Borger.dk’s kontaktcenter: Digitaliseringsstyrelsens behandling af dine personoplysninger og dine rettigheder
1. Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?
Digitaliseringsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.
Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor.
Digitaliseringsstyrelsen
Att.: borger.dk
Landgreven 4
1301 København K
CVR-nr.: 34051178
Telefon: 33 92 52 00
Mail: digst@digst.dk
2. Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder:
- Via Digital Post: Sendes til Digitaliseringsstyrelsen i Digital Post med angivelse af ”Att. Databeskyttelsesrådgiver” i emnefeltet.
- På e-mail: dpo@digst.dk. Såfremt du ønsker at kontakte databeskyttelsesrådgiveren via e-mail, beder vi dig om ikke at oplyse dit CPR-nummer eller andre følsomme/fortrolige oplysninger.
- Ved brev: Digitaliseringsstyrelsen, Att.: Databeskyttelsesrådgiveren Landgreven 4,1301 København K
- På telefon: 33 92 52 00
3. Formålene med og retsgrundlaget for behandlingen af dine personoplysninger
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål:
- Digitaliseringsstyrelsen behandler dine personoplysninger med det formål at kunne yde support i forbindelse med brugen af borger.dk. Der bliver ydet support via e-mail, telefon og kontaktformular.
- Giver du samtykke til, at vi optager telefonsamtalen med dig, sker behandlingen af dine personoplysninger med det formål, at vi kan forbedre vores service.
- Giver du samtykke til at deltage i vores kundetilfredshedsundersøgelse, behandler Digitaliseringsstyrelsen dine personoplysninger med det formål at modtage feedback og forbedre vores service.
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af:
- Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra e) om offentlig myndighedsudøvelse i forbindelse med support via e-mail, telefon og kontaktformular samt forespørgsel om deltagelse i kundetilfredshedsundersøgelse.
- Databeskyttelsesforordningens art. 6, stk. 1, litra a) om samtykke i forbindelse med optagelse af telefonsamtaler, deltagelse i kundetilfredshedsundersøgelse.
- Desuden følger det af databeskyttelseslovens § 11, at offentlige myndigheder kan behandle personnummer med henblik på entydig identifikation af borgere.
4. Kategorier af personoplysninger
Vi behandler følgende kategorier af personoplysninger om dig:
Telefoniske henvendelser:
- Almindelige personoplysninger, herunder navn, telefonnummer og andre oplysninger du selv måtte vælge at oplyse under telefonopkaldet.
- Eventuelt følsomme eller fortrolige personoplysninger, såfremt du måtte oplyse dette under telefonopkaldet.
Skriftlige henvendelser:
- Almindelige personoplysninger, herunder navn og e-mail samt eventuelt telefonnummer, såfremt du vælger at opgive dette i din henvendelse. Kontakter du supporten, fordi du i forbindelse med Digital Post ikke har fået vist en fejlkode, vil vi også behandle din fødselsdato. Herudover vil der blive behandlet andre almindelige personoplysninger, du selv måtte vælge at oplyse i henvendelsen.
- Såfremt du selv vælger at angive det, vil vi også behandle fortrolige eller følsomme personoplysninger om dig. Du opfordres dog til ikke at angive fortrolige eller følsomme personoplysninger i din henvendelse til supporten.
Deltagelse i kundetilfredshedsundersøgelse:
Såfremt du vælger at deltage i kundetilfredshedsundersøgelsen, vil der blive behandlet følgende personoplysninger om dig:
- Almindelige personoplysninger, herunder navn og e-mailadresse eller navn og telefonnummer, afhængig af, hvilke kontaktoplysninger du har angivet. Herudover kan der blive behandlet andre almindelige personoplysninger om dig, såfremt du vælger at angive disse i din evaluering.
- Du opfordres til ikke at angive fortrolige eller følsomme personoplysninger i din evaluering.
5. Modtagere eller kategorier af modtagere
Vi overlader dine personoplysninger til Digitaliseringsstyrelsens databehandlere, der bistår med drift og administration af vores IT-systemer.
6. Overførsel til modtagere i tredjelande, herunder internationale organisationer
Vi overfører ikke dine personoplysninger til modtagere uden for EU og EØS.
7. Opbevaring af dine personoplysninger
- I telefonsystemet slettes telefonnummer efter 90 dage. Information om tidspunktet for opkaldet, varigheden af opkaldet samt årsagen til opkaldet gemmes i 5 år.
- Ved samtykke optages telefonsamtalen og gemmes i 30 dage, hvorefter den slettes.
- Ved deltagelse i kundetilfredshedsundersøgelsen slettes dit telefonnummer efter 90 dage, og din kommentar slettes efter 180 dage.
- Alle skriftlige henvendelser gemmes i 6 måneder og slettes herefter.
- Alle skriftlige henvendelser, som borger.dk-supporten videresender til en anden myndighed, journaliseres og gemmes. Eventuelle klager vil også blive journaliseret og gemt. Som offentlig myndighed har vi pligt til at journalisere ind- og udgående post efter offentlighedslovens regler. Oplysninger om dig, som er journaliseret i styrelsens elektroniske journalsystem overføres til Rigsarkivet efter arkivlovens regler og Statens Arkivers bestemmelser herom. Digitaliseringsstyrelsen vil i en periode efter afslutningen af den journalperiode, hvori sagen er afsluttet og overført til opbevaring i Rigsarkivet, jf. ovenfor, fortsat have adgang til i relevant omfang at søge oplysningerne frem i en historisk udgave af journalperioden.
- Ved deltagelse i kundetilfredshedsundersøgelsen slettes din e-mailadresse efter 90 dage, og din kommentar i kundetilfredshedsundersøgelsen slettes efter 180 dage.
8. Retten til at trække samtykke tilbage
Såfremt du har givet samtykke til, at telefonsamtalen er blevet optaget, at deltage i kundetilfredshedsundersøgelsen eller at indgå i vores analyse af tendenser i de opkald, som supporten modtager, har du til enhver tid ret til at trække dit samtykke tilbage. Dette kan du gøre ved at kontakte os på de kontaktoplysninger, der fremgår ovenfor i punkt 1.
Hvis du vælger at trække dit samtykke tilbage, påvirker det ikke lovligheden af vores behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit tidligere meddelte samtykke og op til tidspunktet for tilbagetrækningen. Hvis du tilbagetrækker dit samtykke, har det derfor først virkning fra dette tidspunkt.
9. Dine rettigheder
Bliv klogere på din ret til indsigt, berigtigelse, sletning, begrænsning, indsigelse og dataportabilitet.
Du kan i øvrigt læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets ”Vejledning om de registreredes rettigheder”:
Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, bedes du kontakte Digitaliseringsstyrelsen.
Ret til at se oplysninger (indsigtsret)
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
Ret til berigtigelse (rettelse)
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet. Du har også ret til at få dine oplysninger suppleret med yderligere oplysninger, hvis dette vil gøre dine personoplysninger mere fuldstændige og/eller ajourførte.
Ret til sletning
Du har i visse tilfælde ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for Digitaliseringsstyrelsens almindelige generelle sletning indtræffer.
Ret til begrænsning af behandling
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må Digitaliseringsstyrelsen fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
Ret til indsigelse
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod Digitaliseringsstyrelsens ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Ret til at transmittere oplysninger (dataportabilitet)
Du har i visse tilfælde ret til at modtage dine personoplysninger i et struktureret, almindeligt anvendt og maskinlæsbart format samt at få overført disse personoplysninger fra én dataansvarlig til en anden uden hindring.
10. Klage til Datatilsynet
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på datatilsynet.dk.