Undgå virus på din computer, telefon og tablet

Beskyt alle dine enheder

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Virus er en samlet betegnelse for en række skadelige programmer, der kan skade din computer, telefon eller tablet. Får din enhed virus, kan du risikere at miste data, der er værdifulde for dig. Det kan være billeder, dokumenter og personlige oplysninger. 

Virus kommer i mange former, nogle er fx designet til at hente informationer fra din enhed, andre til at låse din adgang til egne data. 

Du beskytter dig bedst ved at have et antivirusprogram. Når du beskytter dig, er din data sikrede, hvis din computer, tablet eller smartphone kommer i berøring med virus.

Ja, smartphones og tablets er praktisk talt computere i lille format. Derfor er det vigtigt, at begge er opdateret med den nyeste software hele tiden.

Endnu er der kun få tilfælde af virus på smartphones, men i takt med, at smartphones bliver mere udbredt, og fx bliver brugt til bankoverførsler, bliver de også mere udsatte for angreb. Du bør derfor installere et antivirusprogram til din smartphone.