Forskudsopgørelse

På din forskudsopgørelse kan du bl.a. se din trækprocent og fradrag pr. måned

På din forskudsopgørelse kan du bl.a. se din trækprocent og fradrag pr. måned

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Hvert år i november kan du se din forskudsopgørelse for det kommende år i TastSelv.

Det er en god idé at tjekke, at tallene i din nye forskudsopgørelse passer, så du hver måned får betalt den rigtige skat. På den måde undgår du at skulle betale restskat, når året er gået.

Det er en god idé at rette forskudsopgørelsen, når der sker større ændringer i din økonomi. Det kan for eksempel være, hvis du:

  • får nyt job
  • går på pension
  • køber eller sælger fast ejendom
  • får væsentligt længere eller kortere afstand til arbejde.

Når du retter din forskudsopgørelse, får du med det samme en ny forskudsopgørelse og et nyt skattekort. Dit nye skattekort bliver automatisk sendt til din arbejdsgiver eller andre udbetalere, som fx SU eller dit pensionsselskab.

Du retter din forskudsopgørelse ved at logge på TastSelv med dit NemID. Hvis du ikke har mulighed for at betjene dig selv på nettet, kan du få hjælp i kommunens borgerservice eller på biblioteket.