Hvordan betaler jeg?
Her kan du læse om, hvordan du betaler en opkrævning til Udbetaling DanmarkLæs mere om emnet
Anmod om en afdragsordning
Du kan anmode om en afdragsordning, hvis du skal betale penge tilbage til Udbetaling Danmark. Det kan fx være barselsdagpenge, boligstøtte, folkepension eller familieydelser.
Hvad sker der, hvis jeg ikke overholder min aftale om afdragsordning?
Hvis du ikke betaler afdragene til tiden, annullerer Udbetaling Danmark din afdragsordning. Du skal i stedet betale resten af det beløb, du skylder, på én gang. Betaler du stadig ikke, kan beløbet blive sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen. Du kan læse mere om, hvad det betyder at blive sendt til inddrivelse hos Gældsstyrelsen:
Kan du udskyde en betaling eller sætte den i bero?
Du kan ikke udskyde eller sætte en betaling i bero hos Udbetaling Danmark.
Det eneste tilfælde, hvor Udbetaling Danmark automatisk sætter en betaling i bero, er, hvis du venter på en afgørelse på din klage om boligstøtte. Her vil betalingen blive sat i bero, indtil du får svar.
Hvad sker der, hvis du ikke betaler til tiden?
Hvis du overskrider en betalingsfrist for en opkrævning, får du tilsendt en rykker fra Udbetaling Danmark med et gebyr på 250 kr. Bemærk, der er ikke gebyrer på rykkere vedrørende boligstøtte. Det gælder dog ikke rykkere vedrørende boligstøttelån.
Betaler du ikke efter den første rykker, får du tilsendt endnu en rykker. Så snart du overskrider en betalingsfrist, kan din betaling blive registreret til modregning hos Gældsstyrelsen. Læs mere om, hvad det betyder, hvis din betaling bliver registreret til modregning hos Gældsstyrelsen:
Sådan hjælper du en anden
Sådan hjælper du en anden
Hvis du skal betale på vegne af en anden
Hvis du skal hjælpe en anden med at betale penge til Udbetaling Danmark, skal du have en fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal tale med Udbetaling Danmark om sagen.
Sådan gør I
Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med MitID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.
Hvis du skal ringe på vegne af en anden
Skal du hjælpe en, der skal betale penge tilbage, kan personen give dig fuldmagt over telefonen, så du kan tale med Udbetaling Danmark på deres vegne - også hvis I bor langt fra hinanden.
Hvis I er sammen
Hvis I er sammen, når du ringer, kan den, du skal hjælpe, give dig fuldmagt i starten af samtalen.
- Ring til Opkrævningen i Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 65.
- Indtast CPR-nummeret for den, du ringer på vegne af.
- Fortæl medarbejderen, hvem du ringer på vegne af, og at personen er sammen med dig.
- Medarbejderen
beder om at tale med personen.
Hvis I ikke er sammen
Har I ikke mulighed for at være sammen under telefonsamtalen, kan den, du skal hjælpe, først selv ringe til Udbetaling Danmark og give dig fuldmagt. Derefter kan du ringe og drøfte sagen.
- Den, der skal betale penge tilbage, skal selv ringe til Udbetaling Danmark, inden du ringer.
- Vedkommende skal fortælle medarbejderen, at du skal have fuldmagt.
- Medarbejderen sender en skriftlig bekræftelse.
- Derefter kan du ringe til Udbetaling Danmark og drøfte sagen.
- Husk at indtaste CPR-nummeret for den, du ringer på vegne af.
Hvis du vil vide mere
Hvis du vil vide mere
Hvis du er utilfreds eller vil klage
Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om opkrævning, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage, senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.
Mit Overblik på borger.dk viser dine personlige oplysninger fra det offentlige.