Det blå EU-sygesikringskort

Du skal bruge det blå EU-sygesikringskort, når du rejser til et EU-land, Norge, Island, Schweiz eller Liechtenstein. Det er Udbetaling Danmark, der udsteder det blå EU-sygesikringskort.

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du kan få det blå EU-sygesikringskort, hvis du bor i Danmark, er statsborger i et EU-land, Norge, Island, Liechtenstein eller Schweiz, og du er dansk sygesikret.

Du kan i særlige tilfælde have ret til et EU-sygesikringskort, hvis du:

  • bor i udlandet og arbejder i Danmark.
  • er udsendt af en dansk arbejdsgiver til at arbejde i udlandet.

Derudover kan du have ret til et kort, hvis du er statsløs, konventionsflygtning eller familiemedlem til en dansk sikret. Et familiemedlem er din ægtefælle eller samlever og dine børn under 18 år. Dog har forældre til børn med statsborgerskab i et EU/EØS-land eller Schweiz ikke ret til et blåt EU-sygesikringskort.

Læs mere om hvem der kan få det blå EU-sygesikringskort på borger.dk