Cyberhotline for digital sikkerhed

Cyberhotlinen kan vejlede om, hvordan du skal forholde dig, hvis du er udsat for et cyberangreb eller digital svindel

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Cyberhotline for digital sikkerhed er til borgere og virksomheder, som ønsker vejledning om, hvordan de bliver mere digitalt sikre samt håndterer og forebygger digital svindel og angreb.

Cyberhotlinen kan blandt andet hjælpe med:

  • hvordan du spotter svindel på nettet, laver stærke kodeord, undgår svindel på sociale medier og sikrer dit trådløse netværk
  • at henvise dig til yderligere hjælp fra fx myndigheder, producenter eller andre aktører.

Hotlinen træffer ikke afgørelser eller sagsbehandler konkrete sager.

Hvis du har spørgsmål angående din digitale sikkerhed kan du kontakte Cyberhotline for digital sikkerhed på telefon 33 37 00 37.

  • Ved spørgsmål og generelle henvendelser er der åbent fra 8-20 på hverdage og 10-16 i weekender og helligdage.
  • Ved akutte henvendelser (borgere udsat for identitetstyveri) kan du ringe hele døgnet.