Som forældre skal I stadig samarbejde om jeres børn, også selv om i ikke længere er sammen. Det er vigtigt, at I taler om, hvordan jeres nye hverdag ser ud og får truffet aftaler, som jeres børn trives med.
Selv om det er en svær situation at være i, så sæt tid af til at forstå reglerne og blive enige om nogle aftaler. Husk, at børnenes trivsel skal være centrum for jeres aftaler.
Lav aftaler, som I tror på kan fungere i længere tid. De kan have stor betydning for jeres hverdag – det gælder aftaler om børnene og om økonomi.
Når I er sammen, har I som udgangspunkt fælles forældremyndighed. Det ændrer sig ikke, hvis I går fra hinanden.
En vigtig beslutning
Selv om I har fælles forældremyndighed, skal I stadig træffe en vigtig beslutning om, hvem af jer, der skal være bopælsforælder og hvem af jer, der skal være samværsforælder.
Familieretshuset har en række tilbud til jer, der går fra hinanden. Det er frivillige tilbud, som skal tilpasses den enkelte familie. Fokus er på at hjælpe jer med at indgå aftaler, som kan give familien ro og tryghed i en turbulent tid.
Kommunen har muligvis også en række tilbud om hjælp til familien. Her kan du kontakte borgerservice.
Familieretshuset har flere tilbud til børn. Det kan blandt andet være børnesamtaler, børnegrupper og tildeling af kontaktpersoner til børn.
Hvis jeres barn er fyldt 10 år, har det ret til selv at bede Familieretshuset om at indkalde jer til møde om ændring af fx samvær og bopæl.
Kommunen og dit barns skole har muligvis også tilbud om hjælp til børn. Der findes flere organisationer, der skriver om forældresamarbejdet, når I går fra hinanden fx Børns Vilkår.
En vigtig beslutning om bopæls- og samværsforælder
Bopælsforælder og samværsforælder er to forskellige ting og giver forskelligt ansvar og forskellige rettigheder i forhold til jeres børn.
Selv om I ønsker, at barnet skal have lige meget samvær med begge forældre, skal I stadig beslutte, hvem der er bopælsforælder, og hvem der er samværsforælder.
Hvis børnene skal bo mest hos den ene forælder, vil den forælder være bopælsforælder. Det vil sige, at hvis I har en deleordning (kan også kaldes samværsordning), hvor barnet bor fx 9 dage hos den ene forælder og 5 dage hos den anden, bliver den forælder, barnet er mest hos, bopælsforælder.
Forældremyndighed, bopæls- og samværsforælder: Hvem har ansvar for hvad
Se i listen, hvad I skal være enige om, når I har fælles forældremyndighed, og hvad bopæls- og samværsforælderen kan bestemme:
| Fælles forældremyndighed | Bopælsforælder | Samværsforælder |
|
Værgemål Væsentlig medicinsk behandling og væsentlige indgreb Skolevalg, videreuddannelse Skolefritidsordning Risikobetonet fritidsaktivitet Flytning udenlands, herunder flytning til Grønland og Færøerne Navnevalg Religiøse forhold Pas |
Direkte daglig omsorg Fritidsaktiviteter Flytning indenlands Dagsinstitution Skolepsykolog Børnesagkyndig rådgivning |
Afgørelser, der relaterer sig til samvær - direkte omsorg Fritidsaktiviteter |
Tabel: Ansvarsområder for fælles forældremyndighed samt bopæls- og samværsforælder
Børnene har deres folkeregisteradresse hos bopælsforælderen, som også er den, der kan bestemme de mere overordnede ting i børnenes daglige liv.
Bopælsforælderen kan søge en række tilskud fra det offentlige, fx et børnetilskud som enlig forsøger og tilskud til daginstitution.
Bopælsforælderen vil i nogle tilfælde modtage børnebidrag fra samværsforælderen. Det afhænger af jeres konkrete situation. Nogle forældre aftaler, at der ikke betales et børnebidrag. Andre forældre aftaler, at der betales børnebidrag. Er I ikke enige, kan Familieretshuset i nogle tilfælde fastsætte et beløb og pålægge samværsforælderen at betale børnebidrag.
Hvis I har mere end ét barn sammen, og barnet er er under 18 år, kan I vælge, at den ene af jer bliver bopælsforælder for det ene barn og samværsforælder for det andet barn/de andre børn. Det er ikke et krav, at én forælder er bopælsforældre for alle fælles børn.
Hvis I er uenige om barnets bopæl eller jeres samvær med barnet, kan I kontakte Familieretshuset.
I kan vælge at aftale, at barnet skal have delt bopæl. Aftalen kan være mundtlig eller skriftlig, og den skal ikke registreres nogen steder for at være gyldig.
Barnet vil, uanset om I får registreret en aftale om delt bopæl, fortsat kun have én folkeregisteradresse.
Vælger I, at barnet skal have delt bopæl, kræver det, at I er enige om alle overordnede beslutninger i forhold til barnets daglige liv. Den ene forælder kan fx ikke på egen hånd beslutte, hvilken dagsinstitution barnet skal gå i, eller hvor i landet barnet skal bo.
En aftale om delt bopæl er en beslutning, som kun har betydning mellem jer som forældre.
I har altså som forældre mulighed for at indgå aftale om delt bopæl uden at tage kontakt til myndigheder.
I kan bede Familieretshuset om at registrere i Det Centrale Personregister (CPR), at I har aftalt delt bopæl. Registreringen har ingen selvstændig betydning for andre end jer.
Er I uenige om barnets bopæl eller jeres samvær med barnet, kan I kontakte Familieretshuset.
Hvis I har aftalt delt bopæl, og du ikke længere ønsker den aftale, skal I blive enige om en ny aftale. Hvis I har fået registreret fælles bopæl for barnet i Det Centrale Personregister (CPR), skal I kontakte Familieretshuset for at få ændret registreringen i CPR.
Husk at have fokus på børnene, når I laver aftaler om, hvor meget børnene skal være hos hver af jer.
I kan selv lave en skriftlig aftale om samvær. Jeres egen aftale er lige så bindende som en aftale eller afgørelse, der laves i Familieretshuset.
Hvis I er enige om, hvordan samværet skal foregå, er der ikke behov for at kontakte Familieretshuset. I kan bruge skabelonen her til at skrive den aftale, I bliver enige om. Den skal underskrives og opbevares af begge parter.
I kan vælge at sende samværsaftalen til Familieretshuset til orientering, men det er ikke et krav.
Hvis I har brug for vejledning, eller I ikke kan blive enige om en samværsaftale, kan I kontakte Familieretshuset.
Ændrer jeres situation sig og er I i tvivl om, hvad der er bedst for barnet, kan I kontakte Familieretshuset.
Hvis I allerede har indgået en aftale om samværet eller bopælen, skal I være opmærksomme på, at forholdene skal have forandret sig væsentligt, for at der kan ændres på dem via en afgørelse.
Du kan få børnetilskud, hvis du bor sammen med dit barn og er det, der kaldes enlig forsørger.
Som hovedregel er du enlig forsørger, hvis du ikke lever i et ægteskabslignende forhold eller der er en anden, der bidrager væsentligt til husholdningen. Får du børnetilskud indgår det ikke i din skattepligtige indkomst, og du skal derfor ikke betale skat af børnetilskud.
Du skal selv søge om børnetilskuddet, og det er Udbetaling Danmark, der vurderer, om du opfylder betingelserne. Du kan først få tilskuddet i kvartalet efter, du har søgt.
Du vil én gang om året få besked fra Udbetaling Danmark. De vil bede dig oplyse, om du stadig er enlig forsørger.
Du skal straks give Udbetaling Danmark besked, hvis din situation ændrer sig, og ændringen har betydning for det børnetilskud, du modtager.
Din indkomst har betydning for, om du kan få økonomisk fripladstilskud til dit barn. Økonomisk fripladstilskud er et tilskud til betaling af dit barns daginstitution.
Du skal selv søge om økonomisk friplads hos kommunen. Før du søger, kan du se, hvad grænsen er for husstandens indkomst, hvis du skal modtage tilskud.
Hvis du flytter i lejebolig eller bliver boende i jeres fælles lejebolig, kan du muligvis få boligstøtte. Det afhænger af din indkomst.
Modtog I boligstøtte, da I boede sammen, skal du rette dine oplysninger, så du får den rigtige boligstøtte.
Du skal selv søge om boligstøtte eller give besked om ændringer.
For at du kan få SU-forsørgertillæg, skal du modtage ekstra børnetilskud fra Udbetaling Danmark.
Du kan desuden vælge at tage supplerende SU-lån.
Du skal en gang om året oplyse til Udbetaling Danmark, om du stadig er enlig. Udbetaling Danmark kontakter dig, når det er tid.
De fleste fortsætter med at have fælles forældremyndighed, hvis de går fra hinanden. Børne- og ungeydelsen er som udgangspunkt delt lige mellem forældre, der har fælles forældremyndighed. Det betyder, at børne- og ungeydelse også er delt mellem jer, hvis I går fra hinanden.
Du skal som udgangspunkt ikke gøre noget ift. børne- og ungeydelse.
En forælder, der ikke bor sammen med barnet, skal stadig være med til at forsørge det. Det kan fx være ved at betale børnebidrag til den anden forælder. Det gælder uanset, om I har været gift eller samlevende.
Som udgangspunkt aftaler I selv, om den ene af jer skal betale børnebidrag til den anden, og I aftaler selv beløbets størrelse. Den ene forælder kan dog efter ansøgning fra den anden forælder blive pålagt at betale børnebidrag.
Hvis I vil lave en aftale om børnebidrag, kan I se på, hvor meget barnet opholder sig hos hver af forældrene. Det er blandt andet det, Familieretshuset ser på, hvis det er dem, der skal fastsætte børnebidraget. Derudover ser Familieretshuset på indkomsten hos den forælder, der skal betale bidraget, og på, hvor mange børn personen har forsørgelsespligt overfor.
Hvis barnet opholder sig nogenlunde lige meget hos begge forældre, og I begge opfylder jeres forsørgelsespligt, vil Familieretshuset som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag. Du kan bruge Familieretshusets Børnebidragsberegner til at se, hvordan bidraget normalt vil blive beregnet.
I kan også aftale, at I deler udgifterne til jeres børns forsørgelse mellem jer. Her er det en god idé at have klare aftaler om, hvem der køber hvad til børnene.
Er I ikke enige om en aftale om børnebidrag, skal I kontakte Familieretshuset.
Du kan få fradrag for børnebidrag betalt til dine børn under 18 år, der ikke bor hos dig. Det kræver en skriftlig aftale om betaling af børnebidraget mellem jer to eller via Familieretshuset.
Du skal selv skrive dit bidrag på både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.
Hvis I hver har et barn boende, og I har en skriftlig aftale om at betale børnebidrag til det barn, som ikke bor hos jer, får I begge fradrag.
Hvis I selv aftaler, at der skal betales børnebidrag, skal I være opmærksomme på, at der skal betales skat, hvis beløbet er større end normalbidragets størrelse.
Når I har været gift, skal jeres fælles formue som udgangspunkt deles lige imellem jer. Det kaldes bodeling.
Hvis I har fælles gæld, trækkes det fra jeres fælles formue, som deles ligeligt mellem jer. Hvis den ene af jer har personlig gæld, overtager den anden dog ikke halvdelen af gælden.
Hvis I er enige om delingen, kan I selv dele jeres fællesbo uden godkendelse fra en myndighed.
Det er dog altid en god ide at lave en skriftlig aftale om bodeling, som bliver underskrevet af jer begge. Det kalder man en bodelingsoverenskomst.
Hvis jeres formuer er store eller svære at få overblik over, kan det være en god idé at søge professionel hjælp til bodelingen.
Hvis I ikke kan blive enige om at dele boet, kan I hver især anmode skifteretten om hjælp til deling af fællesboet.
Nogle boligforeninger vil lade dig komme foran i køen, hvis du har brug for en lejlighed i forbindelse med skilsmisse.
Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Den pligt ophører ved separation eller skilsmisse.
I kan selv aftale, om den ene i en periode efter separationen eller skilsmissen fortsat skal forsørge den anden ved at betale et ægtefællebidrag. Hvis I aftaler bidragspligt, skal I også aftale, hvor lang tid forsørgelsen skal vare, fx et bestemt antal år fra separationen/skilsmissen eller uden tidsbegrænsning.
I kan også selv lave en aftale om ægtefællebidragets størrelse. Det er en god ide at lave en skriftlig aftale om beløbet.
Er I ikke enige, om der skal være et ægtefællebidrag eller ej, skal I til et møde (en vilkårsforhandling) i Familieretshuset. Familieretshuset vil som udgangspunkt kun fastsætte det, hvis I har været gift i mange år, og ægteskabet har påvirket den ene ægtefælles mulighed for at forsørge sig selv i negativ retning. Det er altså ikke nok, at den ene tjener mere end den anden.
Familieretshuset kan også afgøre størrelsen af bidraget, hvis I er enige om, at der skal betales bidrag, men er uenige om bidragets størrelse.
Modtageren af ægtefællebidraget skal betale skat af bidraget, og den anden part kan fratrække beløbet i skat. I skal selv skrive ægtefællebidraget på både forskudsopgørelsen og årsopgørelsen.
I særlige tilfælde kan du via Familieretshuset søge børnenes anden forælder om særlige bidrag til fx navngivning/dåb, konfirmation eller uddannelse.
I forbindelse med en skilsmisse er det en god idé at se på din pension og på, om du vil ændre på størrelsen af dine indbetalinger, så de passer til din nye situation.
Som udgangspunkt sker der ikke ændringer med jeres individuelle pensionsordninger, når I bliver skilt. I beholder hver især jeres ”rimelige” pensionsordninger. En ”rimelig” pensionsordning kan være en ordning, du har gennem dit arbejde. Det vil sige fx overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner.
En ”ikke-rimelig” pensionsordning kan være en pension, som du har indbetalt til ved siden af de overenskomstbestemte pensionsordninger og/eller arbejdsmarkedspensioner.
Det er skifteretten, der kan vurdere, om en pension er ”rimelig” eller ej. Det vurderes fra sag til sag, om der er tale om ”rimelige” eller ”ikke-rimelige” pensionsordninger.
Det er en god idé at kontakte dit forsikringsselskab, når I går fra hinanden og tale med dem om din nye situation. Der skal måske ændres eller optages nye forsikringer. Forsikringer, du kan overveje at ændre:
Hvis du har skrevet testamente eller oprettet en fremtidsfuldmagt, hvor din tidligere ægtefælle indgår, kan du overveje, om det skal ændres.
Ved separation eller skilsmisse ophører sambeskatningen automatisk fra det år, I går fra hinanden.
Sambeskatning betyder fx, at I har kunnet overføre uudnyttede personfradrag mellem hinanden. I er automatisk blevet sambeskattet fra det år, I blev gift.
Det er en god ide at rette i forskudsopgørelsen, hvis:
Når I ejer en bolig sammen, skal du betale ejendomsværdiskat af din andel af boligen, så længe du bor i den.
Ejer I en bolig sammen og flytter fra hinanden, bliver du og din tidligere partner betragtet som henholdsvis lejer og udlejer.
Hvis I har været gift, kan I dog vælge først at blive betragtet som lejer og udlejer, efter at boet er blevet delt.
Se på skat.dk, hvilke regler og muligheder der gælder for din situation:
Der er 3 måder at blive skilt på: direkte skilsmisse, skilsmisse med separation og skilsmisse efter særlige grunde
Hvis I søger om direkte skilsmisse, skal I være enige om at blive skilt.
Separationen er en periode, hvor I skal finde ud af, om I ønsker at fortsætte med at være gift, eller om I ønsker at blive skilt. En af jer kan søge om at blive separeret, og I behøver ikke at være enige om at blive separeret. I kan ansøge om skilsmisse på et hvilket som helst tidspunkt, mens I er separeret. Søger I om skilsmisse, inden I har været separeret i seks måneder, kræver det, at I er enige om at blive skilt. Søger I om skilsmisse, efter I har været separeret i mindst 6 måneder, behøver I ikke at være enige.
I behøver ikke at være enige, hvis du ønsker skilsmisse efter særlige grunde. Du har ret til at blive direkte skilt uden separation uanset, hvad den anden part siger. Det kræver dog, at du kan bevise eller sandsynliggøre den særlige grund. I ægteskabsloven nævnes følgende særlige grunde:
Hvis I søger om direkte skilsmisse, er det en forudsætning, at I er enige om at blive skilt, og at I er enige om vilkårene for skilsmissen. Bor I til leje, skal I være enige om, hvem af jer, der skal overtage lejemålet. I skal også være enige om, hvorvidt den ene skal betale et ægtefællebidrag til den anden.
Hvis I ikke er enige om vilkårene for jeres separation eller skilsmisse, indkalder Familieretshuset jer til et møde, som kaldes en vilkårsforhandling. Formålet med en vilkårsforhandling er, at I bliver enige. Hvis ikke det kan lade sig gøre, kan Familieretshuset træffe afgørelse om de vilkår, som I er uenige om.
Når I går fra hinanden, kan der være behov for at få hjælp og vejledning til samarbejdet om børnene eller til børnene, som kan have behov for at tale med nogen udefra.
Kommunen tilbyder muligvis kurser, samtaler eller anden form for hjælp og vejledning til jer eller jeres børn.
Få et overblik over, hvad man skal være opmærksom på som 13-17-årig.
Få overblik over, hvad du skal huske, hvis du
får nyt job.
