- "Offentlige beskyttelsesrum", der er beregnet til udefrakommende personer — fx trafikanter eller beboere fra ejendomme uden beskyttelsesrum.
- "Sikringsrum", der er beregnet til personer, som bor, arbejder eller har ærinde i den pågældende ejendom.
- "Supplerende rum til beskyttelse", der er lokaliteter, der ikke lever op til de konstruktionsmæssige krav til offentlige beskyttelsesrum eller sikringsrum, men yder en vis beskyttelse. Det kan fx være underjordiske garageanlæg og gangtunneller. Disse rum blev tidligere bl.a. benævnt “supplerende offentlige beskyttelsesrum”.
Beskyttelsesrum og sikringsrum
Rummene kan anvendes til andre formål, når de ikke skal anvendes som beskyttelsesrum
Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Status for eftersyn af beskyttelsesrum
For at få et klart og opdateret overblik over landets beskyttelsesrum er der sat et landsdækkende eftersyn i gang. Målet er at kortlægge både kapaciteten og den aktuelle stand af de mange beskyttelsesrum i Danmark.
Eftersynet gennemføres i flere faser, fordi opgaven er både omfattende og teknisk kompleks. Første fase handler om den type offentlige beskyttelsesrum, der kaldes betondækningsgrave. Her deltager udvalgte kommuner og redningsberedskaber i et piloteftersyn, hvor de fysiske forhold bliver gennemgået og registreret. Erfaringerne fra denne første runde bruges til at forberede det videre arbejde, inden eftersynet udvides til resten af landets kommuner.
Under eftersynet registreres grundlæggende oplysninger om hvert rum – fx placering og stand – i en digital indberetningsløsning. Det giver et samlet billede af, hvordan beskyttelsesrummene har det i dag.
Til vurderingen bruges en tjekliste, som Styrelsen for Samfundssikkerhed har udarbejdet i samarbejde med KL og eksterne eksperter. Tjeklisten bygger på gældende regler og skal sikre, at eftersynet foregår ensartet i hele landet.
Kommunerne har ansvar for de offentlige beskyttelsesrum
Ansvaret for de offentlige beskyttelsesrum ligger hos de enkelte kommuner. Kommunalbestyrelsen administrerer området og står for opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum.
Efter en lovændring i 2016 har mange kommunalbestyrelser overdraget administrationen til fælles kommunale redningsberedskaber.
Kommunalbestyrelsen eller redningsberedskabet beslutter også, om der skal stilles krav om private sikringsrum i forbindelse med byggeri. Ansvaret for disse rum påhviler ejeren af bygningen. Kommunen har tilsynsforpligtelse, hvis rummene skal klargøres.
Mange kommuner har overdraget ansvaret for administrationen til det kommunale eller fælleskommunale redningsberedskab (brandvæsnet).
Ejeren af en bygning har ansvaret for sikringsrum
Ejeren af en bygning med sikringsrum har ansvaret for sikringsrummet.
Kommunen har bl.a. pligt til at føre tilsyn, når rummene skal gøres klar som beskyttelsesrum.
Hvis du vil klage
Kontakt kommunen.
Lovgivning
Styrelsen for Samfundssikkerhed har ansvaret for det lovgivningsmæssige grundlag for kommunernes administration af området.
Hvis du har spørgsmål om beskyttelsesrum eller sikringsrum, skal du kontakte kommunen eller dit lokale beredskab/brandvæsen.