Erhvervsakademiuddannelser kombinerer teoretisk viden med praktiske udfordringer. De fleste erhvervsakademiuddannelser varer 2 år.
En erhvervsakademiuddannelse er ofte rettet mod et bestemt erhverv, og de fleste af uddannelserne har praktik undervejs i forløbet.
Man kan søge optagelse med enten en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Har man taget en erhvervsuddannelse, kan en erhvervsakademiuddannelse derfor være et godt bud på en videregående uddannelse.
Eksempler på erhvervsakademiuddannelser er:
- laborant
- byggetekniker
- miljøteknolog
- datamatiker
- multimediedesigner
- markedsføringsøkonom.
Du kan se en oversigt over alle erhvervsakademiuddannelser og læse detaljerede beskrivelser af de enkelte uddannelser på informations- og vejledningsportalen UddannelsesGuiden.