Når du skal på fleksydelse

Fleksydelse udbetales den sidste hverdag i måneden. Mens du får fleksydelse skal du betale bidrag

Sådan søger du

Du kan tidligst søge fleksydelse, når du har nået fleksydelsesalderen.

Udbetaling Danmark kontakter dig omkring tre måneder før, du når fleksydelsesalderen. Du vil få et brev med et link til det digitale ansøgningsskema og en vejledning om, hvordan du søger fleksydelse.

Du bestemmer selv, hvornår du vil starte på fleksydelse, det skal bare være, før du når din folkepensionsalder. Du kan starte på fleksydelse, måneden efter Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning.

Skemaet viser, hvornår du kan starte på fleksydelse, og hvor mange år du kan få fleksydelse. Fleksydelsen stopper automatisk ved udgangen af den måned, hvor du når folkepensionsalderen.

Hvis du er født... kan du få fleksydelse, når du fylder... og få folkepension, når du fylder... Antal år med fleksydelse
før 1954 60 65 5
01.01.1954 til 30.06.1954 60½ 65½ 5
01.07.1954 til 31.12.1954 61 66 5
01.01.1955 til 30.06.1955 61½ 66½ 5
01.07.1955 til 31.12.1955 62 67 5
01.01.1956 til 30.06.1956 62½ 67
01.07.1956 til 31.12.1958 63 67 4
01.01.1959 til 30.06.1959 63½ 67
01.07.1959 til 31.12.1962 64 67 3
01.01.1963 til 31.12.1966 65 68 3
01.01.1967 eller senere 66 69  3

Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

Udbetaling Danmark kontakter dig

Omkring tre måneder før du når fleksydelsesalderen, får du et brev fra Udbetaling Danmark. Her står der, hvordan du søger om fleksydelse.

Du bestemmer selv, hvornår du vil starte på fleksydelse – det skal bare være, før du når din folkepensionsalder, og du kan tidligst starte på fleksydelse, måneden efter Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning.

Udbetaling og betaling

Du får fleksydelse, fra den første i måneden efter du har ansøgt. Fleksydelsen betales bagud og bliver udbetalt til din NemKonto den sidste hverdag i måneden.

Udbetaling Danmark trækker skat og evt. ATP-bidrag fra i din udbetaling.

Eksempel

Vi modtager din ansøgning om fleksydelse den 10. februar og udbetaler fleksydelse første gang den sidste hverdag i marts.

Det koster 1.643 kr. i kvartalet (2024) at være med i fleksydelsesordningen, og du skal fortsætte med at betale fleksydelsesbidrag, mens du modtager fleksydelse. Du har fradrag for dine indbetalinger, og Udbetaling Danmark sørger for at indberette indbetalingerne til SKAT.

Udbetaling Danmark sender dig en opkrævning forud for hvert kvartal.

 Fleksydelsesbidrag mens du får fleksydelse

Mens du får fleksydelse, kan du enten betale fleksydelsesbidrag via indbetalingskort eller betalingsservice, som du plejer, eller du kan bede Udbetaling Danmark om at trække bidraget fra i din fleksydelsesudbetaling forud for hvert kvartal.

Du kan få mindre udbetalt i fleksydelse, hvis:

  • du er kommet bagud med betaling af fleksydelsesbidrag
  • din arbejdstid har ændret sig, og du har fået for meget i fleksydelse
  • du har fået mere udbetalt i pension, end Udbetaling Danmark har lagt til grund ved beregningen af din fleksydelse
  • din indkomst har ændret sig i forhold til det, Udbetaling Danmark har lagt til grund ved beregningen af din fleksydelse.

Når du modtager en udbetalingsmeddelelse fra Udbetaling Danmark, skal du kontrollere, at oplysningerne om din indkomst og dine pensioner er korrekte. Du får en udbetalingsmeddelelse hvert år for januar måned, når taksterne for det kommende år bliver opdateret. Du modtager meddelelsen sidst i januar. Ellers får du kun en meddelelse, hvis der sker ændringer i udbetalingen af fleksydelse.

Din fleksydelse bliver beregnet ud fra din indkomst og dine pensionsordninger, du skal derfor kontrollere de oplysninger, Udbetaling Danmark har om dig, så du er sikker på at få den rigtige fleksydelse.

Når du får fleksydelse

Har du pensionsordninger, bliver din fleksydelse sat ned. Det gælder, uanset om pensionsordningen:

  • udbetales samtidig med fleksydelsen eller på et senere tidspunkt
  • er oprettet privat eller via en arbejdsgiver.

Du skal fortælle, hvis dine pensioner ændrer sig

Udbetaling Danmark får automatisk besked om de fleste af dine pensionsordninger kort tid før din fleksydelsesalder og sender en pensionsoversigt til dig. Det er dit ansvar at kontrollere, at oversigten er korrekt, og at alle pensionsordninger er med.

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du har rettelser eller tilføjelser til pensionsoversigten. Det gælder fx, hvis:

  • værdien af din pension har ændret sig
  • du har fået udbetalt en pensionsordning, der står på pensionsoversigten
  • du har udenlandske pensioner, der ikke står på pensionsoversigten.

Hvordan dine pensioner påvirker fleksydelsen, afhænger af din fødselsdato:

  • Født før 1. januar 1956
  • Født 1. januar 1956 eller senere

Du må gerne arbejde, mens du får fleksydelse. Hovedreglen er, at en times arbejde giver en times fradrag i fleksydelsen. Hvis du arbejder mere end 128 timer i en kalendermåned, udbetales der ikke fleksydelse for den måned.

Du har ikke ret til fleksydelse, hvis du arbejder i:

  • et fleksjob
  • din ægtefælles selvstændige virksomhed
  • en virksomhed, der er bortforpagtet af dig eller din ægtefælle.

Det præcise fradrag i din fleksydelse afhænger af, om du får en timeløn, eller om du fx får udbetalt et fast beløb for at udføre et stykke arbejde (dvs. ikke får løn for et bestemt antal timer).

Se, hvordan fradraget er for din timeløn:

Frivilligt arbejde

Som udgangspunkt påvirker det ikke din fleksydelse, at du laver frivilligt, ulønnet arbejde. Det gælder, hvis arbejdet ikke kan udbydes som almindeligt lønarbejde, og hvis du ikke er underlagt almindelige ansættelsesretlige pligter. Hvis det frivillige arbejde derimod kan udbydes som almindeligt lønarbejde, kan det påvirke din fleksydelse.

Måden det frivillige arbejde kan påvirke din fleksydelse, afhænger af hvilket type frivilligt arbejde, du laver. Kontakt Udbetaling Danmark for at få at vide, hvordan din fleksydelse bliver påvirket.

Det er vigtigt, at du giver Udbetaling Danmark besked, når du udfører frivilligt arbejde. Du giver besked om dit frivillige arbejde i selvbetjeningsløsningen:

Her skal du give besked om:

  • hvilken type arbejde det handler om
  • hvor lang tid du arbejder, og
  • hvilken organisation, forening eller lignende arbejdet udføres for.

Når du har givet dine oplysninger, vil du efterfølgende få besked om, hvilken betydning det frivillige arbejde har for din fleksydelse.

Når du modtager fleksydelse, kan din fleksydelse blive mindre eller bortfalde på grund af indkomster fra pension og arbejde, men også på grund af indkomster som fx:

  • løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde – eller ydelser, der træder i stedet, fx fratrædelsesgodtgørelse, hvor din arbejdsgivers opsigelsesvarsel ikke er overholdt
  • indkomster fra borgerlige ombud og offentlige eller private hverv, der ikke anses for arbejde, fx bestyrelsesarbejde
  • indkomster fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film mv.
  • legater
  • udbetalt dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag
  • feriegodtgørelse og løn under ferie
  • ydelser efter lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv. (bortset fra invaliditetsydelse) eller tilsvarende udenlandsk lovgivning
  • plejevederlag fra kommunen i forbindelse med pasning af nærtstående
  • støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn.

Indkomster, der ikke påvirker fleksydelsen

Visse indkomster kan du have, mens du modtager fleksydelse, uden at det betyder, at din fleksydelse bliver mindre – fx:

  • licensafgifter, biblioteksafgifter, Koda/Gramex-afgifter el.lign.
  • ydelser efter lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, dvs. ATP Livslang Pension
  • efterlevelseshjælp i henhold til kapitel 10 a i lov om aktiv socialpolitik
  • erstatninger, herunder erstatning efter lov om arbejdsskadesikring
  • krigsskadeserstatning, renteudbetaling til besættelsestidens ofre og hædersgaver
  • livsvarige ydelser på finansloven til kunstnere og deres efterladte
  • efterløn efter funktionærlovens § 8, efterindtægt efter tjenestemandspensionslovens kap. 6, godtgørelse for usaglig opsigelse efter hovedaftalens § 4, stk. 3, funktionærlovens § 2 b, fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2 a, sømandslovens § 42 eller godtgørelse efter ligebehandlingslovene
  • indkomst ved salg af erhvervsvirksomhed eller fast ejendom
  • forpagtningsafgift
  • indkomst ved udlejning, der ikke kan betragtes som erhvervsmæssig, og overskud af egen bolig
  • renter, aktieudbytter el.lign.
  • arv, gaver, gevinster
  • underholdsbidrag
  • invaliditetsydelse efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension mv.
  • pension, der udbetales som følge af tab af erhvervs-/arbejdsevne
  • den forhøjelse af pensionen, som en tjenestemand modtager som følge af arbejdsskade, dvs. tilskadekomstpension
  • vederlag, der modtages for at overholde konkurrence- eller kundeklausuler
  • betaling for feriefridage, som ikke holdes
  • visse pensioner til efterlevende ægtefælle, samlever eller børn.

Kontakt Udbetaling Danmark, hvis du er i tvivl om, hvorvidt en indkomst medfører, at din fleksydelse bliver mindre.

Der gælder forskellige regler for selvstændig virksomhed, når du modtager fleksydelse.

Du har ikke ret til fleksydelse, når du arbejder i:

  • egen selvstændig virksomhed som hovedbeskæftigelse
  • selvstændig virksomhed, der ejes eller drives af din ægtefælle
  • selvstændig virksomhed, som er bortforpagtet af dig eller din ægtefælle.

Du har ret til fleksydelse, når du har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, hvis:

  • den samlede arbejdstid i virksomheden ikke overstiger 400 timer pr. kalenderår inklusive evt. ansattes arbejdstid og fremmed hjælp
  • virksomhedens indtægt ikke overstiger 89.976 kr. pr. regnskabsår.

Hvis du har selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, fradrages den samlede arbejdstid i fleksydelsen time for time. I arbejdstiden medregnes den tid, der er brugt på alle arbejdsfunktioner i virksomheden, herunder administration og transport.

Har du fået hjælp til arbejdet i virksomheden, skal du oplyse, hvor mange timer, du har fået hjælp. Det gælder uanset, om det er din ægtefælle, samlever, børn, en ansat eller en anden selvstændig erhvervsdrivende, fx en revisor, der har udført arbejde i virksomheden.

Når du modtager fleksydelse som selvstændig erhvervsdrivende, har du pligt til at sende en ”Egen- og revisorerklæring” senest tre måneder efter hvert regnskabsårs afslutning.

Der gælder særlige regler for udlandsophold, når du modtager fleksydelse.

Ophold inden for EU-/EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien

Du må gerne bo i lande inden for EU-/EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien, mens du får fleksydelse.

Ophold uden for EU-/EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien

Hvis du:

  • flytter permanent til et land uden for EU-EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien, har du ikke længere ret til at få udbetalt fleksydelse. Du kan søge om at få genoptaget udbetalingen af fleksydelse, hvis du igen tager ophold inden for EU-/EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien.
  • opholder dig midlertidigt (fx tager på ferie) i lande uden for EU-/EØS-området, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien, har du fortsat ret til at få udbetalt fleksydelse. Ophold må dog højst vare sammenlagt tre måneder hvert kalenderår.

Det har ingen betydning for din ret til fleksydelse, at Storbritannien har forladt EU.

Storbritannien og EU har lavet en aftale, som fortsat sikrer dig ret til fleksydelse, selvom Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Du har ret til fleksydelse, uanset om du er dansk statsborger med bopæl i Storbritannien eller britisk statsborger med bopæl i Danmark.

Er du statsborger i et land uden for Storbritannien og EU/EØS, har du ret til fleksydelse, hvis du:

  • er flyttet til eller har fået arbejde i Storbritannien eller et EU/EØS-land efter den 31. december 2020 og
  • forud for dette var omfattet af lovgivningen om fleksydelse i Storbritannien eller et EU/EØS-land og
  • i øvrigt opfylder betingelserne for fleksydelse.

Du må gerne holde ferie, mens du får fleksydelse, men Udbetaling Danmark beregner et fradrag i fleksydelsen, hvis du:

  • holder ferie med løn
  • holder ferie med feriegodtgørelse
  • får udbetalt feriepenge uden at holde ferie i fleksydelsesperioden, eller op til tre måneder før du starter på fleksydelse.

Hvis du holder ferie uden for EU-/EØS-området, Færøerne, Grønland eller Schweiz

Du kan holde ferie uden for EU-/EØS-området, Færøerne, Grønland eller Schweiz i op til tre måneder pr. kalenderår.

Læs mere under 'Kan jeg få fleksydelsen med til udlandet?', på denne side.

Hvis dine feriepenge er mindre end fleksydelsen

Hvis dine feriepenge før skat er mindre end din fleksydelse før skat, kan du få udbetalt forskellen som fleksydelse.

Mens du får fleksydelse, skal du betale fleksydelsesbidrag. I fleksydelsesperioden har du desuden pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om ændringer, der kan have betydning for din ret til fleksydelse.

Oplysningspligt

Du skal huske at give os besked, hvis din situation ændrer sig, og ændringen har betydning for din fleksydelse.

Du skal fx give besked:

  • om arbejde og ændringer i dine arbejdsforhold
    - Det gælder, hvad enten arbejdet er lønnet eller ulønnet.
  • hvis du holder ferie med feriepenge, feriegodtgørelse eller løn
  • om ændringer i dine pensionsforhold
    - Det gælder, hvad enten det er danske eller udenlandske pensionsforhold.
  • hvis du flytter til udlandet
  • hvis du opholder dig i udlandet:
    - Du skal give meddelelse, hvis du opholder dig i lande uden for EØS-området (dvs. EU-lande, Norge, Island og Liechtenstein), Schweiz, Grønland og Færøerne.
    - Du skal give besked, selvom der kun er tale om ferieophold.
    - Du skal give besked om opholdets begyndelsestidspunkt og sluttidspunkt.

Du skal også give besked, hvis du

  • er selvbygger eller medbygger på større eller mindre byggeprojekter
  • har indkomster fra borgerlige ombud og offentlige eller private hverv, fx bestyrelsesarbejde
  • får støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn • får plejevederlag fra kommunen i forbindelse med pasning af nærtstående
  • får løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde, eller ydelser, der træder i stedet
  • har indkomster fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film
  • får udbetalt dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Andre emner

Her kan du finde en forklaring på nogle af de ord og begreber, der bruges i forbindelse med fleksydelse.

BEGREB FORKLARING
Anciennitet

Periode, hvor du optjener ret til fleksydelse. Du optjener anciennitet, mens du betaler fleksydelsesbidrag, og mens du betaler efterlønsbidrag. Kravene til anciennitet afhænger af din fødselsdato.

Bidragsfrihed/
bidragsfri periode

Periode, hvor du er fritaget for at betale fleksydelsesbidrag. Du kan kun få bidragsfrihed, så længe du kan nå at optjene nok anciennitet i fleksydelsesordningen.

Bundfradrag

Beløb på 17.900 kr. (2024), der bortses fra ved fradrag af pensioner i fleksydelsen (kun for personer, der er født før 1. januar 1956).

Depotværdi

Værdien af din pension på en given dato. Indgår i beregningen af din pensionssum.

EU-/EØS-lande

EU-landene er:
Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EØS-landene er:
EU-landene samt Island, Liechtenstein og Norge.

Fleksydelse En tilbagetrækningsydelse, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Fleksydelse er en slags efterløn til fleksjobbere.
Fleksydelsesalder

Den alder, du tidligst kan få fleksydelse fra. Fleksydelsesalderen afhænger af din fødselsdato og folkepensionsalderen.

Fleksydelsesbidrag

Det, du skal betale for at være med i fleksydelsesordningen (1.643 kr. i kvartalet i 2024).

Fleksydelsesperiode/
ydelsesperiode
Den periode, hvor du modtager fleksydelse. Fleksydelsesperioden er mellem tre og fem år, afhængigt af din fødselsdato.
Folkepensionsalder Den alder, du tidligst kan få folkepension fra. Folkepensionsalderen afhænger af din fødselsdato.
Fortrydelsesordningen

Tilmelding til fleksydelsesordningen med en lavere fleksydelse, når du tidligere har fravalgt at betale efterlønsbidrag. For at komme med i fortrydelsesordningen, skal du opfylde en række betingelser.

Lempeligere fradrag

Bruges ved fradrag for arbejde i fleksydelsen, når din timeløn er under 277,76 kr. (2024). Du har lempeligere fradrag af de først tjente 43.628 kr. om året (2024).

Livslang pension Pension der udbetales løbende, så længe du lever.
Omregningstimesats

Bruges ved beregning af fradrag for arbejde i fleksydelsen. Arbejdstiden beregnes ved hjælp af omregningstimesatsen.

Oplysningspligt

Din pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for fleksydelsen.

Pensionssum

Teknisk udtryk, der dækker over en beregnet værdi af dine pensionsordninger, når du når fleksydelsesalderen. Bruges ved fradrag af pensioner i fleksydelsen.

Tidsbegrænset pension Pension der udbetales løbende i en tidsbegrænset periode (evt. garantiperiode).
Visitere til fleksjob Indstille til fleksjob.