Når du søger om boligstøtte, bliver du bedt om at oplyse, om du har en andelsbolig eller anden uregistreret formue. Formue deles op i registreret og uregistreret formue.
Uregistreret formue er:
- Kontantbeholdning
- Værdi af biler
- Egenkapital i virksomhed
- Private tilgodehavender, herunder i udlandet
- Fast ejendom i udlandet
- Uregistrerede værdipapirer, herunder i udlandet
- Værdi af skibe og andre fartøjer
- Anden gæld
Udbetaling Danmark indhenter selv oplysninger om din registrerede formue.
Registreret formue er:
- Penge i banker og pengeinstitutter
- Værdipapirer, bl.a. pantebreve, aktier og kursværdien af obligationer
- Kursværdi af investeringsbeviser
- Studiegæld
- Ejendomsværdi af fast ejendom i Danmark
- Restgæld til realkreditinstitutter, reallånefonde og pengeinstitutter,
- Restgæld til pensionskasser, forsikrings- og finansieringsselskaber
- Restgæld til kontokortordninger
- Pantebreve i depot
- Gæld vedrørende boligydelseslån
- Gæld vedrørende lån til betaling af grundskyld (indefrosne ejendomsskatter)
Hvis du har fået erstatning eller godtgørelse
I visse tilfælde kan erstatningsbeløb eller godtgørelse trækkes
fra opgørelsen af din formue. Det kan betyde, at du kan få mere i boligstøtte. Du
skal give os oplysninger om den del af erstatningen eller godtgørelsen, der
endnu ikke er brugt.
Erstatninger og godtgørelser der kan trækkes fra opgørelsen
af formuen:
-
Visse
erstatninger for tab af erhvervsevne på grund af personskade
- Godtgørelse
for varigt mén
Godtgørelse
til HIV-smittede blødere m.fl. og HIV-positive transfusionssmittede
- Erstatning
for skader ved LSD-behandling
-
Godtgørelser
udbetalt til kvinder omfattet af antikonceptionssagen (spiralsagen) i
Grønland i perioden 1960-1991.
Kontakt Udbetaling Danmark, Boligstøtte for at få oplyst, om
din erstatning eller opgørelse er omfattet af reglerne.
Påvirker min formue boligstøtten?
Du kan godt få boligstøtte, selvom du har en formue. Der er ikke en øvre grænse for, hvor stor formuen må være for at få boligstøtte. Men der er en grænse for, hvornår formuen regnes med ved beregning af boligstøtten.
Her kan du se, hvilke konsekvenser formuen har for boligstøtten:
Ikke-pensionister og personer tilkendt førtidspension efter 1. jan. 2003
| Formuegrænse (2026) |
Betydning for boligstøtten |
| 0 kr. - 896.400 kr. |
Ingen betydning for boligstøtten |
| 896.400 kr. – 1.793.000 kr. |
10% af formuen bliver regnet med som en del af din årlige indkomst, hvilket kan betyde en lavere eller ingen boligstøtte. |
| 1.793.000 kr. eller derover |
20% af formuen bliver regnet som en del af din årlige indkomst, hvilket kan betyde en lavere eller ingen boligstøtte. |
Folkepensionister eller personer, tilkendt førtidspension før 2003
| Formuegrænse (2026) |
Betydning for boligstøtten |
| 0 kr. - 1.060.300 kr. |
Ingen betydning for boligstøtten |
|
1.060.300 kr. – 2.120.800 kr.
|
10% af formuen bliver regnet med som et formuetillæg og lægges sammen med din årlige indkomst, hvilket kan betyde en lavere eller ingen boligstøtte. |
| 2.120.800 kr. eller derover |
20% af formuen bliver regnet med som et formuetillæg og lægges sammen med din årlige indkomst, hvilket kan betyde en lavere eller ingen boligstøtte. |