Udfyld lægeattest til ansøgning om chaufførkort (taxi, limousine og sygetransport)
Her kan du udfylde den lægeattest, der skal bruges ved ansøgning om chaufførkort. Chaufførkort giver tilladelse til at udføre erhvervsmæssig persontransport i taxi, limousine og sygetransport.
Lægeattesten består af Del A, som du selv skal udfylde, og Del B, som din læge skal udfylde.
Del A
Du skal selv udfylde Del A. Når du er færdig med at udfylde Del A, sendes lægeattesten automatisk videre til din læge, som udfylder Del B.
Du modtager en kvittering med dine svar i Digital Post.
Når du har udfyldt Del A, skal du bestille tid til en konsultation hos din læge.
Del B
Din læge udfylder Del B under konsultationen.
Du modtager en kvittering og en kopi af lægeattesten i Digital Post, når lægen har udfyldt attesten.
Klik ”Videre” for at udfylde Del A.
Sådan gør du
- Klik på "Videre" og log på med MitID.
- Svar på alle spørgsmålene og indsend lægeattesten.
- Bestil tid hos din læge.
Du kan også bruge en fysisk lægeattest ved ansøgning om chaufførkort, men Færdselsstyrelsen anbefaler, at du bruger den digitale løsning. Hvis du bruger den fysiske lægeattest, skal den indsendes af lægen via Digital Post eller alternativt via fysisk post.