Fleksydelse er en tilbagetrækningsydelse – det vil sige en udbetaling til dig, der er visiteret til fleksjob og som ønsker at holde op med at arbejde, nogle år før du når folkepensionsalderen. Fleksydelse er en slags efterløn til fleksjobbere.
For at kunne få fleksydelse skal du:
- have nået fleksydelsesalderen
- være i fleksjob eller være visiteret til fleksjob (og have været det i mindst tre måneder)
- betale fleksydelsesbidrag
- opfylde kravene om anciennitet fra a-kasse og indbetaling til efterløn / fleksydelse
- have opgjort din pensionsformue
- bo i Danmark eller et andet EU-/EØS-land, Færøerne, Grønland, Schweiz eller Storbritannien.