Hvis du får kontanthjælp, kan du være omfattet af arbejdspligten. Det gælder, hvis du:
- ikke har haft lovligt ophold i Danmark i mindst 9 ud af de seneste 10 år
- og ikke har haft arbejde svarende til mindst 2,5 år fuldtidsarbejde inden for de seneste 10 år.
Arbejdspligten gælder ikke for personer med opholdstilladelse efter lov om midlertidig opholdstilladelse til personer, der er fordrevet fra Ukraine.
Hvad betyder arbejdspligten?
Du skal som udgangspunkt deltage i en indsats på 37 timer om ugen. Det kan fx være:
- Nyttejob
- Virksomhedspraktik
- Småjob
- Danskundervisning
Andre aktiviteter kan også tælle med, fx:
- Forberedelse til danskundervisning
- Jobsøgning
- Transport til og fra aktiviteter
Hvis du ikke kan deltage fuldt ud
Hvis du har helbredsproblemer og ikke kan deltage 37 timer om ugen, kan jobcenteret beslutte, at du skal deltage færre timer. Det er jobcenteret, der planlægger indsatsen sammen med dig.
Vil du vide mere?
Kontakt jobcenteret i kommunen, hvis du vil vide mere om arbejdspligten.