Nyt indhold fra Gældsstyrelsen

Læs mere om emnet

Hvad er mine muligheder?

Du har 3 muligheder, hvis du har problemer med at betale af på din gæld i en given periode:

Hvornår kan jeg være gældfri?

Brug gældsberegneren til at finde ud af, hvad du skal betale hver måned for at komme af med din gæld. 

Kan jeg blive trukket i min løn? 

Gældsstyrelsen sikrer, at din gæld bliver betalt ved at trække penge fra din løn, pension eller anden indkomst. Det sker ved at hæve din skattetrækprocent. Det kaldes lønindeholdelse. 

Læs mere om lønindeholdelse:

Kan jeg blive trukket i min børne- og ungeydelse?

Har du gæld til det offentlige, kan Gældsstyrelsen bruge din børne- og ungeydelse til at dække gæld, der vedrører pasning af dit barn (fx børnehave eller dagpleje) eller kreative tilbud til dit barn (fx musikskole) 

Læs mere om modregning:

Kan min overskydende skat blive brugt på min gæld?

Skal du have penge tilbage i overskydende skat, kan Gældsstyrelsen bruge de penge til at betale din gæld. Det kaldes modregning. Inden Gældsstyrelsen modregner den overskydende skat med din gæld, vil du modtage et brev om det.

Læs mere om modregning:

Kan jeg få taget mine private ting?

Har du hus, bil eller andre ejendele, kan Gældsstyrelsen tage dem som sikkerhed for din gæld til det offentlige. Betaler du ikke gælden, kan ejendelene blive solgt på tvangsauktion. Det kalder vi at foretage udlæg. 

Læs mere om udlæg:

Kan jeg afdrage på min gæld?

Nej, du kan ikke få en afdragsordning med Gældsstyrelsen, men du kan altid indbetale frivillige beløb på Mit Gældsoverblik. Du kan bruge Gældsstyrelsens gældsberegner til at beregne størrelsen på beløbene, du skal betale hver måned, og hvornår du kan være gældfri:

Kan jeg få eftergivet gæld?

Eftergivelse er en økonomisk håndsrækning til dig, der er endt i så uoverskuelig gæld, at du hverken har eller får mulighed for at betale den. Du skal leve op til særlige betingelser for at kunne få slettet din gæld. Det er Gældsstyrelsen, der beslutter, om du kan få eftergivet gælden.

På Gældsstyrelsens hjemmeside kan du undersøge dine muligheder for at få eftergivet gæld til det offentlige. Læs mere om eftergivelse ud fra en helhedsvurdering og eftergivelse ud fra krav om uddannelse og arbejde:

Har du privat gæld, kan du søge om gældssanering ved skifteretten. Find informationer om gældssanering:

Kommer der renter og gebyrer på min gæld?

Ja, når du skylder penge til det offentlige, som Gældsstyrelsen skal inddrive, bliver der lagt renter og gebyrer oveni din gæld. Det betyder, at din gæld vokser hver dag. Jo hurtigere du betaler din gæld, jo færre renter skal du betale. 

Renter og gebyrer Gældsstyrelsen

Kan jeg klage over min gæld til Gældsstyrelsen?

Hvis du er utilfreds med en afgørelse eller selve behandlingen af din sag, har du altid mulighed for at klage.

Sådan kan du klage. Gældsstyrelsen