For at få ret til fleksydelse skal du have:
- været medlem af en a-kasse og betalt til efterløn uafbrudt siden 1. januar 2008
- betalt til fleksydelse uafbrudt fra den 1. i måneden efter du blev visiteret til fleksjob og indtil din fleksydelsesalder
- betalt til efterløn/fleksydelse i mindst 25 år*.
*Hvis du er født i perioden 1. januar 1959 til 30. juni 1964 og samtidig har betalt til efterløns- og/eller fleksydelsesordningen uafbrudt fra 1. juli 1999, er det tilstrækkeligt, at indbetalingsperioden er mindst 20 år inden for de seneste 25 år.
Har du betalt til efterløn/fleksydelse i 2007 og/eller før din 35-års fødselsdag, kan du have ret til en bidragsfri periode.
Hvis du er født i 1967 eller senere
Hvis du
- er født i 1967 eller senere og
- er blevet udmeldt af ordningen for fleksydelse i perioden fra den 26. juni 2020 til den 29. december 2020 og
- er blevet udmeldt, fordi du ikke kunne nå at optjene ret til fleksydelse (anciennitet) før din folkepensionsalder
kan du måske alligevel blive tilmeldt fleksydelsesordningen.
Folketinget behandler i øjeblikket et forslag om at hæve pensionsalderen fra 68 år til 69 år for personer, der er født i 1967 eller senere. Hvis forslaget vedtages, vil din folkepensionsalder derfor blive 69 år.
Hvis det betyder, at du alligevel kan nå at optjene ret til fleksydelse før din folkepensionsalder, får du et brev om det senest den 31. marts 2021.