Der kommer jævnligt nye opdateringer til programmerne på din computer og telefon. Det skyldes ikke kun, at producenterne vil gøre programmerne pænere, bedre og hurtigere. En vigtig grund er at gøre programmerne mere sikre.
Dine data, som fx vigtige dokumenter, billeder og kontakter, kan være kostbare at miste. Men hvis du holder programmerne på din telefon, tablet og computer opdaterede, beskytter du dine data.