Giv en anden læseadgang til din Digital Post

Du kan selv give læseadgang til andre, fx et familiemedlem, så vedkommende kan hjælpe dig med at tjekke din Digital Post på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk.

Sådan gør du

  1. Log ind på Digital Post med dit MitID.
  2. Klik på "Menu" og vælg "Læseadgange".
  3. Klik på "Giv andre adgang" for at oprette en læseadgang.
  4. Udfyld fornavn, efternavn og CPR-nummer på den person, du ønsker at give læseadgang.
  5. Vælg, hvornår læseadgangen skal udløbe, eller klik på feltet "Adgangen skal aldrig udløbe".
  6. Afslut ved at klikke på ”Send”.

Du modtager herefter en besked i Digital Post, hvor der står, hvem du har givet læseadgang til. Modtageren af læseadgangen får også en besked i Digital Post om, at vedkommende har fået læseadgang til din post.

Kontakt