Tilmelding til fleksydelsesordningen

Du bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen, når du bliver visiteret til fleksjob

Kom godt i gang

Fleksydelse er en tilbagetrækningsydelse – det vil sige en udbetaling til dig, der er visiteret til fleksjob og som ønsker at holde op med at arbejde, nogle år før du når folkepensionsalderen. Fleksydelse er en slags efterløn til fleksjobbere.

For at kunne få fleksydelse skal du:

  • have nået fleksydelsesalderen
  • være i fleksjob eller være visiteret til fleksjob (og have været det i mindst tre måneder)
  • betale fleksydelsesbidrag
  • opfylde kravene om anciennitet fra a-kasse og indbetaling til efterløn / fleksydelse
  • have opgjort din pensionsformue
  • bo i Danmark eller et andet EU-/EØS-land, Færøerne, Grønland eller Schweiz.

For at få ret til fleksydelse skal du have optjent anciennitet.

Hovedreglen er, at du skal have betalt efterløns-/fleksydelsesbidrag i 30 år og begynde at betale, senest når du fylder 30 år, for at nå at optjene ret til fleksydelse.

Hvis du er født før 1978, gælder der særlige regler, og afhængigt af din fødselsdato kan du være omfattet af en eller flere af disse særregler:

Du bliver automatisk tilmeldt fleksydelsesordningen, fra den 1. i måneden efter du er blevet visiteret til fleksjob. Reglen om automatisk tilmelding står i Lov om fleksydelse.

Når du bliver tilmeldt fleksydelsesordningen, modtager du et brev fra Udbetaling Danmark, hvor du skal tage stilling til, om du vil være med i fleksydelsesordningen eller ej.

Hvis du ikke kan blive tilmeldt på almindelige vilkår

Hvis du tidligere har fravalgt efterlønsordningen, kan du måske melde dig ind i fleksydelsesordningen via den såkaldte fortrydelsesordning. I ganske særlige tilfælde kan du blive tilmeldt efter reglerne om dispensation.

Tilmelding

Hvis du søger om fleksydelse, skal din ansøgning behandles af Udbetaling Danmark. 

Sagsbehandlingsfristen er 12 uger fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning. Det er den tid, det må tage at behandle din ansøgning om fleksydelse færdig.  

Udbetaling Danmark har de sidste måneder i gennemsnit været 7 uger om at behandle en ansøgning om fleksydelse.

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at:

  • vedhæfte den nødvendige dokumentation
  • sørge for, at dine oplysninger i Folkeregisteret er korrekte.  

Indbetaling til fleksydelse

Det koster 1.561 kr. i kvartalet (2021) at være med i fleksydelsesordningen, og du skal fortsætte med at betale fleksydelsesbidrag, mens du modtager fleksydelse. Du har fradrag for dine indbetalinger, og Udbetaling Danmark sørger for at indberette indbetalingerne til Skattestyrelsen.

Udbetaling Danmark sender dig en opkrævning forud for hvert kvartal.

Hvad sker der, hvis jeg ikke betaler? 

Hvis du ikke betaler fleksydelsesbidrag, bliver du meldt ud af fleksydelsesordningen. Det kan betyde, at du mister retten til fleksydelse.

Hvis du på et senere tidspunkt ønsker at melde dig ind i fleksydelsesordningen igen, vurderer Udbetaling Danmark, om du kan nå at optjene anciennitet nok i fleksydelsesordningen. Kan du ikke det, kan du ikke blive meldt ind igen.

Når du ikke længere er med i fleksydelsesordningen, kan du søge om at få dine fleksydelsesbidrag tilbage.

Læs mere under 'Tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag', på denne side.

Start Oplys ændringer til fleksydelse

Mens du får fleksydelse, skal du betale fleksydelsesbidrag. I fleksydelsesperioden har du desuden pligt til at oplyse Udbetaling Danmark om ændringer, der kan have betydning for din ret til fleksydelse.

Oplysningspligt

Du skal huske at give os besked, hvis din situation ændrer sig, og ændringen har betydning for din fleksydelse.

Du skal fx give besked:

  • om arbejde og ændringer i dine arbejdsforhold
    - Det gælder, hvad enten arbejdet er lønnet eller ulønnet.
  • hvis du holder ferie med feriepenge, feriegodtgørelse eller løn
  • om ændringer i dine pensionsforhold
    - Det gælder, hvad enten det er danske eller udenlandske pensionsforhold.
  • hvis du flytter til udlandet
  • hvis du opholder dig i udlandet:
    - Du skal give meddelelse, hvis du opholder dig i lande uden for EØS-området (dvs. EU-lande, Norge, Island og Liechtenstein), Schweiz, Grønland og Færøerne.
    - Du skal give besked, selvom der kun er tale om ferieophold.
    - Du skal give besked om opholdets begyndelsestidspunkt og sluttidspunkt.

Du skal også give besked, hvis du

  • er selvbygger eller medbygger på større eller mindre byggeprojekter
  • har indkomster fra borgerlige ombud og offentlige eller private hverv, fx bestyrelsesarbejde
  • får støtte til pasning af handicappet eller alvorligt sygt barn • får plejevederlag fra kommunen i forbindelse med pasning af nærtstående
  • får løn, rådighedsløn mv. for en periode, hvor du ikke udfører arbejde, eller ydelser, der træder i stedet
  • har indkomster fra genudsendelse, genopførelse og anden form for genanvendelse af bøger, fotografier, teaterstykker og film
  • får udbetalt dagpengegodtgørelse for 1., 2. og 3. ledighedsdag

Bidragsfrihed betyder, at du er fritaget for at betale fleksydelsesbidrag i en periode. Om du kan få bidragsfrihed afhænger af din alder og din anciennitet i efterlønsordningen / fleksydelsesordningen, og mens du har bidragsfrihed, optjener du ikke anciennitet.

Du skal selv søge om bidragsfrihed.

Opkrævning af fleksydelsesbidrag stopper automatisk, når du har optjent nok anciennitet

Udbetaling Danmark kontakter dig, når du har optjent nok anciennitet i fleksydelsesordningen og ikke længere behøver at betale fleksydelsesbidrag. Opkrævningen af fleksydelsesbidrag stopper automatisk pr. denne dato.

Andre emner

Her kan du finde en forklaring på nogle af de ord og begreber, der bruges i forbindelse med fleksydelse.

BEGREB FORKLARING
Anciennitet

Periode, hvor du optjener ret til fleksydelse. Du optjener anciennitet, mens du betaler fleksydelsesbidrag, og mens du betaler efterlønsbidrag. Kravene til anciennitet afhænger af din fødselsdato.

Bidragsfrihed/
bidragsfri periode

Periode, hvor du er fritaget for at betale fleksydelsesbidrag. Du kan kun få bidragsfrihed, så længe du kan nå at optjene nok anciennitet i fleksydelsesordningen.

Bundfradrag

Beløb på 16.600 kr. (2021), der bortses fra ved fradrag af pensioner i fleksydelsen (kun for personer, der er født før 1. januar 1956).

Depotværdi

Værdien af din pension på en given dato. Indgår i beregningen af din pensionssum.

EU-/EØS-lande

EU-landene er:
Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Nederlandene, Irland, Italien, Kroatien, Letland, Litauen, Luxembourg, Malta, Polen, Portugal, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

EØS-landene er:
EU-landene samt Island, Liechtenstein og Norge.

Fleksydelse En tilbagetrækningsydelse, der giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra arbejdsmarkedet, før du når folkepensionsalderen. Fleksydelse er en slags efterløn til fleksjobbere.
Fleksydelsesalder

Den alder, du tidligst kan få fleksydelse fra. Fleksydelsesalderen afhænger af din fødselsdato og folkepensionsalderen.

Fleksydelsesbidrag

Det, du skal betale for at være med i fleksydelsesordningen (1.561 kr. i kvartalet i 2021).

Fleksydelsesperiode/
ydelsesperiode
Den periode, hvor du modtager fleksydelse. Fleksydelsesperioden er mellem tre og fem år, afhængigt af din fødselsdato.
Folkepensionsalder Den alder, du tidligst kan få folkepension fra. Folkepensionsalderen afhænger af din fødselsdato.
Fortrydelsesordningen

Tilmelding til fleksydelsesordningen med en lavere fleksydelse, når du tidligere har fravalgt at betale efterlønsbidrag. For at komme med i fortrydelsesordningen, skal du opfylde en række betingelser.

Lempeligere fradrag

Bruges ved fradrag for arbejde i fleksydelsen, når din timeløn er under 251,99 kr. (2021). Du har lempeligere fradrag af de først tjente 40.676 kr. om året (2021).

Livslang pension Pension der udbetales løbende, så længe du lever.
Omregningstimesats

Bruges ved beregning af fradrag for arbejde i fleksydelsen. Arbejdstiden beregnes ved hjælp af omregningstimesatsen.

Oplysningspligt

Din pligt til at oplyse om ændringer, der kan have betydning for fleksydelsen.

Pensionssum

Teknisk udtryk, der dækker over en beregnet værdi af dine pensionsordninger, når du når fleksydelsesalderen. Bruges ved fradrag af pensioner i fleksydelsen.

Tidsbegrænset pension Pension der udbetales løbende i en tidsbegrænset periode (evt. garantiperiode).
Visitere til fleksjob Indstille til fleksjob.

Hvis du skal hjælpe en pårørende

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med NemID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt