Klag over flyrejse

Her kan du klage over en flyrejse, som er blevet forsinket eller aflyst eller hvor du er blevet boardingafvist eller nedgraderet. Vær opmærksom på, at du skal have klaget til det luftfartsselskab, du fløj eller skulle være fløjet med, før du klager.

Sådan gør du

Du skal have følgende klar, før du starter din klage til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen:

  • NemID
  • flybillet eller bekræftet reservation for alle passagerer, som klagen omfatter
  • korrespondance med luftfartsselskabet vedrørende klage (fx e-mail, breve mv.)
  • kvitteringer for eventuelle udgifter, du ønsker refunderet (fx mad og drikke)
  • underskrevne fuldmagter, hvis du klager på vegne af andre
  • navn og adresse på alle passagerer, som klagen omfatter

Klagen kan ikke indsendes uden ovenstående.

Fuldmagter

Hvis du klager over en flyrejse på vegne af andre, skal du vedhæfte fuldmagter for de personer, som ikke er del af din egen husstand. Klager du som virksomhed, skal du vedhæfte fuldmagter for samtlige rejsende. For umyndige personer (fx personer under 18 år), skal fuldmagten underskrives af den rejsendes værge. Du kan evt. bruge denne fuldmagtsskabelon.

Kontakt

72 21 88 00

info@tbst.dk

72 62 67 90

Carsten Niebuhrs Gade 43
1577 København V