Hvis du mister din computer, telefon eller tablet, risikerer du også at miste dine data som for eksempel telefonkontakter, vigtige dokumenter og billeder. Derfor er det vigtigt, at du jævnligt tager en sikkerhedskopi af data på alle dine enheder. Så er du sikret uanset om din computer eller telefon bliver stjålet eller går i stykker.
Tag sikkerhedskopier
Tag jævnligt en sikkerhedskopi af dine vigtige dokumenter, billeder og telefonkontakter
Kommunevælger
Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Sikkerhedskopi i skyen (cloud'en)
”Skyen” (også kaldt cloud’en) er en service på internettet, der tilbyder at kopiere og opbevare dine data. Når du sikkerhedskopierer data til skyen, får du adgang til dine data via internettet. Der findes en række firmaer på internettet, der tilbyder denne service.
Sikkerhedskopi på ekstern harddisk
Du kan bruge en ekstern harddisk til at kopiere og opbevare data fra din computer. Sådan kommer du godt i gang:
- Køb en ekstern harddisk med rigelig plads. Dokumenter fylder typisk ikke så meget, mens musik, billeder og film fylder en del mere
- Kopier de data, som du ønsker en kopi af, over på din eksterne harddisk
- Væn dig til at sikkerhedskopiere jævnligt, så du altid har en opdateret sikkerhedskopi.