Ansøg om kontanthjælp

Før du kan søge kontanthjælp i Næstved Kommune, skal du på første ledighedsdag melde dig ledig på jobnet.dk.

Under "Sådan gør du", kan du læse, hvad du skal gøre efterfølgende, afhængigt af om du er under eller over 30 år.

Sådan gør du

Er du mellem 18 og 29 år?

Når du har tilmeldt dig Jobnet, modtager du et velkomstbrev. Det er vigtigt, at du læser hele brevet, inden dit første møde i jobcentret.

Du skal booke tid til dit første personlige møde, som er en visitationssamtale. Du skal møde personligt op.

Hvis der ikke er ledige tider, er det vigtigt, du kontakter jobcentret hurtigst muligt. Det er også vigtigt, at du har udfyldt ansøgningen og søgt om kontanthjælp, inden du møder til visitationssamtalen. Klik på "Videre" for at komme til ansøgningen.

Det er et krav, at der foreligger dokumentation for, at din ansøgning kan behandles. Det er derfor en god idé at have din dokumentation klar, inden du begynder at udfylde ansøgningen.

Er du fyldt 30 år?

Er du fyldt 30 år, skal du booke tid til dit første personlige møde, som er en visitationssamtale, hvor du skal møde personligt op.

Hvis der ikke er ledige tider, er det vigtigt, at du kontakter jobcentret hurtigst muligt.

Når du har booket tid til samtalen, modtager du et brev med invitation til et online vejledningsforløb om rettigheder og pligter. Du skal gennemføre forløbet, inden du møder til første samtale.

Det er vigtigt, at du har udfyldt ansøgningen og søgt om kontanthjælp, inden du møder til visitationssamtalen. Klik på "Videre" for at komme til ansøgningen.

Det er et krav, at der foreligger dokumentation for, at din ansøgning kan behandles. Det er derfor en god idé at have din dokumentation klar, inden du begynder at udfylde ansøgningen.