Du kan altid beholde din læge
Du kan altid beholde den læge, du har, når du flytter.
Tilbud om ny læge, hvis du flytter langt væk
Flytter du længere væk end 15 km fra din nuværende læge (5 km hvis du bor i København, Frederiksberg, Tårnby eller Dragør Kommune) har du 2 muligheder:
- Beholde din nuværende læge
- Vælge en ny, der har åbent for nye patienter
Det er gratis at skifte læge
Det er gratis at vælge ny læge, hvis du gør det i forbindelse med din flytning. Venter du med at skifte læge, vil du blive opkrævet et gebyr. Du kan læse mere om reglerne for at skifte læge på siden "Valg af læge".