NemSMS

NemSMS er en service til dig, så du ikke glemmer dine aftaler med det offentlige

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Start Tilmeld dig NemSMS eller ret dit mobilnummer

Tilmeld dig NemSMS
Det er gratis at være tilmeldt NemSMS. Du til- eller framelder dig ved at gøre følgende: 

  1. Log på Digital Post med dit MitID
  2. Under 'Menu' i toppen finder du 'NemSMS-servicebeskeder'
  3. Nu kan du til- eller framelde dig NemSMS. Ved tilmelding skal du sørge for at registrere det rigtige mobilnummer.

Hvis du er tilmeldt Digital Post og allerede har valgt at modtage besked om ny post via SMS, så anvender NemSMS-løsningen det samme mobilnummer til at sende dig servicebeskeder. I så fald skal du blot acceptere vilkårene for NemSMS ved tilmelding. Når du accepterer vilkårene, giver du tilladelse til, at alle offentlige myndigheder, der anvender NemSMS, kan sende dig servicebeskeder.

Hvad hvis jeg får et nyt mobilnummer?
Hvis du skifter mobilnummer, skal du huske at oplyse dit nye nummer til det offentlige, så bl.a. servicebeskeder (NemSMS) og besked om ny post (Digital Post) sendes korrekt til dig. Du er selv ansvarlig for at opdatere dit mobilnummer. Du ændrer dit mobilnummer ved at gøre følgende:

  1. Log på Digital Post med dit MitID
  2. Under 'Menu' i toppen finder du 'NemSMS-servicebeskeder' og herunder 'Se, og redigér dit mobilnummer', hvor du kan ændre dit mobilnummer.

NemSMS er en offentlig SMS-løsning, hvor du kan modtage servicebeskeder pr. SMS fra offentlige myndigheder. Løsningen kaldes for NemSMS, fordi det skal gøre det nemmere for dig fx at huske dine aftaler med det offentlige.

Du kan sagtens være tilmeldt NemSMS, selvom du er fritaget fra Digital Post.

Hvad er forskellen på servicebeskeder (NemSMS) og besked om ny post (Digital Post)? 

  • NemSMS-løsningen giver dig mulighed for at modtage servicebeskeder pr. SMS fra det offentlige, fx om udbetaling af dine feriepenge eller en påmindelse om din aftale på hospitalet.
  • Digital Post-løsningen giver dig mulighed for at modtage besked om ny post via e-mail og SMS, når der er ny post til dig i din digitale postkasse.

Du er ikke automatisk tilmeldt NemSMS, selvom du modtager besked om ny digital post via SMS.

Film om NemSMS

På Digitaliseringsstyrelsens hjemmeside finder du en oversigt over animationsfilm på dansk, tegnsprog, engelsk, tyrkisk, russisk, ukrainsk, arabisk, farsi og somalisk om Digital Post, NemSMS og MitID.

NemSMS hjælper dig fx med at huske dine aftaler med det offentlige. Hvis du har en aftale på hospitalet, får du en påmindelse om aftalen. Du kan også blive orienteret om, hvornår du får udbetalt dine feriepenge, og hvornår pengene vil være på din konto.