Kortet er et sundhedskort, der gives til danskere og andre EU-borgere, som har ret til behandling i det danske sundhedsvæsen, selvom de ikke er registreret i folkeregistret.
Du kan få det særlige sundhedskort, hvis du:
- arbejder i Danmark og bor i et andet EU/EØS-land.
- arbejder på et skib.
- studerer i et andet EU/EØS-land eller Schweiz.
- er dansk offentlig ansat, diplomat eller er ansat ved international organisation.
- modtager ydelser fra Danmark.
Det er Udbetaling Danmark, der behandler ansøgninger om det særlige sundhedskort og udsteder kortet.