Hvad er identitetstyveri?

Identitetstyveri er, når personoplysninger bliver stjålet eller misbrugt

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Det er identitetstyveri, når personoplysninger bliver stjålet eller misbrugt.

Identitetstyveri dækker altså både over, at nogen ulovligt tilegner sig en andens oplysninger, og at nogen misbruger disse oplysninger til fx at optage lån, købe ting eller chikanere på forskellig måde. De personlige oplysninger kan fx være CPR-nummer, adgangskoder, sundhedsoplysninger eller andre personoplysninger.

Det er ikke identitetstyveri, hvis nogen opsnapper en andens kreditkortoplysninger og misbruger dem.

Det er altid en god idé at være kritisk ved uopfordrede henvendelser på e-mail, beskeder og telefonopkald. Svindlere kan nemlig være svære at gennemskue – især når de udgiver sig for at være en troværdig instans som fx banken eller en myndighed.

Følg de gode råd til, hvordan du bedre passer på dine personoplysninger.

Gode råd ved uopfordrede henvendelser:

  • Opgiv ikke uopfordret dine personlige oplysninger som fx MitID-login eller CPR-nummer over e-mail, beskeder eller opkald.
  • Stop op og lad dig ikke presse, selvom der i henvendelsen står, at det haster.
  • Kontakt selv virksomheden eller myndigheden på deres hovednummer, hvis du er i tvivl om afsenderen er ægte.