Ansøg om vægtprodukter
Ansøg om vægtprodukter. Selvbetjening
Vær opmærksom på, at praksis har ændret sig i forhold til bevilling af tunge dyner.
Mange af de tunge dyner, der i dag forhandles, har identiske egenskaber/funktioner, da dynerne generelt virker ved at have en sansestimulerende effekt fra tyngden og det tryk, som fyldet giver brugeren af dynen.
Disse dyner betragtes som sædvanligt indbo.
At noget er sædvanligt indbo betyder, at det er noget man selv skal anskaffe sig, hvis man ønsker det. Dette gælder også selvom behovet skyldes en funktionsnedsættelse.
Bor du på et bosted efter Servicelovens §§107 eller 108 og har brug for et vægtprodukt, skal bostedet stille produktet til rådighed som basisinventar.
Du kan søge om bevilling af et vægtprodukt som et hjælpemiddel efter Servicelovens § 112, hvis du/dit barn opfylder en række betingelser:
- Du/dit barn har en varigt nedsat funktionsevne
- Du/dit barns funktionsnedsættelse er færdigudredt og behandlet
- Alle behandlingsmuligheder er prøvet uden væsentligt positivt resultat
Hvis du har købt eller lejet et produkt inden bevilling, kan du som udgangspunkt ikke få refunderet dine udgifter.