have bl.a. dødsattest og en kopi af dit eget billede-ID klar.

iCloud

iCloud er Apples cloudtjeneste. Her kan afdøde måske have billeder, videoer eller musik. For at kunne lukke en konto, skal du kende afdødes Apple-ID og telefonnummer. 

Hvad er er hjælpemidler?

Som udgangspunkt skal hjælpemidler fra kommunen eller hospitalet afleveres. Det kan fx være kørestol, rollator, krykker eller bækken. 

I nogle tilfælde kan du få afdødes egenbetaling tilbage, når du leverer et hjælpemiddel retur.

Hvor skal jeg aflevere dem?

Du skal kontakte den kommune eller hospitalet, hvor hjælpemidlet er lånt for at høre, hvordan og hvor det afleveres.

Ikke alle hjælpemidler skal afleveres

Nogle hjælpemidler skal ikke leveres tilbage. Det er typisk kropsbårne hjælpemidler og personligt tilpassede hjælpemidler som fx proteser, ortopædisk fodtøj og stomihjælpemidler.

Til toppen Top

Nogen at tale med om sorg

Steder du kan få hjælp

Få et forebyggende hjemmebesøg

Kommunen tilbyder ældre, der har mistet en ægtefælle et såkaldt forebyggende hjemmebesøg. Her kommer der en medarbejder fra kommunen på besøg i dit hjem. 

Formålet med et forebyggende hjemmebesøg er, at du og kommunens medarbejder sammen kan tale om din situation og dit eventuelle behov for hjælp.

Samtale med en psykolog

Nogle mennesker er glade for at tale med en psykolog, hvis de har mistet en nærtstående.

Du kan få tilskud til psykologhjælp, hvis din læge giver dig en henvisning. Du skal have henvisningen senest 12 måneder efter den begivenhed, der udløste behovet for psykologhjælp. 

Du kan også tjekke, om du har en forsikring, fx privat- eller familieforsikring, der betaler for psykologhjælp.

Samtale med en præst - sjælesorg

Alle præster tilbyder en samtale om det, der er svært – nogle kalder det sjælesorg.

Hvis du gerne vil tale med en præst, kan du henvende dig til din lokale præst. Du kan også tale med en præst på internettet.

Samtaler med præster er gratis.

Andre trosretninger

Tilhører du en anden trosretning end kristendommen, findes der også ofte mulighed for at tale med nogen om at have mistet.

Her kan du søge information hos dit trossamfund.

Til toppen Top

Andre guider til dig

Når du skal flytte

Få overblik over alt det, du skal gøre og huske, når du flytter.

Planlæg din pension

Få hjælp til at forstå og planlægge din pension – og få et overblik over, hvad du bør overveje.

Før du går bort – de vigtige overvejelser

Få overblik over alt det, der er godt at vide og overveje, før du går bort.

Til toppen Top
Til toppen Top
Skrevet af Digitaliseringsstyrelsen i samarbejde med KL, Skattestyrelsen, Domstolsstyrelsen, Kirkeministeriet, Sundhedsdatastyrelsen, ATP/Udbetaling Danmark og sundhed.dk.