Hvis du har ønsker til din pleje, hvis du får konstateret demens, kan du oprette et plejetestamente.
I plejetestamentet kan der fx stå, at du har nogle faste spisetider, som du gerne vil bevare på trods af din demenssygdom, mad du kan lide/ikke lide, eller at du gerne vil gå i noget bestemt tøj. Det kan også handle om den personlige pleje, hvis du fx ønsker fortsat at bruge make-up.
Plejetestamentet handler, i modsætning til det almindelige testamente, ikke om økonomi og jura.
Et plejetestamente behøver ikke være skrevet på en bestemt måde. Det behøver ikke at være skriftligt, du kan fx vælge at indtale det på bånd eller video/dvd.
Du kan få mere information om plejetestamenter på Alzheimerforeningens side.
Fremtidsfuldmagtsordningen er til dig, der på forhånd ønsker at beslutte, hvem der skal kunne handle for dig i økonomiske og/eller personlige forhold, hvis du i fremtiden pga. fx en sygdom varigt mister evnen til selv at varetage dine forhold.
Du kan få flere oplysninger om fremtidsfuldmagter hos Justitsministeriet.
Hvis du er pårørende til en person med demens, vil du ofte være den, der har bedst kendskab til den ældres ønsker til et plejetestamente.
Der kan dog være juridiske problemer med at inddrage pårørende, hvis der ikke foreligger en fuldmagt eller værgemål.
Værgemål skal altid tilpasses den enkeltes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Som udgangspunkt er personer under værgemål stadig myndige. Værgemål kan begrænses, så det fx kun omfatter bestemte økonomiske aktiver eller bestemte personlige forhold. Der kan også oprettes et tidsbegrænset værgemål.
Det er Familieretshuset, der behandler anmodninger om værgemål.
Du kan få flere oplysninger om værgemål hos Familieretshuset:
Du kan finde reglerne om plejetestamente i ældrelovens § 12.
Du kan læse mere i vejledningen til ældreloven:
