For at kunne få ressourceforløbsydelse skal du opfylde betingelserne:
- Kommunen skal have visiteret dig til et jobafklaringsforløb.
- Du skal stå til rådighed for de tilbud, som fremgår af rehabiliteringsplanen, og som er en del af ressourceforløbet, og du skal deltage i opfølgningssamtaler og lign. i kommunen m.v.
I et jobafklaringsforløb får du en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats med udgangspunkt i dine forudsætninger og behov. Fokus for forløbet er, at din arbejdsevne bliver udviklet gennem en konkret og aktiv indsats, hvor dine mål i forhold til arbejde og uddannelse styrer, hvilke aktiviteter der sættes i gang. Indsatsen i forløbet startes op senest en måned efter, at du er startet i jobafklaringsforløbet. Du får en koordinerende sagsbehandler, der skal sikre, at indsatsen bliver koordineret og justeret undervejs, og som skal bistå dig med at gennemføre de indsatser, der bliver sat i værk.